Boganmeldelse: The Worldly Philosophers

Robert Heilbroner har skrevet en bog, der i løbet af sin 25-årige levetid, er blevet rost og hyldet for sin indføring i de store økonomer. Bogen foreligger nu i den 7. og endelige udgave.

Af: Andreas Albertsen

Grundet den meget positive omtale var det med stor spænding at jeg begyndte på denne bog, desværre kunne den ikke helt leve op til forventningerne. Heilbroners tilgang er umiddelbart fornuftig og sympatisk. Han vil portrættere nogle af de økonomer, der har tænkt store og vigtige tanker – og han vil forsøge at illustrere forskellene imellem dem. Det er der ikke mange bøger der gør, og af samme grund er netop denne bog også værd at bide mærke i.

Bogen beskæftiger sig med følgende økonomer: Adam Smith, David Ricardo, Robert Mathus, De utopiske socialister, Karl Marx, Thorstein Veblen og John Maynard Keynes. Allerede her står det klart at dette er ambitiøst på 365 sider. Denne manglende dybde acceptabel. Bogen skal give overblik, ikke udpensle alt hvad økonomerne nogensinde har skrevet om.

Heilbroners bog er skrevet i et sprog der både respekterer økonomernes tankegange og fremstiller denne levende og interessant. Personligt har jeg svært ved at forstå hvorfor der skal bruges så meget plads på økonomernes rent personlige forhold. Enhver smiler uden tvivl over at Adam Smith var så distræt at han kunne falde ned i huller, det er spøjst at læse om Ricardos evner som tilbereder af morgenmad og det gør helt sikkert indtryk at læse om Karl Marx evindelige evne til at formøble sine penge (og mere til!). Spørgsmålet er blot om der ikke var ting der var mere væsentlige at fortælle os?

Bogen scorer mange point på sine dygtige referencer til økonomernes samtid og forståelsen af deres tanker bliver meget lettere i lyset af deres historiske rødder. Jeg er helt sikker på at bogens fokus på økonomernes personlighed også gør den tilgængeligt og derfor er det prisværdigt.

Bogen kan sagtens bruges til at lære de økonomer at kende, som man nu ønsker og behøver at tilegne sig viden om. Men den har en afgørende mangel. For Heilbroners sand for personlige anekdotiske detaljer gør, at man ikke introduceres til væsentlige relevante termer – og at enkelte vigtige emner helt glemmes (kapitlet om Ricardo er særligt dårligt og nævner slet ikke teorien om komparative fordele). Bogen mangler desværre flere steder den vinkel der handler om hvorfor netop disse tanker stadigt er relevante i dag.

Bogens sidste kapitel er rigtigt godt – selv om det er ærgerligt at forfatteren ikke længere selv tror på socialismen. Heri diskuterer Heilbroner økonomiens fremtid. Han kritiserer den nuværende udvikling for at overse at økonomien ikke har naturvidenskabens præcision eller undersøgelsesobjekt og at økonomi er en grundlæggende politisk videnskab.

Bogen kan købes på amazon.co.uk
http://www.amazon.co.uk/exec/obidos/ASIN/0140290060/ref=nosim/dannyyeesbook-21

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Boganmeldelser og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s