STILLINGSOPSLAG: SFU SØGER ADMINISTRATIV/ØKONOMISK MEDARBEJDER

ADMINISTRATIV OG ØKONOMISK MEDARBEJDER

SF Ungdom søger en administrativ og økonomisk medarbejder på 10 timer ugentligt med tiltrædelse i starten af maj 2017. Stillingen løber til udgangen af juli 2017. Du kommer i det daglige til at have kontakt med mange forskellige mennesker, og du får meget ansvar, så du selv kan udvikle dine arbejdsopgaver.

Lyder det som noget for dig, så læs mere nedenfor:

OM STILLINGEN

Som administrativ medarbejder kommer du til at have en del af ansvaret for både kontakten til nye medlemmer og opkald til personer, der vil høre mere om SFU. Du vil tage del i det daglige administrative arbejde, der gør, at vi kan tage bedst imod vores medlemmer og passe på dem vi har. Du kommer ligeledes til at arbejde en del med vores medlemssystem, membercare, og her vil du blandt andet arbejde med ind- og udmeldelser, og lignende ad hoc opgaver i medlemssystemet, så det altid er opdateret og retvisende.

Den økonomiske del af jobbet, handler primært om at bistå organisationens landskasserer i arbejdet med SFU’s samlede økonomi. Du kommer derfor i dele af dit arbejde til at arbejde tæt sammen med landskassereren. Du vil blandt andet komme til at arbejde med håndtering af bilag, indkøb og stå for at indhente tilbud til materialer mm.

OM DIG

Du er god til at:

  • Sætte dig selv i gang, og du arbejder både effektivt og selvstændigt.
  • Være initiativrig, glad for at være på og levere en stærk præstation i dit daglige arbejde.
  • Tale med folk du ikke kender, skabe en god samtale og ikke mindst dialog via telefonen.
  • Arbejde tæt sammen med andre.
  • Arbejde systematisk og struktureret
  • Gennemføre administrative opgaver i forbindelse med opfølgning på medlemmer effektivt

Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til/arbejdet med SFU’s medlemssystem, Membercare, før.

Arbejdet vil som udgangspunkt ligge i dagtimerne og foregå på SFU’s landskontor på Indre Nørrebro i København. Der er dog vid mulighed for at fordele arbejdet fleksibelt ud på ugens hverdage. Dit arbejde vil foregå på HK-overenskomst.

OM ARBEJDSPLADSEN

Du får kontor på vores sekretariat i København. Du bliver del af en ung og dynamisk arbejdsplads med ansatte, frikøbte og frivillige, der brænder for sagen. Sammen udgør vi et stærkt fællesskab, der arbejder hårdt og effektivt med ugentlige koordineringsmøder og jævnlige sociale aktiviteter. I dit daglige arbejde arbejder du tæt sammen med SFU’s øvrige ansatte og daglige ledelse. Selvom vi er et ungt team, stiller vores arbejde krav om punktlighed, præcision og selvstændighed. Vi forventer, at du bidrager til fælles målsætninger, arbejder loyalt over for organisationens beslutninger og overholder fælles aftaler i det daglige.

SØG STILLINGEN!

Lyder jobbet som noget for dig?

Så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning til esther@sfu.dk. Ansøgningsfristen er 30. april 2017 kl. 12, med ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte landssekretær Esther Elmegaard Bæk på tlf. 52 73 11 58 eller på esther@sfu.dk

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s