Feminisme

Der findes mange former for feminisme, og mange måder, hvorpå feminisme kan komme til udtryk. Her kan du læse, om baggrunden for, hvorfor SFU blev feminister i 2005, og læse biddrag og indlæg om feminismen.

IHDHOLD PÅ SIDEN

Intro (nedenfor)

Boganmeldelser

Artikler

Portrætter

Intro til SFU’s feminisme

af Laila Lauridsen

SFU besluttede i 2005 at vi er feminister. Ikke ”70’er-dødsfeminister-med-lilla-bleer-om-hovedet-der-ikke-kan-lide-mænd”-feminister, men moderne feminister der vil sikre, at både mænd og kvinder har mulighed for at leve det liv de vil og ikke begrænses på grund af deres køn. Vi har selvfølgelig altid gået ind for kønslig ligestilling, men med vores vedtagelse understregede vi to ting der stadig er relevante i dag; dels at der i Danmark ikke er kønslig ligestilling selvom mange tror det og dels at der er nogle problemer man er nødt til at se i et kønsperspektiv og ikke fx kun fra et marxistisk. Feminismen er således et analyseredskab for SFU, der kan bruges til at forstå uligheder mellem mænd og kvinder.

Det påstås i dag ofte at der er ligestilling mellem kønnene. Det er forbudt at give kvinder mindre i løn for samme arbejde, mænd har fået ret til barsel og kvinder er ikke længere formelt udelukket fra samfundets ledende poster. Dette er store fremskridt, men det betyder ikke at der er reel, faktisk ligestilling. Kvinder tjener i gennemsnit 18 procent mindre end mænd, mænd tager i meget lav grad barsel og nogle fyres når de forsøger, kvinder sidder i meget lav grad i toppen af samfundet og mænd er oftere hjemløse. Der er altså stadig mange steder, hvor køn spiller en afgørende rolle for menneskets mulighed for at leve det liv det ønsker – for at have magt over sin egen hverdag.

Feminisme og kønslig ligestilling handler således for SFU om at både mænd og kvinder skal have mulighed for at leve det liv de vil, det handler om frihed!

Hvis man skal dykke lidt dybere ned i hvordan SFU forstår feminismen, er det i virkeligheden nemmest at starte med at forholde sig til hvilke retninger, vi ikke mener, er de rigtige. Her har vi typisk defineret os i modsætning til tre retninger:

  • Vi er ikke post-modernistiske feminister der går til kamp mod ”køn”. For os virker det virkelighedsfjernt og teoretisk. Det vigtigste for os er ikke debatten om hvorvidt mænd og kvinder er forskellige, men debatten om at mænd og kvinder er lige og bør have lige muligheder.
  • Vi er dog heller ikke livmoder-feminister, der mener at der er nogle ting mænd og kvinder på grund af deres biologi er bedre til og derfor bør fokusere på at udnytte, men til fx samme løn. Vi tror således ikke på at kvinder er bedre til at have omsorg for børn og bør holde sig til dette, mens mænd er bedre til at lede og have magt og skal gøre dette.
  • Og selvfølgelig er vi ikke borgerlige feminister der mener at der ofte erkender at der er uligheder, men udelukkende ser dette som et udtryk for den enkelte kvindes individuelle valg. Når kvinder generelt får lavere løn, tror vi simpelthen ikke på at det er fordi den enkelte kvinde bare ikke ønsker højere løn eller ikke forhandler godt nok – og historien har vist at det ikke bare er fordi kvinder er dårligere uddannet.

Vi har ikke et flot navn til vores form for feminisme, men lægger vægt på at uligheden mellem mænd og kvinder skabes af nogle usynlige strukturer som både er økonomiske og kulturelle.

  • Økonomiske strukturer: Hvis man skal pege på de helt overordnede økonomiske strukturer der fremmer uligheden mellem mænd og kvinder, må man se på det kapitalistiske samfund. Her har man til alle tider set at virksomhedsejere ønskede at få deres arbejdskraft til den billigst mulige pris, en måde at gøre dette på var tidligt at give kvinder mindre i løn end mænd og først i 1973 kom den første overenskomst, hvor der ikke var indskrevet at kvinder fik en lavere lønsats end mænd. Men siden er der ikke sket meget med uligelønnen som stadig ligger på små 20 procent.
  • Kulturelle strukturer: Det er dog tydeligt når man ser på uligheden i dag, at den ikke kun er et udtryk for økonomiske strukturer. Når man fx undersøger daginstitutioners dynamik kan man se at der er forskellige forventninger til piger og drenge og måler man hvor meget piger og drenge hjælper til derhjemme, lægger pigerne fire gange så lang tid som deres brødre i husarbejde. Der er således nogle bestemte forventninger til de to køn, både til hvordan de skal agere og hvordan de skal se ud. Forventninger der også afspejles og underbygges i medieverdenen og reklamer.

For SFU hænger feminismen og kønslig ligestilling således sammen med kampen for et andet økonomisk system, for socialisme. Jagten på profit til de få på de manges bekostning betyder, at uligeløn accepteres og at man underbygger stereotyper for at sælge flere varer. Men det er vigtigt at understrege at der også er andet på spil end økonomi, fik vi socialisme i morgen, ville der stadig være masser af kulturelle strukturer, det var nødvendigt at tage fat på. Eksempelvis har man i mange år sagt at grunden til at kvinder tager mere barsel end mænd, er fordi kvinderne tjener mindre og familien dermed mister færre penge, nyere forskning tyder dog på at kvinder også tager størstedelen af barslen i familier, hvor hun tjener mest.

Vil du læse mere?

  • Simone De Beauvoir: ”Det andet køn”. En klassiker inden for feminismen, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med dannelsen af kønsroller. Herfra stammer det kendte citat ”Kvinde er ikke noget man er, det er noget man bliver”. Bogen er rimelig lang og relativ tung, men samtidig spændende. (Tjek også portrættet af Simone De Beauvoir)
  • Gretelise Holm: ”Hvorfor er feminister så snerpede? 30 spørgsmål og svar om køn og ligestilling”. En rigtig god debatbog til emnet. Forfatteren starter med at tage læseren på en tur gennem kampen for kvinders stemmeret omkring år 1900 og spørger løbende, hvor langt vi er kommet siden. Derefter tages der fat i 30 af de mest stillede spørgsmål inden for området, fx hvorfor kvinder tjener markant mindre end mænd og om det ikke bare er kvindens egen skyld. Bogen er både letlæselig og sjov. (Se også boganmeldelsen)
  • En skæv indgang til aktuelle debatter om kønsroller er den satiriske side på Facebook “Landsforeningen for heteroseksuelle og ciskønnede

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s