KOM MED I SFU’S UDVALG- OG SKOLINGSARBEJDE

Der er stadig frie pladser i flere af vores udvalg hvis man kunne tænke sig at deltage i arbejdet. Derudover har Skolingsudvalget holdt møde og bedt om hjælp til forskellige opgaver. Opstillingsfrist er torsdag d. 25/6 kl. 12. Opstillinger må maks være 100 ord og skal sendes til anna@sfu.dk. Spørgsmål om udvalgsarbejde kan sendes til anna@sfu.dk og spørgsmål til skolingsarbejdet kan sendes til peter@sfu.dk.

Aktivisten (1 medlem)

Står for vores medlemsblad. Redaktionen står for at brainstorme over og fastlægge tema og indhold, foretager interviews og fordeler artikler imellem sig selv og andre medlemmer af SFU. Gruppen skal desuden stå for at oprette en online udgave af Aktivisten.

 

Researchenheden (2 medlemmer)

Researchenheden står for at levere politisk baggrund til vores kampagner og folketingsvalgkampen.

De driver desuden vores netværk for debattører og hjælper her også med at finde god information og baggrundsstof for debatindlæg.

 

Hvervningsudvalget (1 medlem)

Skal arbejde med at gentænke vores hverningsstrategi og hvordan vi for flere med i vores kamp.

 

Aktivisten Online (2 medlemmer + 1 redaktør)

Skal arbejde med at udvikle vores online platform for vores medlemsblad Aktivisten. Udvalget skal arbejde sammen med redaktionen for det trykte Aktivisten.

 

Hvis du har spørgsmål til udvalgsarbejdet er du velkommen til at skrive til anna@sfu.dk

 

 

Har du lyst til bidrage til SFU’s skolingsarbejde i det kommende år? Så har du muligheden for at hjælpe Skolingsudvalget (SKU) gennem deltagelse i forskellige grupper, der skal hjælpe med udførelsen af det kommende års medlemsuddannelse. Konkret kan du opstille til følgende grupper:

 

Programgruppe for Oktobertræf:

Denne gruppe skal arbejde med at sammensætte programmet for vores oktobertræf, der har arbejdstitlen ”Velfærdstræf”. Her vil du få lov at bidrage med idéer til, hvilke oplæg det kunne være spændende at få med i programmet. Derudover skal gruppen efterfølgende kontakte oplægsholdere og sikre, at vi får et velfungerende og vel-sammensat program. Endelig vil du få medansvar for afviklingen af oplæggene på træffet.

Antal pladser: 2

 

Socialgruppe for Oktobertræf:

Vil du være med til at skabe de sociale rammer om vores oktobertræf? Så har du i denne gruppe mulighed for, at planlægge de aktiviteter, der ligger uden for programmet og som skal bidrage til, at alle bliver rystet godt sammen og får en god og sjov oplevelse på træffet. Derudover skal du selv bidrage til afviklingen af det sociale program på træffet.

Antal pladser: 2

 

Introgruppe:

Har du lyst til at være introvejleder og stå for introduktion til SFU for vores nye medlemmer? Så er denne gruppe lige noget for dig. Her får du mulighed for, at være med til at planlægge intro-forløbene på vores nationale begivenheder såsom træf og Politisk Festival. Desuden vil du skulle bidrage til afholdelsen af intro-arrangementer i vores lokalafdelinger, når der er behov for dette

Antal pladser: 3

 

Gruppe for Lokalskoling og Idéudvikling

Denne gruppe skal arbejde med, at udbrede vores skoling til de lokale afdelinger. Til dels får gruppen ansvaret for, at bidrage til distrikternes planlægning af program til regionale træf. Derudover får gruppen ansvar for, at revidere og udbrede SFU’s oplægskatalog, således at kendskabet til de mange muligheder for at få inspirerende oplæg ud lokalt bliver større, og flere lokalafdelinger får lyst til at afholde skolende og idéudviklende arrangementer.

Antal pladser: 2

 

Lokal Leder-gruppe:

Denne gruppe får ansvaret for at planlægge afholdelsen af relevante oplæg og workshops for nye lokale ledere på vores træf i det omfang der er brug for det. Planlægning og afviklingen af disse lokale leder-forløb vil ske i tæt samarbejde med SFU’s organisationskonsulenter.

Antal pladser: 1

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s