Simone de Beauvoir – en feministisk tænker

Af Mathilde de Kruiff, SFU København

Simone de Beauvoir (1908-86) var fransk eksistentialistisk filosof, forfatter og feminist. Efter gym­nasiet begyndte hun at studere filosofi. Her mødte hun Jean-Paul Sartre, som hun livet igennem havde et nært forhold til. Sammen med Sartre var hun i høj grad med til at præge tidens intellektuelle og politiske klima. Hun var aktiv på den politiske venstrefløj og se­nere i den nye kvindebevægelse.

For at forstå Beauvoir må man først gøre klart at hun var socialist og byg­ger mange af hendes tanker og ideer på bevidsthedsgørelse og eksistentia­lismen. Det grundlæggende i be­vidsthedsteorien er, at menneskets bevidsthed formes af de samfunds­mæssige forhold. Eksistentialismen betyder i denne sammenhæng at alt må ses i den kontekst, som det er skabt i. Dermed skal kvindens rolle og position ses i lyset af, at kvinde ikke er noget man fødes som, men noget man bliver.

“…Ingen er født kvinde, kvinde er noget man bliver…”

På Beauvoirs tid (og på sin vis også i dag) fødes og opvokser begge køn i et patriarkalsk samfund. Det er ud fra dette at Beauvoir udvikler sine tan­ker om, at der ikke findes en kvin­delig natur. Mennesket skabes altså i den frihed (eller ufrihed) man fødes ind i og udvikler sig i den retning, der er mulig for hver enkel. Kvin­deligheden er altså skabt af de ydre rammer der sættes, og konstrueres ud fra samfundets kultur og normer.

Et andet centralt punkt for Beauvoir er kategorien det andet. Det andet refererer i den traditionelle filosofi til det fremmede, det anderledes og dermed også til kvinderne. Manden er den der har magten til at definere, og han definerer sig selv som subjek­tet, som det væsentlige, og overfor står kvinden som objektet, det ikke-væsentlige, det andet.

Kategorien det andet har altid eksisteret i den menneskelige be­vidsthed. Når vi møder fremmede, opfatter vi dem som de andre. Vi sætter os selv som subjekter og dem som objekter. Men det andet, objek­tet, har samme forhold til os. Altså ser sig selv som subjekt og sætter os som objektet. Problemet er her ifølge Beauvoir, at kvinden ikke har mulighed for at sætte sig selv som subjekt, hun er af den patriarkalske verden begrænset til at være objekt, det andet.

Beauvoir analyserer ikke blot kvin­dens stilling, men kommer også med bud på strategier for dennes frigørel­se. En af de vigtigste strategier er, at kvinder skal deltage i det samfunds­mæssige liv på lige fod med mænd. Kvinder må gøre op med den traditi­onelle kønsrolle, bl.a. ved at sige nej til ægteskab og børn, som er med til at fastholde kvinder i en undertrykt rolle. Først da kan mænd og kvinder stå ligeværdige overfor hinanden, subjekt til subjekt, og ikke i forhol­det mellem subjekt og objekt.

Beauvoirs analyse af kvinders stilling i det patriarkalske samfund har haft en betydelig indflydelse på bl.a. den nye kvindebevægelse og på udform­ningen af en feministisk filosofi. Mange har taget hendes tanker til sig, ligesom mange har kritiseret hende. Et af kritikpunkterne har været hendes tanker om kvindens frigørelse, hvor kvinder skulle agere som mænd. På Beauvoirs tid var den gældende norm, at kvindens liv var til for familien, og der var et fast re­gelsæt for, hvordan man som kvinde skulle leve sit liv. Beauvoir udfordre­de disse normer.

Hun gik imod at kvinder var bundet af snærende opfattelser af den rigtige måde hvorpå man skal leve sit liv. Hun var talskvinde for det man i dag kan sammenligne med den liberale opfattelse af at kvinden så at sige skal ”mande sig op” og altså påtage sig en mere mandlig karakter.

I SFU er vi enige med Beauvoir et langt stykke af vejen. Vi mener ikke at der er noget kvindelig skabt i hverken løn eller jobtype, og at kvindens og mandens rolle dermed skabes som et produkt af den samtid man lever og fødes i. Det er derfor vores opgave som folkesocialister at se på hvordan den ulighed der i dag er mellem mænd og kvinder opstår og hvordan vi bekæmper den. Vi by­der forskellighed velkommen, men det er uligheden vi vinker farvel til. Derfor må der i den moderne klas­sekamp indtænkes den feministiske kamp, hvor vi kæmper for lige løn og lige vilkår mellem mænd og kvinder.

–

Kilde leksikon.org, samt nedenstående værker
Simone de Beauvoir: Det andet køn, Tiderne Skifter, København, 1999
Simone de Beauvoir: En velopdragen ung piges erindringer, Vintens Forlag, København,1985
Simone de Beauvoir: En tvetydighedens moral, Det lille forlag, 1997

Denne artikel blev første gang publiceret i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad, i oktober 2006