HUSK HOVEDET

Husk Hovedet – lokalkampagnen, der startede i Odense, men nu har spredt sig til hele Syddanmark – er nu for alvor kommet ud over stepperne! Kampagnen sætter fokus på, at flere og unge i dag får psykiske problemer – og alt for mange af dem kommer til at stå alene med byrden og selv betale prisen: Det er nemlig ikke gratis at få hjælp, når man har knækket psyken, som det er det, når man har brækket benet.

Der er både tabu og fordomme forbundet med psykiske lidelser, og det er simpelthen ikke fair, den syge også skal stå med regningen. Og når økonomisk trængte unge fravælger den dyre hjælp, kan det ende i både personlige katastrofer og kæmpe samfundsudgifter, når de pga. manglende rettidig hjælp ender i langvarige sygdomsforløb eller uden mulighed for at forsørge sig selv.

Det er derfor i alle henseender hul i hovedet, at vi ikke sørger for, at små problemer bliver opdaget og behandlet, før de vokser sig store, og at unge får hjælp tidligt i livet.

Derfor samler SFU Odense, Svendborg, Kolding, Fredericia, Tønder, Ribe og Esbjerg underskrifter ind for at sikre gratis psykologhjælp til alle lægehenviste unge under 25.
Indtil videre er der samlet omkring 1.500 underskrifter, og sammen med alle dem, der
skal indsamles i løbet af de næste par måneder, skal de overrækkes til Region Syddanmark på regionsrådsmødet d. 27. maj. Her håber vi, regionspolitikerne vil lytte til, at de sølle 8 mio. kr., det vil koste at gennemføre forslaget, er givet godt ud og garanteret tjener sig selv flerfoldigt ind igen, når de bruges på forebyggelse.

Har du ét minut, kan du være med til at vise politikerne, at der er folkelig opbakning bag
kravet om gratis psykologhjælp til alle unge, der har brug for det, ved at skrive under her

Har du endnu ét, kan du sprede budskabet ved at synes godt om og dele kampagnesiden på Facebook.com/HuskHovedet, hvor du også kan læse mere og følge med i kampagnens udvikling.
Har du lyst til at gøre endnu mere, og bor du i nærheden af en af de førnævnte byer, er
det bare at kontakte din lokalafdeling og tage med til det næste skolebesøg, den næste
underskriftsindsamling eller aktion. Organisationskonsulent, Christine Pedersen, er også
altid klar med hjælp og vejledning, så kontakt hende på christine@sfu.dk eller 60235083
for at få tilsendt materialer eller på anden måde få hjælp til at tage kampagnen med til din egen by.

 

Dette indlæg blev udgivet i Info: Kampagner og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s