BOGANMELDELSE: Aksel Larsen ser tilbage

af Laila Lauridsen, sommer 2013

Hvis man ønsker en præcis beskrivelse af de historiske begivenheder i Aksel Larsens liv og det samfund han levede i bør man nok søge et andet sted. Men ønsker man et indblik i tankerne hos SFs stifter om politik, SF og socialisme er bogen et rigtig godt sted at starte.

Efter nogle år, hvor SFs historie, sjæl, politik og strategi har været omdiskuterede emner, er det ganske spændende at læse Aksel Larsens bud herpå, som han så på det i 1970 – ti år efter SF første gang kom i folketinget. Bogen er ikke en egentlig selvbiografi, men derimod en samling af nye og gamle tekster om de begivenheder, Aksel Larsen mener, er vigtigst for ham selv, SF og for det politiske landskab i Danmark.

Således kommer bogen både omkring Aksel Larsens personlige udvikling, omkring nogle af de store begivenheder i både Danmark og Verden og krydrer dette med gode anekdoter fra hele perioden.

Som socialist i dag kan man kun stille sig uforstående over for den tiltro og loyalitet som DKP og Aksel Larsen havde over for Sovjetunionen – som Aksel Larsen selv skriver i bogen er ”socialisme uden demokrati slet ikke socialisme”. Aksel Larsen forsøger undervejs at forklare, hvorfor han stolede for meget på Sovjet. Dette er dog ikke det mest interessante i bogen, hvis man er socialist, der gerne vil forandre verden – og dette er to uadskillelige størrelser, hvis man spørger Aksel Larsen. Eller for at bruge Aksel Larsens egne ord ”Hvis man har en mening med at deltage i politik, så må det være den, at man vil have indflydelse og magt tilat virkeliggøre sine ideer.” I så fald bør man i stedet hæfte sig ved afsnittene om arbejdsmetoder og strategi.

Bogen er fyldt med praktiske erfaringer med, hvordan man organiserer og engagerer mennesker. Dermed bliver ”Aksel Larsen ser tilbage” ikke kun interessant for de der interesserer sig for historie, men også for de der gerne vil skabe historien. Den del af bogen, der står tydeligst tilbage efter man har læst den, måske fordi vi også har oplevet stor arbejdsløshed, er delen om krisen i 1930’erne. Her beskriver Aksel Larsen, hvordan det lykkedes, fag for fag, at organisere de mange arbejdsløse i aktionsudvalg, hvordan de arbejdsløse begyndte at deltage i deres fagforeningers generalforsamlinger og sætte deres krav på dagsordenen samt hvordan arbejdsløse og fagforeninger arbejdede sammen om at presse staten og kommunerne til at gøre noget. Arbejdsløshedsbevægelsen sejrede – om end Aksel Larsen lidt bittert bemærker, at ingen aviser skrev om den, den følelse kender de fleste socialister vist.

Foruden mange andre tips, kan man i bogen lære, at det er rigtig dumt at sætte sig uden for både konsensus og rækkevidde som kommunisterne gjorde ovenpå de store folkelige demonstrationer omkring påskekrisen i 1920 da de agiterede for oprettelse af Sovjetrepublikken Danmark og man kan lære, at det at holde tale fra en båd på kanalen foran Christiansborg Slot er ret effektivt, hvis politiet prøver at fange en og stoppe ens tale.

Bogen er en hjørnesten, hvis man gerne vil forstå SF og hvorfor partiet blev stiftet. Hvis man er interesseret i at gå endnu mere i dybden med perioden omkring SF’s stiftelse og de tanker, ideer og begivenheder, der ligger bag kan Aksel Larsens samling af taler og artikler “Folkesocialisme: udvalgte taler og artikler 1958-60” anbefales.

Alt i alt er ”Aksel Larsen ser tilbage” altså en læseværdig bog – hvad enten man nørder historie, er interesseret i partiet SF eller gerne vil have tips til samfundsforandringen. God læsning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s