MARTSTRÆF

Den 4.-6. marts 2011 afholder SF Ungdom Martstræf på Damhavens Skole i Vejle, og du kan tilmelde dig nu!

PROGRAM
Træffets overordnede emner er velfærd og uddannelse, der også bliver de dominerende emner på landsmødet. Dermed fungerer træffet også som forberedelse af landsmødet.

Hent PROGRAM FOR MARTSTRÆF 2011 her.

SPOR
På Martstræffet skal man vælge sig ind på et af følgende spor:

  • Spor for alle folkeskoleelver
  • Grundkursus for nye medlemmer under 18
  • Grundkursus for nye medlemmer over 18
  • Lokale ledere – spor for kontaktpersoner, kasserere, bestyrelsesmedlemmer og andre lokale ledere
  • Zap – Sporet for dig der har været på kursus før

TID, STED & PRIS
Martstræffet bliver afholdt den 4.-6. marts 2011 på Damhavens Skole i Vejle. Det koster kun 150 kroner at deltage, og så står SFU for togbillet, mad, hygge og en masse spændende oplæg og workshops. Det er halv pris af SFU’s normale weekend-arrangementer!

Der er indskrivning fredag fra kl. 17.00. Programmet slutter, når vi er færdige med at rydde op søndag ca. kl. 14.

Skolens adresse er Damhaven 13B, 7100 Vejle. Sådan kommer du fra Vejle station til Damhavens Skole.

KONFERENCE FOR UDDANNELSESAKTIVE
Om lørdagen, samtidigt med Martstræffet, bliver der afholdt en konference for SFU’ere der er aktive i uddannelsespolitik. Læs mere her.

FASTELAVNSFEST

Lørdag aften er der fastelavnsfest. Her skal vi både slå katten af tønden og kridte skoene på dansegulvet til et fedt liveband. Husk udklædning!

TILMELDING
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail med navn, afdeling og hvilket spor du ønsker at være på til sfu@sfu.dk.

GENERELT & PRAKTISK

Det skal du huske at pakke: Luftmadras eller liggeunderlag, sovepose og evt. hovedpude, håndklæde, toiletsager, tøj (evt. også sportstøj til indendørs fodbold, herunder sko), udklædning til fastelavnsfest, skriveværktøjer, penge til betaling af deltagergebyr og lommepenge til baren (du kan godt betale med Visa/Dankort men ikke med Visa Electron eller MasterCard) samt evt. praktisk fodtøj til gåtur.

Her kan du læse lidt om SFU’s politik om fester og alkohol.

Hvis du har nogle spørgsmål bare sådan generelt, er du også altid mere end velkommen til at ringe til SFU på 3536 1777 eller sende en mail til sfu@sfu.dk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s