Stillingsopslag: Organisations- og kursusmedarbejder

SFU søger en ny ansat med tiltrædelse 1. februar. Ansøgningsfristen er fredag d. 10. december, og du kan læse jobopslaget herunder.

KURSUS- OG ORGANISATIONSMEDARBEJDER

SFU søger en kursus- og organisationsmedarbejder i en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. februar 2011.

OM STILLINGEN

Som kursus- og organisationsmedarbejder vil du både have en rolle ifht SFU’s skolingsindsats og organisationsudvikling.

Medlemsuddannelse

I samarbejde med vores nuværende kursusmedarbejder, bliver du ansvarlig for at få skolingssektoren i SFU til at køre. Du vil blive ansvarlig for skolingsdelen ud over vores nationale træf. Det vil sige, skoling som forberedelse til vores landsmøde, hjælp til planlægning af landsmøde, oplæg, og intromøder i lokalafdelinger. Alt dette skal du udvikle i samarbejde med SFU’s skolings udvalg. Dette dækker også over afholdelse af arrangementer, der kan mobilisere, inspirere og uddanne SFU’s medlemmer med erhvervsfaglig baggrund, i samarbejde med den faglige konsulent.

Organisationsarbejde

Du vil blive en del af et team, der skal løfte SFU’s kontingentindsats centralt fra, samtidigt skal du kunne hjælpe med pressearbejde for nationalt og lokalt. Du skal være villig til at hjælpe vores afdelinger med planlægning af den kommende valgkamp, med diverse aktiviteter og arrangementer, og få flere aktive.

Derudover vil der løbende være en række sekretariatsopgaver, som vil bliver fordelt på sekretariatet mellem medarbejderne.

OM DIG

Du skal kunne:

  • Arbejde selvstændigt og struktureret
  • Skabe gejst og engagere mennesker omkring dig
  • Sætte dig selv i gang og arbejde effektivt og selvstændigt
  • Arbejde godt sammen med frivillige
  • Holde hovedet koldt i pressede situationer og være en god praktisk problemløser
  • Tænke nyt i forbindelse med skoling af forskellige typer medlemmer
  • Være villig til at tage ekstra arbejdspres i en stiv arm i travle perioder
  • Agere loyalt som ansat i en politisk organisation

OM ARBEJDSPLADSEN

Din arbejdsplads bliver på vores sekretariat i København og du vil indgå som en del af et ungt og dynamisk miljø. Det sociale fællesskab og gode arbejdsmiljø vægtes højt og du vil blive en del af et stærkt fællesskab med ugentlige koordineringsmøder og jævnlige sociale aktiviteter. I dit daglige arbejde vil du skulle arbejde tæt sammen med SFU’s øvrige ansatte, daglige ledelse og grupper bestående af frivillige.

ANSØGNING

Lyder det spændende? Så send en ansøgning til nina@sfu.dk eller til SF Ungdom, Blegdamsvej 24A, Baghuset, 2200 København N, Att.: Nina Werge. Ansøgningsfristen er fredag d. 10. december 2010, og vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 50. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte SF Ungdoms landssekretær Nina Werge på tlf. 35 36 17 77 eller på nina@sfu.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Andet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s