Guide: Lokal kampagnevinkel

GUIDE: SÅDAN LAVER DU EN LOKAL KAMPAGNE I GENERATION UTRYG

Mål

Når man laver en lokal kampagne, er det vigtigt at have et konkret mål at arbejde hen imod – en ting, som kampagnen skal forandre. Det skal være realistisk at opnå, så kampagnen kan føre til konkret forandring.

Det er en god idé at undersøge, hvad de folk, som I gerne vil have opbakning til kampagnen fra, synes, der skal forandres. Det kan blandt andet gøres gennem skolebesøg eller ved at gå dør-til-dør.

Et forslag til en lokal målsætning i Generation Utryg-kampagnen kan være gratis psykologhjælp til alle under 25 år i kommunen eller gratis skolepsykolog på et eller alle byens uddannelsessteder. Målet skal afhænge af, hvad der er opbakning til, og hvor ambitiøst og omfattende kampagnen skal være.
Kontakt jeres kommunal- og regionrådspolitikere for at høre, hvad der kan være realistisk at få igennem og læg sammen en plan for, hvordan I kan stille forslag og lægge pres på byrådet/regionen.

Aktiviteter

I løbet af kampagnen kan I lave forskellige aktiviteter, som skal sætte fokus på målet og stræbe mod forandring. Det er i denne sammenhæng oplagt at bygge kampagnen op omkring en underskriftindsamling, da alle underskrifterne kan overrækkes til byrådet og på den måde være med til at skabe pres. Se nedenfor, hvordan man laver en underskriftindsamling.

Samtidig er det godt at lave forskellige aktiviteter og happenings, som sætter fokus på projektet og kan bidraget til underskriftindsamlingen. Det kan være skolebesøg og aktioner, hvor I kan komme i dialog med folk og få dem til at skrive under.

Underskriftindsamling

Når man laver en underskriftindsamling kan man med fordel både give mulighed for at skrive under på papir og viralt. Det er derfor en god idé at oprette en elektronisk underskriftindsamling. Dette kan gøres nemt og gratis på hjemmesiden www.skrivunder.net. Det er vigtigt at sprede den virale underskriftindsamling på sociale medier, da den skal være synlig blandt de folk, I gerne vil have til at skrive under. En god idé kan være et oprette en tilhørende facebook-side, som I hver især kan dele i jeres netværk.

Når I laver skemaer til underskriftindsamling på papir, er det vigtigt, at der i toppen af hver ark tydeligt står, hvad folk skriver under på. Desuden er det vigtigt, at folk skal opgive deres folkeregisteradresse, så man kan finde frem til dem igen.
I kampagnemæssig sammenhæng kan det være fedt at få underskrivernes mailadresser og telefonnumre, så I kan kontakte dem igen for at fortælle resultatet af kampagnen og tilbyde dem medlemskab af SFU.

 

Presse

Det er fedt at få så meget presse som overhovedet muligt, da det skaber opmærksomhed om kampagnen.

Skriv læserbreve, lav bannerdrop og få pressen til at dække det, ligesom I skal huske at skrive pressemeddelelser ved aktioner, happenings mv.

Kontakt jeres organizer for at få hjælp til pressemeddelelser eller en læserbrevsguide.

 

Forslag til 4-ugers kampagneplan:

Uge 1
Mandag Kick-off: Planlægning af kampagnen og fordeling af ansvarsområder

  • Hvilken sag skal I kæmpe for?
  • Hvem kontakter politikerne?
  • Hvem opretter underskriftindsamlingen?
  • Hvem er tovholdere på hvilke aktiviteter?
  • Hvem er presseansvarlig?
  • Hvem er ansvarlig for facebookside?
Tirsdag Politikerkontakt: Opsøg kommunalpolitiker med socialt ansvarsområde og forhør dig om relevante og realistiske mærkesager. Find frem til næste byrådsmøde eller anden sammenhæng, hvor det giver mening at overlevere underskrifterne.
Onsdag  
Torsdag Skolebesøg

Lav et klassisk skolebesøg på et lokalt uddannelsessted for at snakke med folk om kampagnen Generation Utryg. Forhør jer om, hvilken sag de synes, der er vigtigst, I tager op.

Fredag  
Lørdag  
Søndag  
Uge 2
  Møde: Beslutning om målsætning

Nu har I snakket med politikerne og undersøgt elevernes ønsker til mærkesag, så nu kan I sætte jer et fast mål, som I kan arbejde hen imod og lave underskriftindsamling for.

 

Underskriftindsamlingsansvarlig: Opret elektronisk underskriftindsamling og lav skemaer til indsamling på papir. 

Facebookansvarlig: Opret facebookside om kampagnen med tilknytning til underskriftindsamlingen.

Tirsdag  
Onsdag Happening i kantinen (National kampagnedag d. 27. februar)

Lav en bod i kantinen på et lokalt uddannelsessted med quiz, hvor folk kan vinde en lille præmie, og hvor folk kan skrive under. Se guide i konceptet for kampagnedagen.

Torsdag  
Fredag Læserbrevscafé og fredagsøl

Hav SFU’s læserbrevsguide og lokalavisens læserbrevskrav klar og sæt jer sammen for at skrive læserbreve med gode argumenter for, hvorfor jeres sag er vigtig, og hvorfor byrådet derfor skal vedtage jeres forslag. Send dem til lokalavisen hver for sig.

Afslut evt. med en fredagsøl eller sodavand for hyggens skyld J

Lørdag  
Søndag  
Uge 3
Mandag  
Tirsdag Bannermaling, aktionforberedelse og fællesspisning

På lørdag er der aktion i gågaden, og den skal forberedes. Derfor skal der males et banner og findes opslagstavler/store papstykker, printes quizzer, pakkes flyers og kuglepenne mv.

Mal samtidig et banner til den dag, hvor underskrifterne skal overleveres i byrådssalen.

 

Presseansvarlig: Skriv og send pressemeddelelse til lokalavisen om jeres aktion.

Onsdag  
Torsdag  
Fredag  
Lørdag Aktion: quiz og underskriftindsamling i gågaden

Tag Generation Utryg-quizzen med på gaden sammen med nogle store tavler/papstykker eller lign., som folk kan sætte deres bud på quizsvarene op på. På den måde kan I skabe synlighed og dialog, og samtidig kan I fortælle folk, hvorfor det er vigtigt, at de skriver under.

 

NB. Husk at følge op på jeres pressemeddelelse ved at ringe til avisen lørdag morgen.

 

Søndag Facebook-spam-dag

Alle aktive i kampagne skal I dag gå amok med kampagnen på facebook. Underskriftindsamlingen skal spredes viralt, så mange flere har mulighed for at skrive under.

 

Uge 4
Mandag Presseansvarlig: Skriv og send pressemeddelelse om bannerdrop og overlevering af underskrifter i byrådssalen.

 

Tirsdag Skolebesøg og underskriftindsamling

Besøg et lokalt uddannelsessted og sammel underskrifter blandt eleverne.

 

Onsdag Skolebesøg og underskriftindsamling

Besøg et lokalt uddannelsessted og sammel underskrifter blandt eleverne.

 

Torsdag Bannerdrop og overlevering af underskrifter til byrådet

I dag er den store dag, hvor forslaget skal stilles i byrådssalen, og I skal presse på med underskrifterne og bannerdrop. Stil jer på tilskuerpladserne med banneret og lad jeres allierede politiker fremlægge forslaget. Aftal forinden med politikere, hvordan underskrifterne skal gives videre til byrådet.

 

Fredag  
Lørdag  
Søndag  

 

Sparing og hjælp

Hvis I vil have sparing og hjælp til at udforme kampagneplan eller andet, så kontakt jeres organizer.

Carl: carl@sfu.dk, tlf. 40 58 02 70

Sofie: sofielerche@sfu.dk, tlf. 41 10 05 60

 

Hvis I vil have hjælp til layout af plakater, flyers, facebookbilleder, klistermærker mv. og print heraf, kan I kontakte SFU’s landskontor på sfu@sfu.dk og tlf. 35 36 17 77.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s