NATIONAL AKTIONSDAG 30/1-2013

For at afslutte kampagnen “ALLE SKAL HAVE EN FAIR CHANCE” med et brag, afholdes der d. 30. januar 2013 en national aktionsdag.

Den nationale aktionsdag har tre overordnede formål:

1) At få afsluttet kampagnen på en god måde.
2) At få lokal pressedækning.
3) At få indsamlet nogle penge til Danmarks mest udsatte familier.

PLANLÆGNING

Som kontaktperson er det din opgave at få snakket med din lokalafdeling om arrangementet. Organizerne Sofie og Carl vil stå til rådighed og guide dig til, hvordan I får stablet arrangementet på benene. I vil desuden få tilsendt en standardpressemeddelelse, der let kan tilføjes en lokal vinkling og et par billeder og sendes til de lokale medier.

Vi håber meget, at I vil sørge for at tage billeder til aktionen og evt. optage lidt video, da det er fedt, hvis de andre afdelinger også kan se, hvor meget der sker rundt omkring i landet.

Husk også at du kan søge penge fra aktivitetspuljen til de udgifter, I kunne have i forbindelse med jeres aktion. Bare skriv en oversigt over, hvor mange penge I skal bruge, og hvad I skal bruge dem til og send det til sofie@sfu.dk

AKTIONERNE

–        Det står jer fuldstændig frit, hvilken aktion I vil lave. Vi anbefaler dog disse to, og opfordrer samtidig jer, der stadig har pins til overs, til at kombinere salg af disse med en af aktionerne. 🙂

PAKKER TIL BØRNENE

Pakker til børn – ikke til banker

Del små pakker ud til børn, som kommer forbi på gaden. Det kan være slik, kager, sæbebobler eller andre små ting. Samtidig kan I snakke med folk om, hvordan vi ønsker at tage fra bankerne og give til børnene, så ingen børn vokser op i fattigdom, og alle er sikret adgang til ordentlig uddannelse osv.

Hent standardpressemeddelelse her.

Hent bannerskabelon her.

 

ALLE SKAL HAVE RÅD TIL FØDSELSDAG

Alle skal have råd til at holde fødselsdag

Inviter alle byens børn til fødselsdag på torvet i din by. Der kan være kage, fiskespil, dåsekast, oppyntning, slik, gaver og hvad der nu ellers skal til en god fødselsdag. Budskabet er, at ingen danske børn skal vokse op i fattigdom, hvor de oplever, at deres forældre ikke har råd til at holde fødselsdag for dem.

Hent bannerskabelon her.

Mvh
SFU’s organizere, Sofie og Carl:
sofielerche@sfu.dk og carl@sfu.dk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s