MF, Pernille Vigsø Bagge.

Interesserer du dig for kultur, kommunikation og politik? Så har vi praktikpladsen til dig!

SF’s kultur- og kirkeordfører søger akademisk praktikant fra januar 2012

 

SF’s folketingsgruppe søger studerende der, som led i en videregående uddannelse, ønsker at indgå i et ulønnet praktikforløb i ca. et halvt år. Som akademisk praktikant arbejder du tæt sammen med et Folketingsmedlem.

 

Pernille Vigsø Bagge er medlem af Folketinget og gruppeformand for SF. Derudover bestrider hun ordførerskaber inden for kultur og kirke. Pernille Vigsø Bagge arbejder målrettet med at skabe en stærk og bæredygtig dansk kultur, og man finder næppe en mere interessant praktikplads, hvis man interesserer sig for at præge den danske kulturdebat.

 

Praktikforløbets opgaver omfatter bl.a. debatindlæg, nyhedsbreve, borgerhenvendelser og sociale medier. Men også på det politiske område skal der udarbejdes og formidles kulturpolitik. Det betyder, at research, analyse og kommunikation er en vigtig del af arbejdet. Derudover får du mulighed for at deltage i mange af de møder, Pernille deltager i både i og uden for Christiansborg. Der kan forekomme opgaver af mere administrativ karakter, men det vil på ingen måde være det bærende element i praktikforløbet.

 

Som praktikant hos SF får du altså mulighed for at opøve dine evner både kommunikativt, men også kulturpolitisk, samtidig med du får erfaring med arbejdet på Christiansborg, som altid foregår i højt tempo med mange krav.

 

Som praktikant for Pernille Vigsø Bagge skal du:

  • Være interesseret i politik, gerne kulturpolitik
  • Være velformuleret og være interesseret i at skrive debatindlæg
  • Kunne arbejde selvstændigt
  • Kunne holde mange bolde i luften samt selv tage initiativ
  • Være grundig og pålidelig

 

Dette tilbyder vi dig:

  • En unik chance for at præge kulturdebatten
  • Indblik i det hektiske liv på Christiansborg
  • Praktisk erfaring med hvordan man arbejder med pressen
  • Indblik og erfaring med udformningen af politikformulering i Danmark
  • Mulighed for at udbygge din viden inden for kulturpolitik

 

Har du lyst til at være med i det politiske liv på Christiansborg og tiltaler de ovenstående opgaver dig, så er en praktikstilling hos Pernille Vigsø Bagge måske noget for dig.

 

Praktiske oplysninger:

Stillingen er på 35 timer ugentligt og er ulønnet, til gengæld betaler SF frokost i Folketingets kantine, Snapstinget.

Ansøgningsfristen er den. 20. november 2011 og sendes til Mia.Andersson@ft.dk

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Mia Andersson på 33 37 44 46

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s