Kursus- og eventmedarbejder

SFU søger en ny  kursus- og eventmedarbejder i en deltidsstilling med tiltrædelse d. 1. august 2012.

 

OM STILLINGEN
Som kursus- og eventmedarbejder i SFU vil du blive ansvarlig for SFU’s medlemsuddannelse samt større arrangementer og konferencer i organisationen. Du er således ansvarlig for gennemførelse af SFU’s kursusarrangementer, herunder programlægning, kontakt til undervisere og oplægsholdere, mobilisering, Samtidig har du medansvar for gennemførelsen af lokale og regionale kursusarrangementer mv. i løbet af året.

Desuden vil det være dit ansvar løbende at arbejde med, hvordan SFU’s arrangementer gøres mere professionelle og mere attraktive for flere og nye grupper af unge gennem udviklingen af rammerne, program, nye mobiliseringstiltag mv.

Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med SFU’s skolingsudvalg, som består af fem medlemmer af SFU’s landsledelse, samt en række undergrupper som bl.a. arbejder med lederskoling, virtuel skoling, lokalskoling, introarrangementer mv.  Det kræver tæt koordinering og planlægning med disse. Som medarbejder hos SFU vil dit arbejde også foregå også i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere og tillidsvalgte på området samt SFU’s daglige ledelse.

Mere konkret vil du som kursusmedarbejder konkret få ansvar eller medansvar for følgende indsatser på kursus- og konferenceområdet i SFU:

  • Afholdelse af 2 politikkonferencer, herunder også uddannelseskonferencer og konferencer for nye medlemmer
  • Afholdelse af 2 nationale træf for hele organisationen
  • Forberedelse og understøttelse af lokale arrangementer og kurser, der kan mobilisere, inspirere og uddanne SFU’s medlemmer inden for specifikke kampagne- og medlemssatsninger i det kommende halvår.
  • Afholdelse af min. 2 organisationsnetværk for SFU’s tillidsvalgte
  • Afholdelse af en udvidet lederuddannelse i SFU
  • Forberedelser til SFU’s landsmøde i marts
  • Forberedelser til SFU’s politiske sommerfestival 2013

 

OM DIG
Du skal kunne:

  • Tage ansvar for, at projekter lykkes fra det overordnede plan helt ned til detaljen.
  • Skabe rammerne for og gennemføre arrangementer, der inspirerer, uddanner og engagerer SFU’s frivillige, medlemmer og unge sympatisører.
  • Tænke nyt i forbindelse med udviklingen og afholdelsen af SFU’s kurser og konferencer.
  • Sætte dig selv i gang samt arbejde effektivt og selvstændigt.
  • Arbejde godt sammen med organisationens frivillige.
  • Holde hovedet koldt i pressede situationer og være en god praktisk problemløser.
  • Være villig til at tage ekstra arbejdspres i en stiv arm i travle perioder, herunder weekendarbejde, og være god til at planlægge din egen tid inden for rammerne af en deltidsstilling.
  • Agere loyalt som ansat i en politisk organisation.


OM ARBEJDSPLADSEN

Din arbejdsplads bliver på vores sekretariat i København, hvor du vil indgå som en del af et ungt og dynamisk miljø. Du vil blive en del af et stærkt fællesskab, der arbejder hårdt og effektiv, med ugentlige koordineringsmøder og jævnlige sociale aktiviteter. Arbejdet kræver en høj grad af selvstændighed og punktlighed, men du får samtidig stort ansvar for og mulighed for at udvikle en af organisationens kerneområder. I dit daglige arbejde vil du skulle arbejde tæt sammen med SFU’s øvrige ansatte, daglige ledelse og grupper bestående af frivillige.

 

ANSØGNING

Lyder det spændende? Så send en ansøgning til SFU’s landssekretær, Maria Wedø, på maria@sfu.dk. Ansøgningsfristen er d. 22. juni med ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte landssekretær Maria Wedø på tlf. 35 36 17 77 eller på maria@sfu.dk

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s