Fogh forlader en synkende skude

Fogh må udskrive valg, når han forlader dansk politik i utide, mener SF Ungdom.

Lørdag eftermiddag blev Fogh efter måneders spekulation officielt udnævnt som NATO’s nye generalsekretær. SFU ønsker Fogh tillykke med titlen, men opfordrer ham i samme åndedrag til at udskrive valg inden han forlader den synkende skude.

”Fogh har jo gjort meget ud af kontraktpolitikken – at vælgerne inden valget skal vide, hvad de får, når de stemmer på Venstre,” udtaler SFU’s landsformand Emilie Turunen.

”Hvis danskerne pludselig får en anden statsminister end ham, der stod i spidsen under valget, så er det da om noget et brud på kontraktpolitikken. Så vi skal naturligvis have et valg nu,” mener hun.

Foghs naturlige arvtager som dansk statsminister ser ud til at være Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen. En mand, som SFU ikke har den helt store fidus til.

”For det første er Løkke garant for en mindst lige så velfærdsfjendsk kurs, som den regeringen har ført siden 2001. For det andet har han lige fra starten undervurderet den økonomiske krise helt katastrofalt og blandt andet udtalt, at den sikkert er slut til sommer – en fejlvurdering, der resulterer i manglende politisk handling, når tusinder mister deres job. Og endelig har diverse bilagssager skabt alvorlig tvivl om hans troværdighed, seriøsitet og pålidelighed som politiker og ikke mindst som politisk leder,” forklarer Emilie Turunen.

I ly af virakken om Foghs mulige jobskifte har også velfærdsminister Karen Jespersen bebudet, at hun vil forlade regeringen. Den tidligere venstresocialist undskylder sig med, at hendes ministeriums ressortområde er for omfattende, og det overrasker ikke Emilie Turunen.

”Karen Jespersen har jo i sin ministerperiode brugt de fleste vågne timer på at debattere indvandrere, så det er ikke så overraskende, at hun har haft svært overskue sit eget ministerområde.”

Dette indlæg blev udgivet i 1 og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s