Vær med i SFU’s udvalgsarbejde

På årets første landsledelsesmøde nedsætter vi en række udvalg. Herunder kan du læse mere hvis du har lyst til at bidrage til SFU’s udvalgsarbejde. Vær opmærksom på at der på mødet vedtages kommissorier som mere specifikt afgør hvad udvalgene skal lave samt hvor mange medlemmer der skal være i udvalgene. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive til anna@sfu.dk. Hvis du ønsker at stille op til nogle af udvalgene skal du sende en opstilling på maks 100 ord til anna@sfu.dk senest fredag d. 8. april kl. 12.

Her kan du læse lidt om udvalgene

Skolingsudvalg, SKU, 5 personer + 1 sekretær:

SKU står for størstedelen af skolingen i SFU. Udvalget stor for at planlægge og afvikle vores træf, herunder introspor og lokale ledere, opdatere oplægshæfte og stå for vores arrangementer ude på forskellige efterskoler. Udvalget står derfor både den nationale skoling og for at hjælpe med den lokale medlemsuddannelse.

Udvalget konstituerer sig med en ansvarlig for lokale ledere samt en ansvarlig for intro for nye medlemmer.

 

Internationalt Udvalg, IU, 3 personer + 1 sekretær:

IU varetager kontakten til SFU’s søsterpartier og internationale samarbejdsorganisationer og repræsenterer SFU ved diverse kongresser etc. hos vores samarbejdspartner. Derudover står udvalget for at hjælpe med den praktiske planlægning af besøg fra vores udenlandske samarbejdspartnere.

 

Det Faglige udvalg, 5 personer + 1 sekretær

Udvalget er styringsgruppe for kampagnen ”Respekt for erhvervsuddannelser” og arbejder med at sikre unge ordentlige arbejdsforhold samt bedre erhvervsuddannelser. Derudover repræsenterer de SFU ved arrangementer i fagbevægelsen.

 

OnlineAktivisten, 3 redaktionsmedlemmer + 1 redaktør

Denne gruppe står for oprettelsen og driften af et online medlemsblad. Det er desuden redaktionsmedlemmernes ansvar at der bliver skrevet indhold til siden samt at finde andre medlemmer til at skrive indhold til siden.

 

Struktur- og researchudvalg, 3 personer + 1 sekretær

Struktur- og researchudvalget har til opgave at se på inddeling af vores organisation i forhold til geografi samt komme med forslag til forbedringer af vores organisations strukturer. Gruppen står både for at lave organisatorisk og politisk research for SFU.

 

Kommunal- og regionsvalgsgruppe, 4 personer + 1 sekretær

Denne gruppe skal stå for at forberede SFU’s kommunal- og regionsvalgkamp. Gruppen har ansvar for at udarbejde politikkatalog, skoling af kandidater og meget mere.

 

Kommunikationsudvalg, 3 personer + 1 sekretær

Denne gruppe står for at forbedre SFU’s kommunikation i vores kampagner samt vores kommunikation på de sociale medier.

 

Koordinatorer for udvidet lederuddannelsen (2 personer)

Koordinatorerne har til opgave at udarbejde program for SFU’s udvidede lederuddannelse, finde og gruppere deltagere samt at finde undervisere og sikre en god afvikling af uddannelsen.

 

Koordinatorer for debattøruddannelsen (2 personer)

Koordinatorerne har til opgave at udarbejde program for SFU’s debattøruddannelse, finde og gruppere deltagere samt at finde undervisere og sikre en god afvikling af uddannelsen.

 

Koordinatorer for studietur til USA (2 personer)

Koordinatorerne skal planlægge SFU’s studietur til USA i forbindelse med den amerikanske valgkamp samt stå for at fundraise penge hertil. De står desuden for forberedelse og uddannelse af deltagerne på studieturen samt at videreformidle den viden deltagerne kommer hjem med.

 

De politiske udvalg

Til hver er de af Landsmødet prioriterede kampe nedsættes et udvalg der skal arbejde med hvordan vi bedst løfter denne kamp i løbet af året. Udvalgene står desuden for at udvikle nationale kampagner inden for dette politikområde hvis landsledelsen ønsker dette. Der nedsættes tre udvalg:

Uddannelsespolitisk udvalg, 5 personer + 1 sekretær

Klima- og Miljøpolitisk udvalg, 5 personer + 1 sekretær

Flygtningepolitisk udvalg, 5 personer + sekretær

 

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s