TIL KAMP FOR LIGHED

SFU’s vision for et mere lige samfund

Politisk papir vedtaget af SFU’s landsledelse 1. december 2012.

***

Det er en central del af vores selvopfattelse som folkesocialister, at vi ønsker et samfund, der er præget af lighed. I dette papir kommer vi med vores bud på, hvorfor vi ønsker et samfund hvor lighed er et dominerende kendetegn. Samtidig kommer vi med forslag til, hvor ligheden i samfundet konkret kan udvides her og nu. I disse forslag tager vi udgangspunkt i Danmark anno 2012, da vi ønsker at vores forslag skal kunne danne grundlag for forandringer, som det er realistisk at presse regeringen til at gøre til virkelighed.

 

LIGHED ER FRIHED

For SFU handler socialisme om frihed. Reel frihed! Vi vil ikke stille os tilfredse med at give frihed til, at både den rige og den fattige kan overnatte under byens broer, vi vil skabe frihed til at de begge kan udleve deres håb og drømme. I dag er den frihed ulige fordelt, det enkelte individ begrænses af manglende magt over sin egen hverdag og fattigdom hæmmer den enkeltes muligheder. Reel frihed til alle kræver et opgør med den skæve fordeling i magt og ressourcer i samfundet.

 

De borgerlige har altid lovet frihed til den enkelte, men har aldrig leveret denne frihed. De har påstået at frihed for den enkelte blev begrænset af velfærdssamfundets omfordeling, at den enkeltes frihed afhænger af, hvor mange penge de rigeste kan tjene uden at skulle bidrage til fællesskabet. Vi er uenige! Vi mener tværtimod at stærke fællesskaber og skattefinansieret velfærd er forudsætninger for frihed. For det er ikke frihed, når man på baggrund af forældrenes indkomst kan forudsige, hvilke børn der får den bedste uddannelse. Det er ikke frihed når de med mindst uddannelse arbejder til de falder om. Det er ikke frihed, når ens postnummer kan afgøre ens sociale status og livsmuligheder. Det er ikke frihed når forældre ikke har råd til at invitere til børnefødselsdag. Frihed er derimod at kunne udleve sit liv, sine ambitioner og drømme – det kræver at vi sikrer alle børn en god start på livet, ingen skal vokse op i fattigdom. At alle har de samme chancer for succes, hvis man arbejder for det. At der er et godt uddannelsessystem, der understøtter den enkeltes talenter. At ingen skal frygte, at manglende penge fører til dårligere behandling når man bliver syg. Det kræver kort sagt lighed. Der er brug for denne forståelse af ordet frihed, og derfor skal vi også turde bruge det, så højrefløjen ikke fortsat har patentet!

 

LIGHED ER DEMOKRATI

På trods af Danmark er et demokrati, hvor hver borger har en stemme er indflydelsen stadig ulige fordelt. I det politiske system er folketing, byråd, udvalg og nævn ikke repræsentative i forhold til befolkningen, her sidder for få faglige, for få kvinder og for få nye danskere. De samme grupper har svært ved at komme til orde i medierne. Det er ikke bare uretfærdigt, det er også problematisk for vores samfund der går glip af vigtig viden og overser vigtige problematikker. Eksempelvis havde meningsdannere og politikere nok råbt op, hvis 10.000 gymnasieelever ikke kunne fortsætte til næste klassetrin, men når det drejer sig om samme antal unge på de tekniske skoler som ikke kan få en praktikplads og dermed færdiggøre deres ungdomsuddannelse er der larmende tavshed.

 

Uligheden i indflydelse rækker dog langt ud over den uddannelsesmæssige sammensætning i de demokratiske organer. For mange borgere, der af økonomiske eller sociale årsager er ressourcesvage, vil mangle på overskud betyde, at de får markant sværere ved at deltage i foreninger, partier og interessefællesskaber. Ligeledes kræves tid og overskud, hvis man skal sætte sig ind i politiske forslag, hvilket især betyder, at svage grupper bliver holdt uden for udformningen af politiske løsninger og den offentlige debat.

Økonomisk stærke mennesker vil også kunne øge deres indflydelse i samfundet ved at købe reklamer eller støtte interessegrupper økonomisk. På den måde fremmer de ikke blot den organisation, de støtter, men vil i mange tilfælde også øge deres indflydelse internt i den pågældende organisation. Derfor er forudsætningen for et godt demokrati også et lige samfund.

 

LIGHED SKABER ET BEDRE SAMFUND

Friheds- og demokratiargumenterne alene ville være nok til at foretrække et lige samfund. Men dette er dog langt fra den eneste årsag til, at mere lige samfund er at foretrække. Der er nemlig bevisligt en klar sammenhæng mellem graden af indkomstulighed og udbredelsen af dårligdomme i de højtudviklede samfund. Lige samfund er simpelthen rarere at leve i. Et eksempel er, at der i lande med høj indkomstulighed begås markant mere kriminalitet end i lande med lav ulighed. En af årsagerne til dette er, at de klasseforskelle, der skabes i det kapitalistiske samfund, bliver styrket, når indkomstuligheden er stor. De store uligheder skaber en underklasse, der bliver tabt af samfundet, og derfor større risiko for at ende med at begå kriminalitet. Mindre kriminalitet er godt fordi det sparer samfundet for både  økonomiske og menneskelige tab ligesom mindre kriminalitet skaber større tryghed i samfundet i alle samfundslag.

 

Andre effekter af et lige samfund er bl.a. en gennemsnitligt højere levealder, færre mennesker med psykiske lidelser, færre alkohol- og stofmisbrugere, højere grad af tillid mellem mennesker, højere livskvalitet, bedre læse- og matematikfærdigheder og lavere børnedødelighed. Selvom større lighed i første omgang hovedsageligt gavner de som i dag begrænses pga. uligheden er der således også positive sider af lighed for de bedst stillede. Dog er det klart, at lighed ikke kommer af sig selv, og at især de øverste lag i samfundet ikke på alle punkter har en objektiv interesse i et mere lige samfund. Større lighed vil også kræve større grad af omfordeling, hvorfor de mest velhavende i vores samfund også kommer til at bidrage økonomisk, hvis vores vision om mere lighed skal realiseres.

 

KONKRETE FORSLAG

Frihed, indflydelse og samfundsforbedring er altså grundstenene for ønsket om at udbrede ligheden i samfundet. Herunder vil vi nu komme med nogle konkrete forslag til, hvordan ligheden i samfundet kan forøges her og nu. Områderne, der berøres, er dem, vi vurderer som de vigtigste for at øge ligheden, ligesom de tre konkrete forslag til hvert område er dem, vi både ser som mest afgørende og mest realiserbare. Der er således ikke det eneste vi mener man bør gøre, men det første vi mener man bør gøre.

 

LIGHED I ØKONOMI

Økonomien er det område i dag, hvor ulighederne i vores samfund tydeliggøres allermest. Magten over den økonomiske sektor er samlet på meget få hænder, og den globale finanskapitalisme gør det muligt for en ganske lille gruppe mennesker at spekulere sig til økonomisk gevinst uden at løfte en finger. Magten på arbejdspladserne skal ligesom den økonomiske sektor ikke være samlet på få hænder. Et større medarbejder demokrati sikre større lighed på arbejdspladsen og sikrer, at arbejdspladsens skæbne er bestemt af flertallet og ikke bestemt af bestyrelsesformanden. Vores vision er ikke, at alle skal være “lige fattige”. Men problemet med den måde økonomien er indrettet på nu er, at rigdommen for de få kommer på bekostning af dårligere forhold for de mange. Den rå kapitalisme har medført, at reallønnen for lønmodtagere i den vestlige verden de sidste 30 år er stagneret, mens de rigeste to procent tager over dobbelt så stor en del af lønkagen nu. SFU vil vende denne udvikling og brede magten over økonomien ud. Konkret vil vi:

  • Regulere det finansielle marked gennem en europæisk finansskat og en opsplitning af banksektoren mellem realøkonomi og spekulationsvirksomhed.

Desuden skal bankerne pålægges en sikkerhedsafgift for de økonomiske risici de pålægger samfundet

  • Reformere skattesystemet, så beskatningen flyttes fra almindeligt arbejde til arbejdsfri gevinster, uholdbart ressourceforbrug og øget beskatning af de højeste indkomster.  Desuden ønsker vi et skattesystem med gennemskuelighed for den enkelte borger
  • En forkortelse af genoptjeningsperioden til dagpenge på max 6 måneder.

 

LIGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Som socialister tror vi på, at arbejdslivet er identitetsskabende for mennesker. Derfor er det også afgørende, at vi udvikler et lighedspræget arbejdsmarked. Det betyder at der fra gulv til direktionsgangen skal være en anerkendelse af arbejdet både økonomisk og socialt. Det danske arbejdsmarked, som hidtil har været præget af et mere ligeværdigt forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, har de seneste år udviklet sig i retning af mere ulighed. Det skyldes, at arbejdstagerne er kommet under voldsomt pres fra dårligt arbejdsmiljø, ulighed ift. pensionsmuligheder, billig udenlandsk arbejdskraft og gule fagforretninger, der undergraver vores fælles aftalesystem. SFU siger nej til denne udvikling og vil i stedet trække det danske arbejdsmarked i retning af endnu mere lighed end tidligere. Arbejderbevægelsen har her også en del af skylden for faldende medlemstal, og at den fælles forståelse af organisering i sin fagforening, er kraftigt svækket. SFU vil tage denne kamp op, og for at det skal lykkedes, er det en forudsætning at arbejderbevægelsen er tilstede på uddannelsessteder, arbejdspladser og i offentligheden så vidensniveauet om den danske model øges. Men også fra lovgivningsside kan vi gøre noget. Konkret vil vi:

  • Alle led i virksomheden anerkendes. f.eks. igennem en 1-5 lønmodel og mere demokrati i form af valg til bestyrelser og bestyrelsesformanden.
  • Indføre en omsætningsbestemt afgift på dårligt arbejdsmiljø og arbejdsskader samt sikre en evaluering og forbedring af seniorførtidspensionen.
  • Øge indsatsen mod social dumping ved bl.a. at indføre kædeansvar og konkursansvar, således at virksomhedsejere med begrænset juridisk ansvar ikke kan registrere CVR op til 5 år efter at have ladet en virksomhed gå konkurs, for at undgå social dumping i skuffeselskaber.
  • At skattefradraget for fagforeningskontingenter begrænses til de overenskomstbærende fagforeninger. Titlerne ”fagforening” og “fagbevægelse” skal branchebeskyttes
  • Skabe bedre vilkår for medarbejderejede virksomheder, bl.a. ved fritagelse af arveafgift, hvis virksomheden går i arv til medarbejderne, gratis vejledning og særlig erhvervsstøtte til kooperativer, samt eventuelle skatterabatter.
  • Skabe incitamenter til, at ikke-kommende-medarbejderstyrede virksomheder også kan blive mere demokratiske. Der skal være lovkrav eller indgås overenskomster om flere medarbejdere i bestyrelsen, og gives en gulerod for at lade de ansatte råde over en del af overskuddet.

 

LIGHED I UDDANNELSE

Uddannelsessystemet er et af de vigtigste midler til øge ligheden i samfundet. Desværre har vi i dag et uddannelsessystem, der tværtimod er med til at reproducere de sociale skel i vores samfund. For de flestes vedkommende er det i dag deres forældres uddannelsesniveau og sociale status, der afgør, hvilket uddannelsesniveau de opnår. Vi skal i langt højere grad indrette folkeskolen, så flest muligt lærer mest muligt. Særligt børnene fra bogligt fremmede hjem skal motiveres til at ville læringen, i stedet for at blive skoletrætte af en struktur, der ikke gavner dem. Denne motivation skal findes gennem brug af indlæringsmetoder, moderne teknologi og en praktisk indlæring på tværs af fag, så undervisningen bliver mere virkelighedsnær. Derudover presses vores fælles uddannelser af et stadigt voksende privatskolesystem. SFU vil gøre op med den negative sociale arv og sikre et uddannelsessystem, der giver alle lige muligheder. Samtidig vil vi gøre op med tankegangen om, at nogle uddannelser er mere værd end andre. Konkret vil vi:

  • Indføre helhedsskole i fra 0.-6. klasse, hvor undervisning, lektier og fritid integreres.
  • Bedre vejledning i folkeskolen skal sikre at alle får en ungdomsuddannelse.
  • En lærepladsgaranti som sikrer, at alle der tager en erhvervsfaglig uddannelse har mulighed for at gennemføre denne.
  • Opprioritering af de uddannelser, som får lavere taxametertilskud end tilsvarende ungdomsuddannelser.
  • Fjerne tilskuddet til privatskoler hvis elevsammensætning ikke afspejler kommunens befolkningssammensætningen.

 

LIGHED I SUNDHED

For SFU er lige adgang til sundhed en vigtig forudsætning for, at vi kan skabe et samfund med størst mulig tryghed og livsglæde. Selvom vi i Danmark har et langt mere lige sundhedssystem end de fleste lande, er også vores fælles sundhed kommet under pres fra privathospitaler, private sundhedsforsikringer og brugerbetaling. Desuden har der indtil nu været et ulige forhold mellem fysiske og psykiske sygdomme, ligesom vi også ser stigende problem med livsstilssygdomme. Også disse problemer rammer socialt set meget skævt. SFU ønsker et sundhedsvæsen, hvor menneskers sociale og økonomiske status er fuldstændig uden betydning. Konkret vil vi:

  • Gradvist afskaffe brugerbetaling på sundhed – start med tandlægebehandling og receptpligtig medicin
  • Totalt sidestille psykiske sygdomme med fysisk sygdom – bl.a. ved at flytte psykiatrien fra satspuljen til det generelle budget for sundhedsområdet. Det skal være ulovligt for læger, at behandle psykiske lidelser udelukkende med medicinering
  • Fokuser på forebyggelse af livsstilssygdomme fra starten af livet, ved at indføre sunde madordninger i alle daginstitutioner og folkeskoler, samt indføre bedre undervisning i kost og sundhed.

 

LIGHED PÅ BOLIGOMRÅDET

Halvdelen af alle danskere bor til leje. De er i det store hele blevet overset i den politiske debat de sidste årtier. Politikerne har stået i kø for at tale boligejernes sag, men ingen har talt lejernes sag. Det på trods af, at uligheden på boligmarkedet er steget. De der har købt bolig på det rigtige tidspunkt, er blevet forgyldt samtidig med, at færre har haft råd til at købe bolig, da lavestlønnedes lønninger stiger langsommere end boligpriserne, ligesom mangel på lejeboliger samt deregulering af lejemarkedet har betydet stigninger i lejen for mange danskere. Dette har betydet en omfordeling fra de fattigste danskere, som typisk bor til leje, til de rigeste danskere som har råd til at købe bolig. Dette ses i hele områder, hvor boliger af én type betyder en reproduktion af de sociale skel, hvad enten det er i Whiskey-bæltet eller i Vollsmose. Lighed på dette område handler altså også om en større blanding imellem leje, andel og ejerboliger. SFU kæmper for tiltag, der kan øge ligheden på boligmarkedet. Konkret vil vi:

  • Give kommunerne ret til at sælge byggegrunde billigere til alment boligbyggeri, således at der skabes nye billige boliger.
  • Styrke reguleringen på det frie lejemarked gennem et styrket huslejenævn, der skal særligt fokus på fremleje. Nye udlejningsboliger bør ikke fritages for regulering ligesom det ikke skal være tilladt at lade lejen stige drastisk pga. renoveringer
  • Arbejde for en politik som stabiliserer boligpriserne. Ingen bør blive rige på at eje fast ejendom, derfor skal man når krisen er ovre hæve boligskatterne.
  • Større gennemsigtighed på boligmarkedet. Kommunerne skal stå for at lave samlede boligportaler, hvor regler og sanktioner kan oplyses og håndhæves i højere grad end de gøres i dag.

 

LIGHED MELLEM KØNNENE

Fortællingen om, at vi har reel ligestilling i Danmark, er langt fra virkeligheden. Der er fortsat markante forskelle mellem mænd og kvinders muligheder, der forstærkes og opretholdes af de stereotyper som vi hver især udsættes for i vores dagligdag. Kvinder får fortsat markant mindre i løn, samtidig er der langt flere mænd end kvinder, der ender på samfundets bund, og der ses fortsat skævt til mænd, der prioriterer familieliv over job og karrierer. SFU kæmper for et samfund, hvor dit køn ikke sætter begrænsninger for hvilke muligheder du har. Konkret vil vi:

  • Arbejde for at kvinder tjener det samme som mænd og ikke 18 % mindre, bl.a. gennem offentlige lønstatistikker i alle virksomheder, så forskellene tydeliggøres og kan ændres. Derudover vil vi skabe bedre mulighed for at folk i deltidsjob kan tage et fuldtidsjob.
  • Opdele barselsorloven ligeligt mellem forældrene og afskaffe muligheden for at overføre en del fra den ene forælder til den anden.
  • Gøre op med kønsstereotyper gennem bedre seksualundervisning i bl.a. seksuelle minoriteter, samt bedre kulturel undervisning i fx samfundsfag
  • Et forbud mod køb af sex

 

AFSLUTNING

Lighed er for os en kamp for at sikre frihed, magt og et godt liv for de mange frem for de få. Vi mener ikke, at alle skal være ens eller leve det samme liv. Tværtimod tror vi på, at mere lighed vil give flere mennesker mulighed for, at leve det liv de ønsker. I dette papir har vi præsenteret, hvordan vi kan nå de første skridt på vejen – vores opgave er nu at overbevise befolkningen og politikerne om, at mere lighed er vejen frem, hvis vi skal skabe et bedre og mere retfærdigt samfund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s