POLITISK BAGGRUND, LIGHED

Hvorfor lige samfund er bedre

Borgerlige politikere udråber ofte Danmark til at være alt for lighedsskabende, og med lande som England og USA som forbilleder, forsøger de at øge klasseforskellene. De siger det skaber ”dynamik” i samfundet, men passer det virkelig? Og hvorfor er det nu, at vi som socialister sigter efter et mere lige samfund?

Af Magnus H. Jensen

Med VKO’s skattelettelser til de rigeste, og kontanthjælpsloft, starthjælp, satsregulering og meget mere til de fattigste, favoriserede den tidligere regering dem der havde mest i forvejen. Det betyder at Danmark siden 2007 er det land i EU hvor uligheden er vokset mest, og det går desværre kun én vej.

Det betyder at Danmark er røget fra en stolt førsteplads i 2001, ned på en 10. plads i år.

Myten om dynamik

At øget ulighed i sig selv skulle skabe velstand er en udokumenteret påstand fra borgerlige debattører, der bruger den som argument for at hæve skellet mellem direktøren og arbejder. I virkeligheden handler det om det de kalder ”retfærdig ulighed”, der taler til den indre egoist. Uden statslig omfordeling ville den danske velfærdsmodel være alt andet end retfærdig.

En gevinst for samfundet

Udover at tabe ansigt på de internationale ranglister, er konsekvenserne af vores stigende ginikoefficient ødelæggende. Lande med stor lighed har som ofte færre offentlige udgifter, større sammenhængskraft, mindre kriminalitet, færre sociale og helbredsmæssige problemer, højere uddannelsesniveau og meget mere. Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt at vi i løbet af 00’erne både oplevede en stigende ulighed og privatisering af folkeskolen, samtidig med, at Danmark styrtdykkede i PISA-tests, som måler europæiske folkeskolers uddannelsesniveau.

Gavner rige såvel som fattige

 Et mere lige samfund har mindre kriminalitet, og dermed vil der i et mere lige samfund kunne spares penge på fængsler, politi etc, ligesom der vil kunne spares penge på social- og sundhedsområdet. Penge som kan bruges på mere velfærd, jobskabelse, yderligere øgning af ligheden, eller skattelettelser til den brede del af befolkningen.

Feks. bruger USA, som i mange sammenhænge bliver betragtet som et ulige samfund,  langt flere penge (sammenlagte private og offentlige udgifter) på sundhedsvæsnet end noget andet land i verden. Alligevel har USA større spædbørnsdødelighed og lavere gennemsnitlig levealder end eksempelvis Danmark.

 

Hvis du har lyst til at fordybe dig mere i lighed, kan du læse LIGHED” af Richard Wilkinson og Kate Pickett

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s