Grafik til lokalt brug

SFU har fået lavet en række grafiske elementer til jeres kampagne lokalt. Dette materiale kan du downloade via denne side eller få det tilsendt ved at kontakte vores landssekretær, Maria, på maria@sfu.dk.

Du kan også kontakte Maria, hvis du gerne vil have tilsendt elementer af SFU’s grafiske identitet, så du selv kan kaste dig over at lave layout til lokale projekter.

Skab et motiverende frivilligkontor

Vi har designet en række billeder og skilte, som I kan printe og bruge i jeres lokaler til at skabe en motiverende kampagnestemning og som kan hjælpe jer med løbende at følge jeres målsætninger og resultater i kampagnen:

1. En kalender frem til marts:

Denne kan I printe og hænge op på jeres lokaler – skriv løbende arrangementer, skolebesøg, møder mv. ind i kalenderen og tæl ned til de store begivenheder.
Download her

2. Wall of fame:

Hæng billeder af alle frivillige som deltager i jeres kampagne op på væggen rundt omkring dette skilt. Det virker motiverende hver gang man kommer ind og skaber overblik over, hvilke ressourcer I har i kampagnen.
Download her

3. Jeg står bag lige muligheder fordi…

Dette skilt kan I hænge op på jeres lokaler og bede alle, der tager del i kampagnen på den ene eller anden måde om at hænge en lille seddel op v. skiltet hvorpå de skriver, hvorfor de står bag lige muligheder. Brug evt. 10 min. på jeres medlemsmøde, på at alle laver en seddel. I kan også sende en mail rundt til afdelingens medlemmer (og måske SF’ere – eller unge I møder på skolebesøg) og bede dem skrive et par linjer til jer omkring, hvorfor de står bag lige muligheder og støtter jeres kampagne. Ligeledes kan I bruge den, hvis I holder en caféaften eller koncert – så folk føler, de kan bidrage den vej igennem.
Download her

4. Profilbillede skilt

Dette billede kan I printe og lade folk tage et billede med – ligesom vi har gjort det i Røver-kampagnen, valgkampen, Respekt-kampagnen mv. Folk kan lægge billedet af sig selv og skiltet op på deres facebookprofil og I kan lave en mappe med billeder på afdelingens facebook-side – eller hænge dem op, hvis I har egne lokaler.
Download her

Lav jeres egen plakat og/eller flyer til jeres kampagne
Skal I afholde en koncert, og vil I gerne opreklamere den med en plakat? Laver I folkekøkken til hjemløse og vil gerne have en flyer, I kan dele ud til folk i området? Eller har I gang i jeres helt egen kampagne, som kræver materiale I kan dele ud på gader, skoler mv.? SFU’s sekretariat kan hjælpe jer. Vi tilbyder to ting:

  1. Standardskabelon til plakat og flyer i kampagnens udtryk. Download det her og skriv selv tid, sted, dato mv. ind (kommer snarest) 
  2. Hjælp til layout af egne flyers mv.: Hvis I gerne vil have jeres helt egen flyer eller plakat, hjælper vi jer med et layout i vores standardgrafik – kontakt os herom via maria@sfu.dk. Vi leverer layout – I leverer tekst, overskrifter og skaffer selv trykaftale lokalt. I kan ansøge vores aktivitetspulje om penge til tryk af jeres materiale.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s