Administrativ kontormedarbejder

SF Ungdom (SFU) søger en administrativ kontormedarbejder med tiltrædelse d. 1. august 2012.

OM STILLINGEN
I SFU er det afgørende for os, at vi har en effektiv og professionel administration, der kan understøtte organisationens aktiviteter og kampagner.

Som administrativ kontormedarbejder i SFU vil du blive ansvarlig for organisationens administration. Du er således ansvarlig for administration af medlemmer og lokalafdelinger, vedligeholdelse af vores medlemssystem og undervisning af tillidsvalgte heri og endelig vil du blive en vigtig brik i koordineringen af dagligdagen på vores sekretariat.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Medlems- og lokalafdelingsadministration
  • Vedligeholdelse af medlemssystem og undervisning af nye brugere heri
  • Fordeling af henvendelser til kontorets ansatte
  • Indkøb og prisindhentning til Landskontorets daglige drift
  • Kalenderbooking
  • Arkiveringsopgaver

Stillingen er normeret til 20 timer pr. uge, der kan placeres  efter aftale med SFU’s daglige ledelse. Arbejdet foregår på vores sekretariat, beliggende Blegdamsvej 24a, 2200 København N.

OM DIG

Vi  søger en selvstændig og ansvarsbevidst administrativ kontormedarbejder. Du:

  • har en relevant kontoruddannelse og meget gerne erfaring inden for administrative område.
  • kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst.
  • er struktureret og systematisk.
  • vender udfordringer og problemer til løsninger.
  • Er tålmodig og  god til at samarbejde.
  • Er fortrolig med Office-pakken – særligt Excel og Word.
  • Har flair for IT og har lyst til og mod på at lære nye systemer at kende.
  • Agerer loyalt som ansat i en politisk organisation.

OM ARBEJDSPLADSEN

SF Ungdom er en politisk ungdomsorganisation, der orienterer sig mod Socialistisk Folkeparti. SFU organiserer venstreorienterede unge mennesker og laver mange forskellige slags aktiviteter, bl.a. weekendkurser, kampagner, debatarrangementer og fredelige gadeaktioner

SFU er en organisation baseret på frivillighed, og vores daglige arbejde udføres af et sekretariat med 5 unge fuldtidsmedarbejdere og 4 deltidsansatte.

ANSØGNING

Lyder det som en stilling for dig? Så send en ansøgning til SFU’s landssekretær, Maria Wedø, på maria@sfu.dk. Ansøgningsfristen er d. 22. juni med ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte landssekretær Maria Wedø på tlf. 35 36 17 77 eller på maria@sfu.dk

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s