NATIONAL KAMPAGNEDAG 27/2

Dato: onsdag d. 27. februar

 Før jul startede SFU projektet Generation Utryg for at sætte fokus det stigende antal unge, som lider af psykiske problemer.

Tusindvis af unge er på lykkepiller. Alt for mange lider af stress eller depressioner. Kravene til at præstere på alle fronter er høje. Men når karakteren ikke lige blev så høj som ønsket, udseendet ikke matcher idealerne eller svaret på jobansøgning nr. 100 udebliver, presser det den enkeltes selvværd.

Det skal laves om. Med Projekt Generation Utryg vil vi sætte ord på utrygheden og finde fælles løsninger. Derfor inviteres alle unge til komme med historier, holdninger og løsninger.

Fra starten af februar vil vi gøre kampagnen mere lokal, så alle afdelinger får mulighed for at deltage i projektet og sprede budskabet i jeres by.

Derfor afholder vi onsdag d. 27. februar kampagnedag for Generation Utryg. Denne dag vil vi være massivt tilstede på uddannelsessteder i hele landet for at fortælle historien om Generation Utryg. Det håber vi, at I vil være med til.

Vi forslår derfor, at I kan lave en af følgende aktiviteter på et uddannelsessted:

  • Arrangement på skolen

Generation Utryg tilbyder en række forskellige arrangementer/fællestimer på uddannelsessteder. Lav en aftale med din skole og kontant SFU for at få et hold fra Generation Utryg ud og holde oplæg/workshop eller andet med nogle af skolens elever. Skriv til sfu@sfu.dk for at få tilsendt forskellige koncepter for fællestimer, som du kan tilbyde din skole.

  • Happening i kantinen

Lav en bod i kantinen på et uddannelsessted, hvor folk kan komme hen og høre om Generation Utryg og SFU. Brug denne quiz om unges pressede hverdag og lad folk vinde en slikkepind, hvis de svarer rigtigt på alle spørgsmål og brug quizzen til at komme i dialog med folk om Generation Utryg.

I kan få tilsendt klistermærker med Genration Utyg-layout, som passer til at sætte på dumle-slikkepinde.

  • Bannerdrop

Brug frokostpausen på at lave et bannerdrop i kantinen, hvorpå der står et vigtigt budskab fra Genration Utryg.

Fx ”Vi kræver: Bedre vejledning til alle” eller ”Hvorfor er et brækket ben værre end en knækket sjæl?”

  • Klassisk skolebesøg

Brug en frokostpause til at gå rundt og snakke med folk om, hvorfor så mange unge lider af psykiske problemer. Det er en god idé at tage udgangspunkt i folks egne oplevelser og inddrage flyeren fra Generatio Utryg.

Bestil flere materialer

Hvis I har brug for flere materialer, end I allerede har fået tilsendt, kan I skrive til sfu@sfu.dk for at få tilsendt flyers, plakater og klistermærker med Generation Utryg. Skriv hvor meget, I skal bruge samt hvilken adresse, det skal sendes til.

Quizzen, som bruges til kampagnedagen, kan bestilles hos sfu@sfu.dk og udleveres til alle på februartræf. Du kan også downloade quizzen her

Søg penge i aktivitetspuljen

Hvis I skal bruge penge på jeres aktivitet – fx til maling og stof til banner eller slikkepinde til happening, kan I søge penge i SFU’s aktivitetspulje. Det gør I ved at sende en mail til sofie@sfu.dk, hvor I skriver, hvor mange penge I søger samt et kort overslag over, hvad de skal bruges til.

Husk af tage billeder/filme

Under jeres besøg på uddannelsesstedet kan I tage billeder eller små film. Hvis I hurtigst muligt efterfølgende sender dem til refsgaard@sfu.dk, laver vi en film, som viser alle de aktiviteter, som er blevet lavet i løbet af dagen.

Aktiviteter om aftenen

Hvis I er ekstra seje, kan I også lave en aktivitet om eftermiddagen/aftenen, som sætter fokus på Generation Utryg. Det kan fx være en læserbrevscafé eller en aktion i gågaden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s