FAKTA: UNGES ARBEJDSFORHOLD

Her følger en række nøgletal om de generelle forhold for unge på arbejdsmarkedet fra Report Your Boss baggrundshæftet – det kan bruges som inspiration til en aktion om unges ringe forhold.

Baseret på samtlige indberetninger fra årets Jobpatrulje, hvor der er foretaget i alt 2.428 interviews ud fra et standardiseret spørgeskema, kan man tegne et billede af disse unge fritidsjobberes arbejdsforhold. Følgende generelle karakteristika for de interviewede fritidsjobbere gælder:

• Den gennemsnitlige interviewede fritidsjobber er lidt over 16 år gammel og får næsten 63 kr. i timen for sit fritidsjob

• Størstedelen arbejder med følgende arbejdsområder: Ekspedition og kasse (67 pct.), vareopfyldning (66 pct.), rengøring (52 pct.), oprydning/som fejedreng (51 pct.) og lagerarbejde (20,3 pct.)

 

Arbejdstid

• I skoleperioden angiver de interviewede at arbejde i gennemsnit 4 timer pr. vagt og lidt over 8 ½ time i gennemsnit pr. uge. 84 pct. af de interviewede 13-14-årige arbejder mere end de tilladte 2 timer pr. vagt på en skoledag.

• Over en tredjedel angiver at arbejde efter kl. 20. Næsten hver tiende af dem har ikke fuldført niende klasse og må derfor ifølge loven ikke arbejde efter kl. 20.

• 4,3 pct. af fritidsjobberne arbejder før kl. 6 om morgenen.

• 8,6 pct. fortæller, at de ind i mellem arbejder helt alene på virksomheden.

Ud af dem, som ind i mellem arbejder alene, arbejder 37 pct. efter kl. 18 på hverdage eller efter kl. 14 på lørdage.

 

Arbejdsforhold

• 81 pct. har en ansættelseskontrakt, men 15 pct. har ikke og 4 pct. af de interviewede ved det ikke. Af dem med ansættelseskontrakt har forældrene godkendt kontrakten i 79 pct. af tilfældene.

o Loven tilskriver, at fritidsjobbere med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, som har været ansat i over en måned, har krav på en ansættelseskontrakt. Jobpatruljens interviews viser, at 11,5 pct. af dem, som angiver at arbejde mere end 8 timer om ugen i skoleperioden, ikke har en ansættelseskontrakt.

• En tredjedel af de unge ved ikke, om der er overenskomst på deres arbejdsplads. 54 pct. svarer, at der er overenskomst og 13 pct. at der ikke er.

• En tredjedel af de interviewede får ikke løn under sygdom – samtidigt skal hver femte af fritidsjobberne selv finde en afløser ved sygdom. Dette sker på trods af, at det ikke er den ansattes opgave at finde en afløser, når man er syg – den må arbejdsgiveren selv sørge for.

• Næsten 58 pct. er eller har været ansat på prøve eller er under oplæring. Af disse angiver lidt over 8 pct., at de ikke får eller har fået løn i denne periode.

 

Arbejdsmiljø

• 37 pct. er aldrig blevet instrueret i, hvordan han eller hun undgår arbejdsskader, selvom dette er arbejdsgiverens pligt.

• 30 pct. af de interviewede løfter genstande, der er tungere end 12 kg – som er maks.

• Lidt over 13 pct. trækker og skubber mere end 100 kg i deres arbejde.

• Lidt over 8 pct. arbejder i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Af disse udskænker 5 pct. selv alkohol. Af dem, som selv udskænker alkohol, har 11 pct. endnu ikke fuldført 9. klasse. Det er ifølge loven ulovligt for unge under 18 år at arbejde steder, hvor der serveres alkohol –medmindre den

unge er i lære eller arbejder i en familievirksomhed.

Skader

• 6,2 pct. af fritidsjobberne har oplevet at komme til skade på arbejdet.

I kun 3,5 pct. af skadestilfældene er skaden blevet anmeldt til egen læge, Arbejdstilsynet eller tillidsrepræsentanten.

 

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Et svar til FAKTA: UNGES ARBEJDSFORHOLD

  1. Mira siger:

    Vi har lige fået ny chef på mit arbejde, og hun har indført at man selv skal finde afløser ved sygdom. Er det overhovedet lovligt? selv lå jeg syg med migræne for nogle dage siden, og var tvunget til at ringe rundt, i en tilstand, hvor jeg ikke engang var i stand til at have åbne øjne…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s