Guide til spørgeskemaer

INTRODUKTION

Skolestarten handler om, hvordan vi kan skabe vækst ved at investere i uddannelse. Vi skal dog også bruge skolestarten, hvor vi er ude på landets uddannelsessteder til at snakke med unge om, hvad de oplever som problemer i deres hverdag. Til det formål har vi lavet et lille spørgeskema, som først og fremmest skal afdække, hvad unge tænker er problemer i deres egen by og i Danmark generelt.

SPØRGESKEMA I TO DELE

Spørgeskemaet består af to dele:

:       Spørgeskemaet med 10 spørgsmål og Løkke-Pia-klonen på forsiden som kan bestilles her

:       Et indstiksark i A6-størrelse, hvor afdelingen selv bestemmer indholdet. Her er der mulighed for at spørge ind til konkrete lokale emner som I tænker at unge i jeres by måske har en holdning til, eller at få generelle inputs til hvilke emner jeres afdeling kan tage op. Hent skitserne til indstiksarkene her.

HOW TO?

Forberedelser inden uddannelsesbesøget:

:       Spørgeskemaet kan bestilles sammen med flyers og plakater inde på materialebestilling på hjemmeside.

:       Læs næste afsnit grundigt om baggrunden for spørgeskemaets opbygning

:       Hent filen med skitser til indstiksark, skriv spørgsmålene om, print og klip ud

:       Læs spørgeskemaet grundigt igennem og sæt dig ind i ting, som man kunne forestille sig, at folk ville spørge om. Overvej også at lave et interview med din far, søster eller kæreste eller på de SFU’ere du skal på skolebesøg med.

På uddannelsesstedet:

:       Hvis du har GOD tid……så prioritér at du laver interviewet og udfylder skemaet ved at sætte ring om tallet – du er altså intervieweren og får snakket med nogle folk ude på skolerne.

:       Hvis du har MINDRE tid…..så del blot skemaerne ud og saml dem sammen igen, når folk har udfyldt dem.

EFTER UDDANNELSESBESØGET:

:       Spørgeskemaerne skal i den kuvert, som er sendt med sammen med materialerne.

:       De indstik, som ligger inde i folderne er til afdelingens egen brug. Dem skal I beholde selv og kan bruge som indspark til, hvad unge i jeres område eller by skriver om konkrete problematikker.

:       Når I er færdige med skolebesøg, så send kuverten med de udfyldte spørgeskemaer til SFU’s Landskontor.

:       Vi databehandler resultaterne af de udfyldte spørgeskemaer og lægger det op på SFUnet til inspiration J

SPØRGESKEMAET

Spørgeskemaet består af 10 spørgsmål. De kan inddeles i tre kategorier:

:                       BAGGRUNDSSPØRGSMÅL

De første spørgsmål i skemaet er såkaldte ”baggrundsspørgsmål”. De er med af to grunde:

1) At ”interviewpersonerne”/ unge på uddannelsesstederne starter med at svare på nogle lette spørgsmål

2) At vi i analysen kan dele svarene op på mand/kvinde, bopæl, uddannelse eller job, og hvordan man bor.

:                       SPØRGSMÅL OM LOKALE FORHOLD

Disse to spørgsmål drejer sig om lokale forhold.  Det er dem, som skal være med til afklare, hvad unge i fx Nørre Nederen. Der spørges til:

  1. Hvad man interesserer sig mest for
  2. Inden for hvilket område man synes, at dér er de største problemer

Indstikket i spørgeskemaet hører til disse to spørgsmål. Her kan man skrive uddybende kommentarer om, hvorfor man fx synes, der er de største problemer med kulturforholdene i ens by.

:                       SPØRGSMÅL OM FORHOLD I DANMARK

Disse to spørgsmål drejer sig om politik mere generelt. Her spørges dér til:

  1. Hvilket politikområde, der optager ”interviewpersonen” mest lige nu
  2. Hvad der er vigtigst at få lavet om i Danmark, når en ny regering kommer til magten (her vælges der ml. 9 mere eller mindre konkrete politiske tiltag)

Til sidst er der et baggrundsspørgsmål mere om, hvad man vil stemme, hvis der er valg i morgen. Det er placeret til sidst fordi en del synes, at det er et ret personligt /provokerende spørgsmål.

Rigtig god fornøjelse med spørgeskemaerne! I er velkommen til at sende kommentarer til, hvordan det fungerer ind til landskontoret på sfu@sfu.dk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s