SFU sympatisører

Denne artikel ridser op, hvad sympatisører er, hvad de kan bruges til og hvordan man kommunikerer med sine sympatisører og andre frivillige hjælpere.

Under valgkampen havde vi knap 500 sympatisører, som signede up på vores ”Fyr Fogh”-mailinglister. De havde ikke lyst til helt at binde sig til SFU med et fuldgyldigt medlemskab, men de støttede i høj grad op om vores kamp for en anden regering. Det var udtryk for, at vi var på bølgelængde med dem, og at vores kommunikation var lykkedes.
Mange af disse sympatisører var med til også at give en hånd med ved lokale aktioner i forbindelse med valgkampen – vi prøver et lignende tiltag i årets skolestartskampagne.
Der bliver igen mulighed for at signe up på kampagnehjemmesiden, og dem, som gør det, vil få mere information om vores arbejde, og herved også info om, hvor de kan give en hånd med.

Når du ude i afdelingen skal skaffe sympatisører, kan du passende starte med dine venner. Hvis du har nogen, som er lidt skeptiske overfor selve SFU, kan du give dem tilbuddet om at hjælpe til ved nogen af aktiviteterne i kampagnen. Selvom folk ikke har læst vores principprogram eller støtter vores politik på alle områder, kan de sagtens være enige i, at Fogh skal vippes af pinden à det er en fælles interesse i befolkningen at kæmpe for bedre velfærd.
SFU skal derfor være dem, der giver befolkningen nogle konkrete aktiviteter at gå direkte til. Nogle aktiviteter, der giver genlyd og skaber resultater. Får man en succesoplevelse igennem SFU-aktiviteter dukker man hurtigt op igen.
Et fif er at have lister liggende til arrangementer – koncerter, fester, caféaftener eller debatter – hvor man kan skrive sig på, hvis man er sympatisør. Her kan I passende lige skrive ”Vil du også være med til at fyre Fogh?” eller noget lignende, og så kan man relativt uforpligtende og gratis melde sig under fanerne.
Sympatisører bør ikke presses til at melde sig ind. Hvis de får nogle fede oplevelser i afdelingen og regionen med at planlægge eksempelvis koncerter og velfærdssamlinger, kan det også være, at de får smag for sagen, og melder sig ind helt af sig selv.

Når du kommunikerer med dem – hvad enten det er dine venner, eller nogen der har signet up, som du ikke kender, er det vigtigt, at du er dig bevidst, at de ikke er medlemmer endnu – du skal derfor passe meget på med at overbebyrde dem, medmindre de direkte selv spørger efter arbejdsopgaver. De har ikke på samme måde det samme ansvar for, at der bliver rykket i SFU-afdelingen, som dig og de andre medlemmer har. Sæt fokus på de kommende aktiviteter og inviter dem til vores næste kurser, der også kan gi’ dem blod på tanden.
Alt i alt er der meget potentiale og mange gode kræfter i disse sympatisører, og de er en vigtig brik, hvis vi skal vælte Fogh. Hvis de bliver aktiveret i politisk arbejde eller får nogle fede nyhedsbreve, er det meget muligt, at de tager det med til deres omgangskreds, og sådan spredes SFU’s budskaber som ringe i vandet!

Dette indlæg blev udgivet i Info: Kampagner og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s