Skolestartskampagner i SFU

Dette er en helt overordnet guide til, hvad ”en skolestartskampagne” i SFU er.

I SFU har man tradition for, at vi afholder en skolestartskampagne i forlængelse af netop skolestarten efter sommerferien. Her skal hele SFU-apparatet sparkes i gang efter ferien, og SFU skal have en masse nye medlemmer. Det er derfor dels en hvervningskampagne og – ikke mindst – i forlængelse heraf en politikkampagne. Vi prøver i SFU at være til stede på så mange uddannelsessteder som muligt.
Det er lidt op til den enkelte afdeling hvordan man fører skolestartskampagne. Typisk afholder man et opstartsmøde i starten/midten af august, hvor man planlægger kampagneforløbet. Til dette møde er det super at få en oplægsholder ud og fortælle om den politiske baggrund for kampagnen. Der er mange, som meget gerne vil ud i landet, så man skal ikke som afdeling tøve med at efterspørge oplægsholdere.
Herefter vælger mange at planlægge en happening i sit lokalområde, der omhandler temaet for kampagnen, dvs. i år nedskæringer i velfærden. Disse happenings kan foregå på gågader, uddannelsessteder, indkøbscentre og mange flere steder. Samtidig forsøger man at komme ud med materialer på uddannelsesstederne i ens afdeling, hvilket er smart at slå sammen med opreklameringen af et intromøde i ens afdeling. Man kan fx vælge både at arrangere et intromøde på gymnasierne i frikvartererne (dette kan man få en organisationskonsulent til at ordne hvis man ikke selv går på et gymnasium i ens egen afdeling) og derefter holde et intromøde/opstartsmøde for hele afdelingen. Det er som regel folk fra landsledelsen eller gamle afdelingsaktive, som står for at afholde disse intromøder.
I år vil disse ting være fede at få gjort i september, så man sammen med de nye medlemmer kan være med til at mobilisere til de store velfærdsdemonstrationer d. 7. oktober i år. Det blev besluttet af landsledelsen. I ledelsen er der så blevet nedsat en gruppe, der skal formulere konceptet for dette års kampagne.

Er du i tvivl om noget kan du altid kontakte organisationskonsulenterne:

Maria Wedø: 3536 1777/ maria@sfu.dk og Christian Vedersø: 3536 1777/Christian@sfu.dk

Dette indlæg blev udgivet i Info: Kampagner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s