Når feminisme er ufarlig

Af Jesper Petersen og Astrid Krag, tidligere formandsskab for SF Ungdom

Feminisme og ligestilling er jo fortsat ikke et væsentligt emne for borgerne i Danmark. Griber det feministiske spektrum i Danmark ganske enkelt sagen forkert an? Ja, det er delvist selvforskyldt, at feminisme ikke betyder mere i Danmark. Vi mener, der er behov for en debat med den øvrige venstrefløj og andre feminister, om en feministisk strategi i tillæg til den konkrete formulering af en feministisk politik.

 

Forfejlet feminisme
Feminismen kunne være et vigtigt redskab mod den borgerlige regering og den markedslogik, der gennemsyrer vores samfund i dag. Men den rolle udfylder feminismen i dag ikke. Den almene opfattelse af feminister er, at de er indædte mande-hadere. Og myten er hård at gøre op med. For blandt nogle feminister lever opfattelsen stadig, at feminisme er kvinders kamp mod et mandsdomineret samfund, manifesteret ved alle mænd. Det seneste eksempel er Mette Bom’s udtalelse i DR’s Debatten om, at det er passende, at mænds middellevealder er 5 år lavere end kvinders – for 64.000 kvinder udsættes for vold i Danmark om året og derfor har mændene fortjent det. I sin paradoksale dumhed underbygger udtalelsen vores indledende påstand perfekt.

 

Mændene må med
At mænd sidder på størstedelen af den politiske og økonomiske magt i samfundet er en analyse, vi selv arbejder hårdt for at komme igennem med. Men ligesom det ikke er den enkelte kvindes skyld, at hendes køn er markant underrepræsenteret i landets lederstillinger, kan vi heller ikke klandre landets samlede bestand af hankøn, at magten er således skævt fordelt. De stereotype kønsroller, der fastholdes af blandt andet strukturerne på arbejdsmarkedet, af reklameverdenen og kulturindustrien, kan vi kun gøre op med, hvis mange mennesker siger fra. Og de forandringer, der virkelig batter i kampen om ligestilling kræver et politisk flertal, der kan gennemføre tiltag som 3 måneders barsel reserveret til far, lovpligtige ligelønsstatistikker, oprettelse af en ligestillings-ombudsmand, så loven om god markedsføringsskik faktisk også kan håndhæves, og flere ressourcer til krisecentre for voldsramte kvinder og behandling af voldelige mænd. Det flertal, der skal bære sådanne forandringer igennem skabes af både mænd og kvinder. Derfor skal vi som feminister fortsat kæmpe for at inkludere mænd i vores kamp for bedre vilkår for kvinder. Og vi skal udvide vores kamp til også at omfatte alle de steder, hvor kønsproblematikkerne rammer mænd.

 

Verdensfjern eller folkelig?
Feminismen mangler i dag folkelig opbakning. Feminister er ikke i kridthuset. Og nogen gange forstår vi det godt, når man ser på udtrykket af den feministiske kamp. Vi skal skabe en folkelig feminisme, hvor de problemer almindelige mennesker oplever på grund af deres køn gribes konkret an. En mindre akademisk, mindre vrissen og mindre bornert strategi end mange på venstrefløjen arbejder med i dag. En analyse med rum for nuancer. Det er okay at gøre noget ud af sit udseende som kvinde – det bliver man ikke til en forræder af – ligesom det er okay at have hår under armene, hvis man foretrækker det. Det er i orden at være mand og leder på en arbejdsplads – det bliver man ikke kvindeundertrykker af. Det vi kæmper imod er de strukturer, der begrænser os – mænd som kvinder. Og den reklameindustri og kulturindustri, som dyrker stereotyperne og den pornografiske fremstilling af mænd og især kvinder, fordi sex sælger. For at ændre de forhold må der tages et grundlæggende opgør med den markedslogik, der er fremherskende i dansk politik i dag. Og her kan feminismen spille en central rolle som folkelig, mobiliserende faktor.

Artiklen er skrevet i 2007 og er skåret ned, for at gøre den aktuel i 2013.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s