Moderne marxisme: Marxisme på Amerikansk

Den første artikel i en artikelserie der præsenterer nogle moderne forsøg på at anvende og teoretisere over marxismen i lyset af den verden vi lever i dag. Det første bud kommer fra to amerikanske teoretikere: Richard Wolff og Stephen Resnick.

Af: Andreas Albertsen

I løbet af de sidste 30 år er der sket en yderst interessante teoretiske udviklinger indenfor den marxistiske tradition i USA. Denne artikel forsøger at klarlægge hvad denne form for marxismes bidrag er. Strømningen står bag tidsskriftet ”Rethinking Marxism” og afholder velbesøgte Rethinking Marxism konferencer.

Traditionen startede i 1979, hvor Richard Wolff og Stephen Resnick udgav bogen ”Knowledge and Class – a critique of political economy.” I denne kastede de sig ud i en fornem og klar præsentation af deres marxianske (der vel er den bedste oversættelse af ”Marxian”) teori. De forholder sig i bogen aktivt til en lang række emner, og demonstrerer herved hvorledes anvendelsen af deres teori leder til andre konklusioner end den traditionelle marxisme. Teoriens væsentligste bidrag er dens konsekvente klassefokus og dens filosofiske insisteren på begrebet ”overdeterminiation.” Hvad det konkret betyder vil blive uddybet nedenunder.

Klasse
Det kan virke lidt besynderligt at påstå, at det at fokusere på klasse i en marxistisk analyse af samfundet, er et nyt bidrag. Men man bør forstå at Wolff og Resnicks forståelse af klasse er noget ganske særligt. Forskellige marxister har ofte defineret klassetilhørsforhold ud fra ejendomsrelationer (ejer/ejer ikke produktionsmidlerne), rigdom(mange/få penge), magtrelationer(meget/ingen indflydelse). Wolff og Resnicks læsning af Marx betragter klasse som en proces. De betragter de såkaldte klasseprocesser, der vedrører merværdien i samfundet og produktionen, tilegnelsen og distributionen af denne. Hvorledes mennesket i løbet af sin dag eller sit liv er placeret i forhold til samfundets merværdi bestemmer dets klasseposition. Det betyder at mennesket kan indtage flere forskellige klassepositioner i løbet af dagen – eller på samme tid. Murermesteren der både udfører produktivt arbejde og indkasserer merværdien fra sit og sine ansattes produktive arbejde producerer og tilegner sig merværdi på samme tid. Dette understreger klassebegrebets kompleksitet.
At klassebegrebet ikke blot beskæftiger sig med de merværdiproducerende arbejdere og de merværdiproducerende kapitalister der udbytter arbejderne, åbner op for endnu en dimension. For i denne klasseanalyse introduceres også den subsumerede (afledte) klasseproces. De der udfører denne, er de der distribuerer merværdien eller modtager merværdien umiddelbart fra kapitalisten – men ikke udfører produktivt arbejde. Eksempler på folk der indtager denne klasseposition er fx effektiviseringseksperterne i virksomhederne eller managers. Det er klart at der også findes en lang række mennesker der ikke indtager en klasseposition.

Overdetermination
Termen overdetermination er lidt svær at arbejde med. Måske især på dansk giver det nogle flertydige betydninger fordi det at noget er overdetermineret her også kan betyde at det er forudbetemt. Wolff og Resnick anvender termen for at undgå den mangetydige og kontroversielle term ”dialektik”
Overdeterminationen bruges af Wolff og Resnick som en anerkendelse af verdens kompleksitet. De mener at verden er en så kompleks størrelse, at alle handlinger, institutioner processer og politiker har et væld af effekter og årsager. Det er derfor, ifølge dem ikke hensigtsmæssigt eller muligt at reducere verden til essenser og forsøge at forklare hvorledes disse determinerer bestemte handlinger, holdninger eller effekter. Heri ligger også kimen til deres kritik af neoklassisk økonomi, som de mener på reduktionistisk vis forsøger at forklare verden udfra nogle ganske få essenser. Denne kritik er fremført bogen Economics: Neoclassical versus marxian.
Tilslutningen til overdetermination som videnskabsteoretisk og erkendelsesteoretisk position medfører en klar afvisning af enhver form for determinisme. Det afvises blankt at klasse alene bestemmer staters ageren, menneskers bevidsthed og handlinger. Alt dette skabes på overdeterministisk vis nemlig i et konfliktfyldt samspil mellem alle samfundets processer – det væres sig både de naturlige, politiske, kulturelle, økonomiske  og klassemæssige af slagsen. Hvor stor en rolle klasse spiller er ikke givet på forhånd, men påvirkes selvfølgelig af praktiske omstændigheder og dominerende ideologier.
At Wolff og Resnick så vælger at fokusere på klasse skyldes ikke en fast tro på, at dette forklarer hele verden – men en overbevisning om, at denne insisteren kan være med til at dreje samfundet i en bedre retning.

Den særlige amerikanske marxisme bidrager med sit klassefokus til en sund tilbagevenden til de marxistiske kernedyder. At den gør det på en ny og intelligent måde gør, at den er andet og mere end blot en tilbagevenden til Marx – det er snarere en gentænkning. Overdeterminationen kan intuitivt være svær at acceptere, for det betyder uden tvivl megen usikkerhed. Når historien, klassers holdninger og statens ageren ikke længere kan forklares udfra en enkelt skematisk fremstilling, men i stedet må forklares i et komplekst samspil af faktorer – så starter kampen i en mindre gunstig position. Overdetermination medfører med en let omskrivning af Marx citat fra det kommunistiske manifest at ”alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst … Så når alt helligt bliver klædt af, bliver også marxister endelig tvunget til at se nøgternt på tilværelsen” Dette kan kun være sundt for en marxistisk tradition der alt for længe har gemt sig bag visheden om at historien, eller klassetilhørsforholdets bestemmende indflydelse på menneskers holdninger og handlinger nok skulle hjælpe os på rette vej.  Det betyder at aktive marxister også må kæmpe på alle samfundets niveauer for at mennesker skal reagere progressivt på udbytningens effekter på deres liv, og arbejde aktivt for deres ændring og afskaffelse.

Dette indlæg blev udgivet i Moderne marxisme og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Moderne marxisme: Marxisme på Amerikansk

  1. Andreas A siger:

    Hvad synes i om artiklen og dette pespektiv i det hele taget? Selv finder jeg det meget interessant. Jeg vil selvfølgelig også gerne anbefale relevante bøger og artikler til interesserede

    Dette er første del af en artikelserie der præsenterer moderne fortolkninger og anvendelser af marxismen, Herunder følger dens planlagte indhold:

    1: Marxisme på Amerikansk (Wolff og Resnick)
    2: Analytisk Marxisme (G.A. Cohen, Jon Elster og John Roemer)
    3: Imperiet slår igen? (Hardt og Negri)

    Er der andre retninger i gerne vil læse/ selvskrive om?

    kam/h
    Andreas

  2. Anna Mohr siger:

    Hej Andreas🙂

    Jeg synes, det var en rigtig fin artikel! Det er super spændende læsning – også meget overkommeligt i en ellers travl hverdag.

    Særligt i denne fandt jeg klasse set som en proces rigtig interessant, og så evt. gerne uddybet, f.eks. eksempler på de klassepositionsløse mennesker.

    Det eneste begreb, du ikke rigtigt forklarer, er i øvrigt dialektik. Alt andet forklarer du på meget pædagogisk vis (selvom man selvfølgelig skal have en vis basisviden), så artiklen trods sit komplekse emne er relativ lettilgængelig🙂

    Det er en nice artikelserie; jeg læser dem allesammen og håber, der kommer flere.

    KH Anna fra SFU-Ribe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s