RESPEKT: Læserbrevsguide

Læserbrevet spiller en vigtig rolle, når vi skal udbrede vores politik til resten af Danmark. Det skyldes :

1) Ved at skrive læserbreve kan vi komme i aviserne uden at journalister fortolker vores ord.

2) Igennem et læserbrev når man ud til mange flere folk end man lige regner med. Debat-sektionerne er nemlig, udover forsiderne, de mest læste sider i aviserne!

Et læserbrev er en kort tekst, hvor du forklarer din situation eller holdning, og derved er med til at sætte fokus på nogle problemstillinger, og måske endda kan presse politikerne til at tage stilling til din sag.

For langt de fleste læserbreve er der en begrænsning på  antallet af ord. Det varierer fra medie til medie,  men de fleste steder er det 100-150 ord. Nogle op til 200 ord – det gælder dog oftest lokalaviser. Derfor er det vigtigt at skrive korte, enkle og præcise sætninger. Hvis du er opmærksom på at være kort og klar, vil flest mulige læsere forstå dit budskab bedst muligt.

Det er vigtigt, at vi får spredt vores budskab vidt og bredt. Derfor er nationale medier gode, men lokale medier er mindst ligeså gode. Undervurdér ikke de lokale blade, der er rigtig mange der læser dem!

Nedenfor kan du læse lidt mere om opbygningen af et læserbrev:

  1. Overskrift: Kort, provokerende og selvfølgelig passende til emnet! For eksempel “Elever er ikke burhøns” eller ”Praktik eller kaos!”
  2. Indledning: Præsentation af sag – for eksempel “I år startede der 19.317 gymnasieelever i klasser med mere end 28 elever” eller ”8000 eleverne mangler en praktikplads”
  3. Budskab: Præsentation af dit standpunkt. For eksempel “Dette vil gå ud over kvaliteten af uddannelse, og det er uretfærdigt for den enkelte og skadeligt for fremtidens samfund”. ”Det kan ikke være rigtigt at unge mennesker ikke kan færdiggøre deres uddannelse når vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden.”
  4. Pointe: Din opfordring til modtagerne(læseren/politikerne/andre) involverede i sagen. For eksempel “Derfor skal der loft på klassekvotienten nu!”, ” Invester i uddannelsen nu!” eller ”Praktikpladser til alle nu!”.

Desuden er det vigtig at du huske følgende:

–       Skriv navn og adresse på læserbrevet.

–       Send kun til én avis og gør denne avis opmærksom på det. Det er de færreste aviser, der bryder sig om, at se deres læserbrev bragt andre steder, og der er ingen grund til at gøre sig uvenner med dem!

–       Koordiner evt. med din afdeling, hvor I sender jeres læserbreve hen.

LÆSERBREVSEKSEMPLER

Eksempel 1: Praktikplads-fokus ca. 120 ord

 8500 unge står i dag uden praktikplads! Det betyder at 8500 unge ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Det er simpelthen absurd, at regeringen ikke tager dette problem seriøst, når de samtidig taler om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Ville regeringen accepterer, at 8500 gymnasieelever ikke kunne gøre deres studentereksamen færdig? Næppe. Det er rent uddannelsessnobberi og mangel på respekt for erhvervsuddannelserne at lade alle de unge uden praktikpladser i stikken! Der er brug for en praktikpladsgaranti f.eks. gennemført via sociale klausuler, hvor virksomheder der samarbejder med det offentlige forpligtes på at have en vis andel af lærlinge. DK har brug for faglært arbejdskraft i fremtiden – det kræver respekt for erhvervsuddannelserne.

Eksempel 2: Respekt-fokus (inspireret af vores flyertekst) ca. 120 ord

Regeringens opfattelse af uddannelse handler kun om, at Danmark har brug for flere akademikere og Phd-økonomer. Det passe glimrende ind i deres ide om, at værdierne bliver skabt på direktionsgangene og på børsen!

Men hvad gør vi hvis, der lige pludselig ikke er nogle til at bygge vores huse? Hvad hvis ingen længere kan reparere biler? Ja så ville vi fandeme være på spanden. Vi har brug for håndværkere, teknikere og unge mennesker med en erhvervsfaglig uddannelse. Men de unge på erhvervsuddannelserne får ikke en fair chance: 8500 kan ikke få en praktikplads, det sociale miljø på skolerne er nedprioriteret, sikkerheden er ikke i orden og udgifterne til materialer er for høje. Der er brug for nye boller på suppen, der kan sikre respekt for erhvervsuddannelserne

 Nedenfor kan du se en liste over nogle af de debatredaktioner du kan skrive til:

–       Ekstra Bladet: debat@ekstrabladet.dk

–       Politiken: debat@pol.dk

–       Jyllandsposten: debat@jp.dk

–       MetroXpress: debat@metroxpress.dk

–       Nyhedsavisen: debat@avisen.dk

–       B.T: btdebat@bt.dk

–       Information: debat@information.dk

–       Weekendavisen: opinion@weekendavisen.dk

–       Berlingske Tidende: debat@berlingske.dk

–       Kristeligt dagblad: debat@kristeligt-dagblad.dk

–       Århus Stiftstidende: debat@stiften.dk

–       Fyens Stiftstidende: debat@fyens.dk

–       Nordjyske Stiftstidende: debat@nordjyske.dk

–       Jyske Vestkysten: debat@jv.dk

–       De Bergske Blade: pbj@bergske.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s