Læserbrevsstorm

Lav læserbrevsstorm i jeres afdeling eller send selv et læserbrev afsted.

Læserbreve er en af de ting flest personer læser i aviserne. Det er altså helt oplagt at bruge læserbreve til at slå sit budskab fast – og samtidig få det ud til rigtig mange mennesker.

Får I bragt jeres læserbrev i den lokale eller regionale avis kommer det ud til mange tusind mennesker.

Nedenfor kan I se eksempler på læserbreve og nederst en god guide til at skrive jeres egne læserbreve.

Lav en dag/aften i afdelingen hvor I snakket krise-problemerne igennem og hjælp hinanden med at skrive og få dem sendt afsted.

Eksempler på læserbreve:

http://infomedia.skoda.emu.dk/infomediacommon/icons/mediatype/BTA.gifB.T. | 29.01.2009 | 1. sektion | Side 39 | 98 ord | artikel-id: e16239e6

Debat: Krisen skaber ledighed

Christian Vedersø Østergaard Valby

Det vil ikke skabe flere arbejdspladser at sætte skatten ned, idet erfaringer fra andre lande viser, at folk sparer op i krisetider af frygt for fremtiden.

Man kan altså ikke påregne såkaldte dynamiske effekter og lave ufinansierede skattelettelser.

Den eneste måde at sikre fortsat vækst i samfundet og flere arbejdspladser er ved at kanalisere pengene ud i det offentlige til et større forbrug.

Renover skoler, installer solceller på tagene, lav tilbygninger til sygehuse invester i velfærden.

På den måde vil de sektorer, der allerede nu er hårdt ramt af krisen også komme i beskæftigelse

Debat: Arbejdsløshed II – BT

Maria Alina Wedø Valby

Nu, hvor finanskrisen for alvor har fat i Danmark og arbejdsløsheden stiger markant, er det uansvarligt, at regeringen satser på skattelettelser i toppen og lade dynamiske effekter råde over vores fremtid.

Vi må være ansvarlige og igangsætte offentlige investeringer, der kan sikre flere et arbejde.

http://infomedia.skoda.emu.dk/infomediacommon/icons/mediatype/MXD.gifmetroXpress Danmark | 17.02.2009  | Side 14 | 121 ord | artikel-id: e168cc08

SF sikrer, at unge kan få praktik

UDDANNELSE. Uddannelsesordfører Martin Henriksen ( DF) kalder SF’s kriseplan for unge på erhvervsuddannelserne for ‘ ren og sker populisme’.

Men har Martin Henriksen overhovedet sat sig ind i problemerne for unge fra erhvervsuddannelserne? Flere tusinde kan ikke gennemføre uddannelsen, fordi de ikke kan få en praktik -plads. Tænk, hvis der pludselig ikke var flere 2. g-pladser tilbage på gymnasierne, og eleverne måtte droppe ud! SF’s plan sikrer, at unge ikke bliver tabt på gulvet i krisen, ved at investere i offentlige bygninger, give bedre muligheder for skolepraktik og få virksomheder til at tage flere lærlinge ind. SF tager problemet alvorligt. Martin Henriksens politikersnak kan de unge uden en uddannelse ikke bruge til noget.

EMILIE TURUNEN, LANDSFORMAND FOR SF UNGDOM.

Mere byggeri
Sofie Dahl Tolstrup, Hillerød
Nye beregninger fra AE-rådet viser, at vi kan skabe dobbelt så mange jobs ved at investere i byggeri og trafik, som ved udelukkende at satse på skattelettelser. Det viser tydeligt, at skattelettelser til de rigeste absolut ikke er vejen ud af finanskrisen.

Uansvarlig højrefløj

I disse dage fremlægger både Socialdemokraterne og SF forslag, der skal skabe flere jobs. Mange danskere mærker krisen kradse, så det er helt fornuftigt, at politikerne kommer på banen. Men hvor bliver regeringen af? Hvad vil højrefløjen gøre ved krisens konsekvenser? Det eneste vi hører er platte forsøg på at latterliggøre venstrefløjens forslag. Det er uansvarligt!

Det gode læserbrev

Læserbreve er en let måde, at få sine budskaber ud til mange mennesker på. Først skal vi huske, at læserbrevets primære forhindring er læseren selv. Læserbrevet står på avissiden i en konkurrencesituation med de øvrige læserbreve, og skal sælge sig selv på at være mere interessant end de andre.

Et kortfattet læserbrev med fængende og dækkende overskrift og en klar holdning er ofte mere givtig end et langt, vævende indlæg. Her spiller dit valg af målgruppe naturligvis også ind, ligesom det er målgruppen, der bestemmer, hvilken avis, du skal skrive til.

Når du skriver et læserbrev, skal du selvfølgelig først vælge et emne. Det kan jo i princippet være alt mellem himmel og jord, men det er ofte lettest at skrive om noget, der er oppe i den aktuelle offentlige debat. Når du har fundet emnet skal du – inden du går i gang med at skrive dit læserbrev – overveje:

  • Læserbrevets funktion

Læserbrevet skrives i sagens natur direkte til læseren og kan således have en bred vifte af forskellige funktioner. Det kan skabe debat, være respons på tidligere læserbreve eller begivenheder, være en kommentar, skabe oplysning om et emne – eller tjene som profilering af SFU.

  • Målgruppe

De enkelte medier varierer meget på, hvilken målgruppe, de har. Alt efter hvem din modtager er, er det snedigt at benytte sig af f.eks. et læserbrev i Ekstra Bladet, Politiken eller lokalsprøjten. Husk, at det bør være dit budskab og din målgruppe, der afgør dit valg af medie – ikke dine egne sym- og antipatier.

Når du har fundet ud af funktion og målgruppe, skal du i gang med en disposition. Her skal du huske på følgende:

  • En god disposition er af stor betydning for, at dit læserbrev virker gennemtænkt, og at dit budskab kommer til at stå klart for modtageren. En sådan disposition for et læserbrev kunne se således ud:

a) Påstand: En kort præsentation af dit vigtigste budskab/din hovedpointe i læserbrevet.

b) Herefter følger en begrundelse, hvor du argumenterer for, hvorfor din påstand er rigtig.

c) For at placere dit budskab i modtagerens forståelsesverden bruges et godt eksempel på, at din påstand er korrekt.

d) Hvis pladsen tillader det, kan du behandle og tilbagevise en tænkt indvending mod din påstand for at illustrere, at den kan holde til kritik.

e) Til slut kommer en konklusion der runder argumentationen af og gerne lægger op til, at modtageren skal handle på en bestemt måde.

f) Endelig er det en god idé at opsummere hovedpointen i den afsluttende konklusion, så den står i frisk erindring hos de læsere, der holdt ud til den bitre ende.

<Grafisk fremstilling>

  1. Påstand
  2. Begrundelse
  3. Eksempel
  4. Indvending
  5. Konklussion
  6. Opsummering

<Slut>

Husk desuden

  • Giv læserbrevet en god overskrift (ellers giver avisen den én, der er endnu dårligere).
  • Husk at skrive navn og adresse på læserbrevet. For at gøre det personligt må du meget gerne sende et foto med. Skriv, at du repræsenterer SFU (og hvilken afdeling), hvis du altså gør det.
  • Send kun til én avis og gør denne avis opmærksom på det. Det er de færreste aviser, der bryder sig om, at se deres læserbrev bragt andre steder, og der er ingen grund til at gøre sig uvenner med dem!
  • Mange aviser har bestemte regler for, hvor lange læserbreve må være. De står som regel på debatsiderne.
  • Skriv kort, enkelt og præcist. Der er intet, der bliver lettere at forstå af at blive skrevet for langt eller for indviklet og vævende. Jo kortere, enklere og mere præcist du skriver, jo større er sandsynligheden for, at dit budskab når frem i nogenlunde uskadt tilstand til din modtager.

Klart og almindeligt sprog

Fremmedord og forkortelser er rare. De kan bruges til at understrege, at man er klog og har mere styr på tingene end sin modtager. De er derimod ikke så gode, hvis du vil sikre, at dit budskab bliver modtaget og forstået af din modtager. De fleste fremmedord kan beskrives (næsten) lige så godt på ganske almindeligt dansk. Det kan godt være, at fremmedord får dig til at virke klogere, men der er færre, der forstår dit budskab, og det er bedre at have kloge budskaber i en almindelig indpakning end almindeligheder i en klog indpakning.

Sørg også for at skrive i et almindeligt afslappet sprog. Lad være med at skrive talesprog, da det virker underligt at læse. Men der er ingen grund til at skrive i snirklede vendinger, og det bliver dit budskab i øvrigt ikke lettere forståeligt af.

Kun ét budskab

Dine budskaber står i forvejen i en konkurrencesituation med en masse andre budskaber. Hvis du oven i købet placerer flere budskaber i sammen tekst, vil de konkurrere med hinanden om modtagerens opmærksomhed – og gøre, at hun måske ikke kan opfange nogen af dem. Som hovedregel skal der kun være ét hovedbudskab i dit læserbrev – i hvert fald så få som muligt.

Send til sidst læserbrevet ind, og send gerne kopi til sfu@sfu.dk

Debatredaktioner

Ekstra Bladet: debat@ekstrabladet.dk

Politiken: debat@pol.dk

Jyllandsposten: debat@jp.dk

MetroXpress: debat@metroxpress.dk

Nyhedsavisen: debat@avisen.dk

B.T: btdebat@bt.dk

Information: debat@information.dk

Weekendavisen: opinion@weekendavisen.dk

Berlingske Tidende: debat@berlingske.dk

Kristeligt dagblad: debat@kristeligt-dagblad.dk

Århus Stiftstidende: debat@stiften.dk

Fyens Stiftstidende: debat@fyens.dk

Nordjyske Stiftstidende: debat@nordjyske.dk

Jyske Vestkysten: debat@jv.dk

De Bergske Blade: pbj@bergske.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s