Moderne marxisme 2: analytisk marxisme

Andet afsnit af serien om moderne marxisme. Denne gang handler det om skolen der kaldes ”analytisk marxisme” – de ønskede at nedbryde kapitalismen og borgerskabets magt ved at anvende borgerlige egne analysemetoder. Det førte til en lang række fremragende kritikker af kapitalismen og de folk der forsvarer denne.

Hvad der startede som en umiddelbar undren og skepsis overfor det traditionelle marxistiske projekt, udviklede sig til at være en af de videnskabeligt mest anerkendte og anvendte former for marxisme. En gruppe af dygtige forskere indenfor flere felter dannede i 1981 den såkaldte septembergruppe, der hvert år mødtes og diskuterede marxismen. Den marxisme der udsprang fra disse diskussioner er senere blevet døbt ”analytisk marxisme”
Skolens tre bannerførere filosoffen G.A. Cohen, økonomen John Roemer og politologen Jon Elster blev dens mest prominente fortalere. At disse i dag, mere eller mindre aktivt har forladt skolen rykker intet ved betydningen af denne strømning.

Synet på videnskaben
Modsat mange tidligere marxister opererer Den Analytiske Marxisme ikke med særlige marxistiske metoder. Derimod anvender de traditionelle ikke-marxistiske redskaber, modeller og antagelser. G.A Cohen skriver om netop dette:

”the fateful operation that created analytical Marxism was the rejection of the claim that Marxism possess valuable intellectual methods of its own”

Med dette udgangspunkt afvises traditionelle marxistiske ideer som dialektik, arbejdsværditeori og det holistiske samfundssyn. Holisme betyder at man analyserer og forstår samfundet som et hele, modsat heroverfor står den metodiske individualisme: Her betragtes samfundet udelukkende som summen af dets individer – alle fænomener i samfundet kan forklares udfra et fokus på disse individer.
Videnskaben bedrives af analytiske marxister med metoder inspireret af engelsk/amerikansk(anglosaksisk) filosofi. Herfra følger at skolen ofte anvender sproganalyser og økonomiske analyser med samme udgangspunkt som neoliberale(altså individet og dets valg).

Betydningsfulde redskaber
Den analytiske marxisme har anvendt en bred vifte af redskaber. Dette afsnit præsenterer de vigtigste:

Intern kritik:
En metode hvor man accepterer modstanderens argumentationsform og antagelser, men herfra drager en anden konklusion.

Spilteori
En metode der lægger vægt på menneskers individuelle incitamenter, interesser og heraf følgende valg. Læs eventuelt mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Spilteori

Funktionsforklaringer
At forklare at noget sker, fordi det udøver og udfører forskellige funktioner i samfundet. G.A. Cohen har anvendt denne metode til at genoplive og reaktualisere Karl Marx teori om historien.

Betydningsfulde konklusioner
Man kan have mange forbehold overfor ideen om at anvende metoder, der er udarbejdet af folk der ønsker at bevare kapitalismen. Tankegangen bag skepsis ved sådanne metoder udtrykkes meget klart af et citat af Audre Lord:

”The masters tool will never dismantle the master’s house.”

Ideen er at metoderne begrænser hvor dybdegående en kritik en teori kan fremkomme med. Men når det er sagt betyder metoden, at man spiller op af den debat der foregår blandt borgerlige videnskabsfolk og teoretikere. Det betyder at det er muligt at angribe dem på deres egen banehalvdel og på deres egne præmisser. Det medfører nødvendigvis debat og giver stærke muligheder for kritik.

Betydningsfulde fund
Her oplistes et par af den analytiske marxismes mest prominente konklusioner. Hvis der er interesse for det, kan der selvfølgelig produceres skrifter der gennemgår disse argumenter grundigt:

– Hvis rige mennesker siger, at de vil betale lavere skat, for eller flygter de til udlandet og tilføjer, at dette vil gå udover de fattige, fremfører de et trusselsargument. Hvis de bekymrede sig om de fattige ville de betale skatten. Argumentet er altså egoistisk.
– Der er massere af ufrihed i det kapitalistiske samfund. Manglen på penge begrænser menneskers handlemuligheder – den private ejendomsret begrænser de der ikke ejers frihed.
– Markedet behandler ikke alle lige. Mennesker der uden at ønske det, har præferencer for særligt dyre ting lider herunder.
– Arbejderklassen er som kollektiv ufri i det kapitalistiske samfund. Dets strukturer gør det umuligt at klassen som helhed kan forlade sin position.

Disse konklusioner er relevante, og viser meget godt, at der sagtens kan komme gode og slagkraftige pointer ud af at anvende den analytiske marxisme.

Dette indlæg blev udgivet i Moderne marxisme og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Moderne marxisme 2: analytisk marxisme

  1. Thomas Allan siger:

    “Med dette udgangspunkt afvises traditionelle marxistiske ideer som dialektik, arbejdsværditeori og det holistiske samfundssyn”

    – Så er den såkaldte “analytiske marxisme” næsten allerede tappet for værdi.
    At anfægte dialektikken og teorien om arbejdsværdien (merværdi, m.m., der netop er en kerneårsag til kapitalismens kriser) og SAMtidig erklære at være marxist, er en forvrøvlet identitetsflugt uden lige.

    Dette er en art af revisionisme, der ikke falder i særlig god jord med netop nogle af de mest vitale goder af Marx og Engels videnskabelige anskuelser.
    Der er ikke brug for nye, eskapistiske tolkninger eller forvanskninger af marxismen. Der er kun brug for at frasortere de pervertioner/deformationer af marxismen som Stalin, Mao, Hoxha m.fl. præsenterede. Udover at man aldrig bør reducere den marxistiske samfundsopfattelse og diskussionen af samme, til blot en quasi-bibelsk ortodoksi som nogle traditionelle tænkere (efterfortolkere) inden for marxisme har for vane.

    Det er i øvrigt forvaklet at benytte sig af de borgerliges logik for at kritisere det borgerlige samfund, når denne logik forudsætter den modsatte virkelighed af det marxisterne selv ønsker at iscenesætte.
    Det er nu heller ikke fordi man ikke kan forholde sig til og undersøge de borgerlige tænkeres analysemetoder ud fra en marxistisk anskuelsesmåde.
    Og så er selve betegnelsen egentlig noget vrøvl. Marxismen fra oprindeligt hold, og i sin eksakte form, var/er i sig selv, dybt analytisk og konkret.

  2. Thomas Allan siger:

    En skole indenfor marxismen som denne, er på en måde blot en undskyldning for ikke at ville betegne sig til den mere jævne, oprindelige marxisme, ud fra en frygt om at blive sat i lejr med autoritære dogmatikere.
    En frygt, som eksisterer ud fra den fejlagtige opfattelse af at der var en lige linje fra Marx og Engels’ værker, til Lenin og Stalin.

    Derfor opfinder man en ny variation af den marxistiske tænkning, uden egentligt marxistisk indhold, for at “rense” sin identitet blandt folk med den gængse, borgerlige opfattelse af den mere videnskabelige marxisme (som de forsøger at fremhæve som totalitær så meget som muligtfor at cementere deres egen dagsorden/klasseherredømme).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s