Beretning fra SFU’s colombianske kammerater

I disse dage mens Landsmødeforberedelserne står på sit højeste i hele SFU-landet, har vores norske søsterorganisation, SU, besøg af den colombianske organisation, JUCO, som SFU også tidligere har samarbejdet med. Onsdag 12. marts fik SFU et kort besøg fra deres landssekretær, Jaime Osorno, som kunne berette om en politisk hverdag med mord og ”forsvindinger”, men også om små sejre i en evig kamp for demokrati og frihed.

Colombia – et land i krig
Situationen i Colombia lige nu er kompleks. Den årelange konflikt mellem den neokonservative regering og den venstreorienterede opposition – mellem paramilitære styrker, politik og guerillabevægelser – har sat store dele af civilbefolkningen ”under våben”. I øjeblikket mærker man følgerne af ”Plan Colombia”, som er USA’s samarbejdsplan med den colombianske regering, hvis officielle formål det er at bekæmpe kokainmafiaen, men som i praksis går ud over den fattige civilbefolkning. For nyligt har mordet på et bestyrelsesmedlem fra FARC gjort samarbejde mellem guerillaerne og regeringen endnu sværere.
Colombia har en udlicitering udliciteringsgrad på 30 pct. og en fattigdomsprocent på 68. Arbejdsløsheden er på 30 pct. og af de 40 mio. indbyggere er 3,5 mio. i øjeblikket internt fordrevne.
I oppositionen diskuteres i stigende grad hvorvidt man skal konfrontere regeringen eller følge en mere kompromissøgende linie. Man kæmper i oppositionen i høj grad med de konstante provokationer i grænselandet fra regeringens og de paramilitære styrkers side. Samtidig arbejder regeringen i høj grad for at bekæmpe de sociale bevægelser overalt i landet. De paramilitære grupper blev gjort ulovlige for nogle år siden, men er reelt set blevet legaliseret og arbejder sammen med politiet. Der har det sidste år været 10 drab og omkring 400 internt fordrevne hvoraf de 80 er fra SFU’s samarbejdsparter i JUCO.

JUCO
JUCO er ungdomsorganisation til det colombianske kommunistparti, som med fredelige politiske midler arbejder for indførelse af demokrati i landet. Organisationen har grupper i hele landet, som arbejder, og fungerer på mange måder ligesom SFU. Og så alligevel ikke. Dels er JUCO opbygget langt mere hierarkisk, end SFU – dels er det en helt anden virkelighed, de unge colombianere må arbejde i. JUCO har mange universitetsstuderende som medlemmer og arbejder i høj grad gennem den store studenterpolitiske hovedorganisation ACEU. De mange ”forsvindinger”, mord og trusler påvirker det politiske arbejde, fordi deres medlemmer skal tages ud af deres arbejde, hvis de bliver truet, og dette gør at andre medlemmer bliver bange for at være aktive og aktivitetsniveauet falder. Lige nu har JUCO et projekt i hovedstaden, Bogotá, hvor de studerende, som er internt fordrevne kan søge tilflugt. Organisationen arbejder også på andre måder med at give de fordrevne nyt liv efter de er flygtet, men det er et stort arbejde. I 2002 lavede man et internationalt seminar i Colombia, hvor SFU, Sosialistisk Ungdom (SFU’s søsterorganisation i Norge) og Ung Vänster (SFU’s søsterorganisation i Sverige) deltog. Det var vigtigt, fordi der på dette tidspunkt ikke var demokratiske regeringer andre steder i realiteten end i Venezuela og de skandinaviske organisationer har en autoritet i forhold til at formidle fred, som JUCO kunne bruge i deres arbejde.

Studenterarbejde – demonstrationer, ”forsvindinger” og mord
Det er på mange måder de samme ting, vi kender fra Danmark, de studerende i Colombia kæmper imod. I april vil man fx forsøge at ændre vedtægterne på universiteterne for at undgå privatiseringer, fordi regeringen vil fjerne de studerendes mulighed for at øve indflydelse på universiteterne. ACEU vil lave en national strække for at undgå dette. Det vil sandsynligvis føre til en generalstrejke på universitetsområdet i april, og samme dag en march fra to byer i midten af landet i protest imod dette forslag om at fjerne universitetsdemokratiet og imod massive fyringer af lærere og professorer.
Men sådanne demonstrationer og mobiliseringer er farlige. Sidste år var der også mobiliseringer og demonstrationer i hele landet og ca. 3 – 4000 demonstrerede i Bogotá. Politiet sætter specialstyrker ind mod disse demonstrationer og der er en del provokationer fra en urostyrke, politiet bruger. I maj dræbte denne styrke en dreng på 15 år med slag. Lidt senere dræbte de en til på et universitet. I løbet af de sidste to år har de dræbt 7 personer alene fra ACEU. Derfor arbejder ACEU med at lave en sikkerhedsplan hver gang de laver sådanne manifestationer og der er altid nogle, som har som opgave, at holde øje med folk, som forsøger at infiltrere marchen. De har en aftale med politiet om, at de ikke skal infiltrere og bære våben, men den overholder de ikke. Der er også en gruppe af studerende, som arbejder med menneskerettigheder som bl.a. arbejder med at få identifikation fra betjentene for at undgå overgreb og for at undgå at de studerende, som bliver taget ud af demonstrationerne, forsvinder.

SFU og JUCO
Jaime er kommet til Danmark med et ønske om at genopstarte samarbejdet med SFU. Noget der i det forløbne år har været svært, fordi den internationale del af JUCO har været nede at vende. Dette er imidlertid nu genoprettet, og JUCO vil meget gerne samarbejde med SFU. Måske om at lave et fredsseminar igen til december, hvor SFU kan deltage. Det er en beslutning, som næste års ledelse af SFU må tage stilling til. Men uanset hvad er kontakten mellem Danmark og vores colombianske kammerater nu genoprettet, og mulighederne for samarbejde på tværs af verdenshavet igen åbne.

Kunne du være tænke dig at være med til at genopstarte SFU’s Latinamerika-netværk? Vi har brug for alle interesserede, som kan lægge noget arbejde – spanskkundskaber bliver ligeledes modtaget med kyshånd! Kontakt SFU på sfu@sfu.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Reportager, Skoling: Skolingsartikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s