OBS: Ansøgningsfrist udsat til 18. juli! Kom med SFU på studietur til USA i efteråret 2016

Den 8. november skal amerikanerne vælge ny præsident, og det skal SFU selvfølgelig til USA for at følge på nærmeste hold. I 2012 sendte SFU en delegation af sted, som fulgte Obama-kampagnen og tog erfaringer med tilbage til organisationen, og endnu engang er formålet med turen at få ny inspiration.

Vi tager ikke af sted for at støtte bevægelserne, men for at blive inspireret af valgkampsmetoder og lære hvordan ”organizing” i USA fungerer i praksis, samt udlede, hvordan det kan bruges i en dansk kontekst.

Vi kommer hovedsageligt til at fokusere på Demokraternes valgkamp, selvom vi i SFU på mange politiske områder ligger langt væk fra dem. Vi prioriterer dog at samarbejde med dem, da det er dem, vi kan lære mest af – helt i tråd med resten af vores internationale arbejde.

Hvor og hvornår?

Studieturen til USA ligger i forbindelse med efterårsferien i uge 42. Planen er, at afrejse bliver den 14. oktober og hjemrejse den 29. oktober. Datoerne er dog vejledende, da de præcise tidspunkter afhænger af, hvornår vi kan få de billigste flybilletter.

Studieturen går til det nordøstlige USA, da det tilgodeser, at vi kan besøge vigtige svingstater og samtidig har mulighed for at besøge nogle spændende universiteter, samt Washington, hvor meget af den politiske elite er samlet.

Der vil desuden være en forberedelsesweekend d. 17.-18. september i København som alle deltagere skal deltage i.

Pris?

Det koster 3500 kroner, at deltage på studieturen. Prisen inkluderer fly og alt transport i USA, overnatning, samt morgenmad og frokost som minimum.

De 3500 kroner skal betales inden turen, og er ikke mulig at få retur, hvis du af en eller anden grund bliver forhindret. Der bliver mulighed for at betale pengene i to rater.

Hvordan kommer jeg med?

Der er 10 pladser på studieturen. Hvis du er interesseret i at deltage, så skal du udfylde dette ansøgningsskema, og sende det til sfu@sfu.dk senest tirsdag den 18. juli kl. 12.00.

OBS Ansøgningsfrist udsat!!!

Kriterier og forventninger til deltagere:

  • At de selvfølgelig deltager i turen til USA og de uddannelsessessioner, der planlægges i forlængelse heraf.
  • At deltagerne orienterer sig i amerikansk politik inden og op til afrejse følger med i, hvad der sker på den politiske scene i USA. Rejsearrangørerne vil selvfølgelig være behjælpelige med at oplyse og fortælle, hvor man kan holde sig orienteret.
  • At deltagerne under og efter rejsen til USA deltager i arbejdet med at udbrede viden og erfaringer i SFU’s organisation. Både skriftligt og ved at besøge forskellige SFU-afdelinger rundt i landet.
  • At deltagerne møder velforberedt op til turen og i løbet af turen efter bedste evne forsøger at besvare og undersøge de fokusområder, de inden turen har fået tildelt.
  • At deltagerne under turen er selvstændige og kan klare at bo og leve tæt på andre i to uger.
  • At deltagerne kan gøre sig forståelige på engelsk og under turen prøver at deltage på engelsk efter bedste evne.
  • At deltagerne har en rejseforsikring, der dækker USA.
  • At mindst fire deltagere er over 21 og har haft kørekort i mindst et år.
  • At deltagerne er fyldt 16 år inden afrejse, hvis der vælges personer under 18, kræver det en forældretilladelse.

Det bestræbes at sammensætte en gruppe, der har en spredning ift. køn, alder og geografi. Dette skyldes særligt hensynet til, at erfaringerne, der gøres i USA bredes ud til hele organisationen.

Vil du gerne vide mere?

Hvis du har spørgsmål til turen inden du sender din ansøgning, skal du være velkommen til at kontakte de to studieturskoordinatorer:

August Vigen Smolarz, 60 63 40 23, august@smolarz.dk

Carl Valentin, 40 58 02 70, carlvalentin92@gmail.com

 

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s