Bliv frivillig på politisk Festival

Er du den sjove type, der elsker at arrangere quiz, femkamp eller en skattejagt? Er du den morgenfriske type, som gerne vil sørge for, at andre kommer op og røre sig om morgenen? Eller har du bare noget helt andet, du og/eller din afdeling gerne vil bidrage med til årets Politiske Festival?

Så er det heldigt, at SFU nu søger frivillige til sommerens Politiske Festival.

Konkret søger vi frivillige under festivalen til:

  • Nyheds-lounge
    På årets festival vil der traditionen tro være nyhedslounge hvor man kan følge med i de daglige nyheder, opdatere sig om den forgange tid i SFU, slappe af i sækkestolene med en god bog og meget mere. Denne skal forberedes med udklip fra vores fremragende EP-valgkamp mv.
  • Festivisten
    Festivisten er Politisk Festivals helt egen avis, så hvis du går med en skribent i maven,  så er det nu du skal melde dig! Under festivalen skal du opsnappe rygter, anmelde barens sortiment, skrive reportager fra workshops mv. og være en del af fællesskabet omkring Festivistens redaktion – du kan selvfølgelig også deltage i festivalens program ved siden af.
  • Musik
    I år vil der være en lille åben scene hvor folk vil have mulighed for at optræde med et nummer i ny og næ. Ved du allerede nu, at det er noget for dig, så meld dig på banen! Medbring nogle instrumenter eller dit gøglerudstyr og vær med til at bidrage til en underholdende festival.
  • Femkamp
    Femkampen er en tradition, men hvilke discipliner skal den indeholde i år? Det får du lov at bestemme, hvis du melder dig som frivillig til femkampen!
  • Talentshow
    Det traditionsrige talentshow skal som altid bruge en vært, så går du med en lille Lise Rønne i maven og er du glad for at stå på en scene, så meld dig til at føre os alle gennem endnu et festligt talentshow!
  • Skattejagt
    Hvor er posterne, og hvem vinder skatten? Vær med til at arrangere årets skattejagt, så det endnu en gang kan blive en succes!
  • Morgensport
    Om det er løb, yoga eller en helt tredje sportsgren du brænder for, så er der altid brug for frivillige til at få gang i deltagerne om morgenen.
  • Byttemarked
    Som et nyt initiativ i år vil der være byttemarked på festivalen. Vær med til at sætte op, hjælpe deltagerne med at få deres aflagte ting placeret i de rigtige kategorier, og veje, hvor meget, der skifter hænder og får nyt liv under lørdagens byttemarked. Arrangementet er åbent for lokalbefolkningen, og du kan også bidrage til at få pressens opmærksomhed, så vi med Politisk Festival ’14 får sat fokus på, at fremtidens forbrug  skal være bæredygtigt.

Selvfølgelig modtager vi også andre gode idéer med kyshånd, så skriv endelig, hvis du har en vild ide, eller bare lige synes, der mangler noget.

Desuden skal vi også bruge nogle ‘praktiske grise’, der er klar til at give en hånd med alt fra opsætning af baren, klargøring af scenen, festsalen og spise salen samt meget andet.

Vil du bare gerne vide mere er du mere end velkommen til at sende en mail i vores retning.

Du bliver frivillig ved at sende en mail til karoline@sfu.dk med navn, SFU afdeling, telefonnummer og hvad du gerne vil lave.

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s