Køb en kvinde

Torsdag d. 4. juni er der igen national aktionsdag. Denne gang er temaet kvindehandel.

Tusindvis af kvinder handles i Europa – og det er ikke kun i østlandene, men også herhjemme i Danmark, det sker. En af de vigtigste mærkesager for SFU og vores kandidat til Europaparlamentet Emilie Turunen er at få stoppet kvindehandelen, og for at vise det afholder vi torsdag d. 4. juni national aktionsdag landet over.

Aktionen hedder “Køb en kvinde”, og går ud på, at I imiterer en menneskeautkion. Stil jer op på gågaden med skilte, hvor der står ”til salg”, som kvinder placeret i indkøbsvogne holder. Del flyers ud til forbipasserende på gågaden og forklar, hvad jeres happening går ud på. Sloganet kan for eksempel være “Stop menneskehandel – stem SF”.

Læs mere om baggrunden for aktionen her, og husk at tilmelde jeres afdeling ved at sende en mail til christian@sfu.dk.

Find et udkast til pressemeddelelse, som I kan sende til jeres lokale medier et par dage før aktionen, herunder:

Pressemeddelelse fra SF Ungdom i Nørre Nederen

KØB EN KVINDE

Aktivister fra SF Ungdom går i morgen på gaden med piger i indkøbsvogne iført stregkoder. Happeningen skal illustrere problemerne med menneskehandel i EU.

“Vi har tilbud på en nigeriansk kvinde: let brugt, 28 år, 171 cm – 100 kroner. For 50 kroner ekstra får du en ukrainer på 184 cm med oveni,” udtaler [Indsæt navn], der er formanden for SF Ungdom i [indsæt bynavn].

Det lyder meget barskt, men ikke desto mindre er det virkeligheden for flere hundrede handlede kvinder i Danmark. I Europa er antallet af ofre for kvindehandel svimlende højt – op mod 600.000 kvinder og børn sælges hvert år alene i Europa og på verdensplan flere millioner. SF Ungdom sætter fokus på området på denne uortodokse måde for at åbne folks øjne for, hvor omfangsrigt problemet er.

De unge SF’eres happening er en del af valgkampen til EU-parlamentsvalget d. 7. juni. SFU’erne fører valgkamp for Emilie Turunen, der er nummer to på SF’s liste og dermed har en realistisk chance for at blive valgt ind. Med sine 25 år vil hun blive den yngste danske europaparlamentariker nogensinde.

“Kvindehandel er et grænseoverskridende problem, der kræver grænseoverskridende løsninger. Vi har brug for et aktivt EU, som udvider det europæiske politisamarbejde, så man mere effektivt kan sætte en stopper for bagmænd. Det er moderne slaveri, og hvis det skal stoppes effektivt kræver det en koordineret indsats i EU,” udtaler Emilie Turunen

For yderligere informationer, kontakt Mr. Nice Guy, SFU’s formand i Nørre Nederen, på mobil [dit nummer her] eller mail [ditnavn@dinmail.dk].

Dette indlæg blev udgivet i Afdelingsarbejde: Aktioner, Afdelingsarbejde: Presse og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Køb en kvinde

  1. Pingback: SFU solgte kvinder i 30 byer i dag « SFUnet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s