Det gode læserbrev

Nu er der konflikt i DK. Offentligt ansatte kæmper for bedre løn og arbejdsforhold. Her skal SF Ungdom også markere sig og få vores budskab ud. En af måderne er at skrive et læserbrev.

Men hvordan skriver man det fede læserbrev – her kan du få nogle gode tips til hvordan du griber det an.

Læserbreve er en let måde, at få sine budskaber ud til mange mennesker på. Først skal vi huske, at læserbrevets primære forhindring er læseren selv. Læserbrevet står på avissiden i en konkurrencesituation med de øvrige læserbreve, og skal sælge sig selv på at være mere interessant end de andre.

Et kortfattet læserbrev med fængende og dækkende overskrift og en klar holdning er ofte mere givtig end et langt, vævende indlæg. Her spiller dit valg af målgruppe naturligvis også ind, ligesom det er målgruppen, der bestemmer, hvilken avis, du skal skrive til.

Når du skriver et læserbrev, skal du selvfølgelig først vælge et emne. Det kan jo i princippet være alt mellem himmel og jord, men det er ofte lettest at skrive om noget, der er oppe i den aktuelle offentlige debat. Når du har fundet emnet skal du – inden du går i gang med at skrive dit læserbrev – overveje:

  • Læserbrevets funktion

Læserbrevet skrives i sagens natur direkte til læseren og kan således have en bred vifte af forskellige funktioner. Det kan skabe debat, være respons på tidligere læserbreve eller begivenheder, være en kommentar, skabe oplysning om et emne – eller tjene som profilering af SFU.

  • Målgruppe

De enkelte medier varierer meget på, hvilken målgruppe, de har. Alt efter hvem din modtager er, er det snedigt at benytte sig af f.eks. et læserbrev i Ekstra Bladet, Politiken eller lokalsprøjten. Husk, at det bør være dit budskab og din målgruppe, der afgør dit valg af medie – ikke dine egne sym- og antipatier.

Når du har fundet ud af funktion og målgruppe, skal du i gang med en disposition. Her skal du huske på følgende:

  • En god disposition er af stor betydning for, at dit læserbrev virker gennemtænkt, og at dit budskab kommer til at stå klart for modtageren. En sådan disposition for et læserbrev kunne se således ud:

a) Påstand: En kort præsentation af dit vigtigste budskab/din hovedpointe i læserbrevet.

b) Herefter følger en begrundelse, hvor du argumenterer for, hvorfor din påstand er rigtig.

c) For at placere dit budskab i modtagerens forståelsesverden bruges et godt eksempel på, at din påstand er korrekt.

d) Hvis pladsen tillader det, kan du behandle og tilbagevise en tænkt indvending mod din påstand for at illustrere, at den kan holde til kritik.

e) Til slut kommer en konklusion der runder argumentationen af og gerne lægger op til, at modtageren skal handle på en bestemt måde.

f) Endelig er det en god idé at opsummere hovedpointen i den afsluttende konklusion, så den står i frisk erindring hos de læsere, der holdt ud til den bitre ende.

<Grafisk fremstilling>

  1. Påstand
  2. Begrundelse
  3. Eksempel
  4. Indvending
  5. Konklussion
  6. Opsummering

<Slut>

Husk desuden

  • Giv læserbrevet en god overskrift (ellers giver avisen den én, der er endnu dårligere).
  • Husk at skrive navn og adresse på læserbrevet. For at gøre det personligt må du meget gerne sende et foto med. Skriv, at du repræsenterer SFU (og hvilken afdeling), hvis du altså gør det.
  • Send kun til én avis og gør denne avis opmærksom på det. Det er de færreste aviser, der bryder sig om, at se deres læserbrev bragt andre steder, og der er ingen grund til at gøre sig uvenner med dem!
  • Mange aviser har bestemte regler for, hvor lange læserbreve må være. De står som regel på debatsiderne.
  • Skriv kort, enkelt og præcist. Der er intet, der bliver lettere at forstå af at blive skrevet for langt eller for indviklet og vævende. Jo kortere, enklere og mere præcist du skriver, jo større er sandsynligheden for, at dit budskab når frem i nogenlunde uskadt tilstand til din modtager.

Klart og almindeligt sprog

Fremmedord og forkortelser er rare. De kan bruges til at understrege, at man er klog og har mere styr på tingene end sin modtager. De er derimod ikke så gode, hvis du vil sikre, at dit budskab bliver modtaget og forstået af din modtager. De fleste fremmedord kan beskrives (næsten) lige så godt på ganske almindeligt dansk. Det kan godt være, at fremmedord får dig til at virke klogere, men der er færre, der forstår dit budskab, og det er bedre at have kloge budskaber i en almindelig indpakning end almindeligheder i en klog indpakning.

Sørg også for at skrive i et almindeligt afslappet sprog. Lad være med at skrive talesprog, da det virker underligt at læse. Men der er ingen grund til at skrive i snirklede vendinger, og det bliver dit budskab i øvrigt ikke lettere forståeligt af.

Kun ét budskab

Dine budskaber står i forvejen i en konkurrencesituation med en masse andre budskaber. Hvis du oven i købet placerer flere budskaber i sammen tekst, vil de konkurrere med hinanden om modtagerens opmærksomhed – og gøre, at hun måske ikke kan opfange nogen af dem. Som hovedregel skal der kun være ét hovedbudskab i dit læserbrev – i hvert fald så få som muligt.

Send til sidst læserbrevet ind, og send gerne kopi til sfu@sfu.dk

Debatredaktioner

Find jeres lokalavis/radio på nettet

Ekstra Bladet: debat@ekstrabladet.dk

Politiken: debat@pol.dk

Jyllandsposten: debat@jp.dk

MetroXpress: debat@metroxpress.dk

Nyhedsavisen: debat@avisen.dk

B.T: btdebat@bt.dk

Information: debat@information.dk

Weekendavisen: opinion@weekendavisen.dk

Berlingske Tidende: debat@berlingske.dk

Kristeligt dagblad: debat@kristeligt-dagblad.dk

Århus Stiftstidende: debat@stiften.dk

Fyens Stiftstidende: debat@fyens.dk

Nordjyske Stiftstidende: debat@nordjyske.dk

Jyske Vestkysten: debat@jv.dk

De Bergske Blade: pbj@bergske.dk

Dette indlæg blev udgivet i Afdelingsarbejde: Presse og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s