SFU’s organisation

Med institutioner som afdelinger, lokalgrupper, udvalg, netværk og arbejdsgrupper kan SFU til tider være lige så svær at finde rundt i som en sydamerikansk regnskov. Dette kapitel vil give et overblik over organisations struktur, og komme ind på, hvorfor den ser ud, som den gør. Det er dog vigtigt at huske, at man ikke behøver at kende SFU’s organisation ned til mindste detalje for at kunne være aktiv i den.

SFU’s rolle og formål

Først og fremmest skal man huske, at SFU ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at opnå de forandringer i samfundet, som vi ønsker. SFU er en socialistisk organisation: Vi arbejder for en grundlæggende omfordeling af samfundets værdier, så uligheden i samfundet afskaffes. Vi vil have, at flertallet skal have magten, også over økonomien. Vores socialisme har også nogle konsekvenser for den måde, vi tænker organisation på: Vi må engagere flertallet i kampen for en anden verden. Vi kan ikke bare kæmpe på vegne af andre, men vores organisation må indrettes, så vi kæmper sammen med dem, vi kæmper for. Mere konkret, så har SFU som organisation tre hovedopgaver:

<!–[if !supportLists]–>1) At bevidstgøre flertallet. Alle skal kende til verdens problemer, og den ulige fordeling af verdens goder og forstå baggrunden for det. <!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>2) At organisere flertallet. Når vi ikke sidder på pengene, kan vi kun tage magten ved at slutte os sammen (i første omgang i SFU, men også i fagforeninger, elevråd m.m.). Folk må ikke stå hver for sig med en følelse af en uretfærdig verden, men skal i stedet slutte sig sammen. Når vi er mange, der står sammen, kan vi meget mere.<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>3) At få flertallet til at handle – d.v.s. at lave om på tingene. Der er to årsager til, at dette er vigtigt. Først og fremmest fordi, vi gerne vil have ændret verden. Dernæst fordi, politisk bevidsthed først og fremmest opstår når man kæmper konkrete kampe. <!–[endif]–>

Vi skal være en organisation for og af almindelige unge mennesker. Det stiller nogle krav til vores opbygning. Når vi ikke bare skal være en organisation for politiske nørder, men for det brede flertal, så må vores organisation også se ud derefter. Når vi opbygger SFU’s organisation, er det dermed ikke noget, der sker ud af den blå luft, men noget, der er tænkt over ud fra nogle formål.

En demokratisk og slagkraftig organisation

Grundprincippet bag opbygningen af SFU’s organisation er, at ”vi står stærkere, når vi står sammen”. Det siges, at når det kommer til organisationer og mennesker, så gælder det at en plus en giver tre. Når vi slår vores tanker, ideer og handlinger sammen, kan vi ofte mere end dobbelt så meget som før samtidig med, at vi får mere gennemslagskraft og har lettere ved at blive hørt i resten af samfundet.

1+1 = 3

Når SFU hverver medlemmer, skyldes det således, at vores styrke ligger i sammenholdet. Det siger sig selv, at 3500 SFU’ere kan sætte dagsordenen i Danmark meget lettere, end hvis vi er to. Det er også derfor, at SFU laver kampagner, som hele organisationen deltager i: Fordi så kan vi nå meget længere ud. Derfor er det også vigtigt, at SFU er en samlet organisation, der har perspektiv og retning. SFU har også en række institutioner, der vedtager de fælles perspektiver – f.eks. konkret politik og organisationens arbejdsplan. Det er vigtigt, at SFU’s medlemmer har indflydelse på de vedtagelser. SFU er en demokratisk organisation, hvor alle kan komme til orde, og hvor alle kan gennemskue organisationens strukturer. Det kan let gå tabt: Bliver vi for spontane er det let at glemme ting, f.eks. at informere alle medlemmerne om, hvad der sker og så går det ud over medlemsdemokratiet. Bliver vi for formalistiske (med overdreven vægt på møderegler og vedtægter) kan det også virke udemokratisk, fordi det bliver vanskeligt at følge med for dem, som er nye eller som ikke har læst alle politiske programmer, referater og sagsdokumenter fra tidligere.

SFU’s struktur indeholder en lang række forskellige led med hver deres ”arbejdsbeskrivelse”. Det er vigtigt at huske på, at hver led har en funktion. Alle skal ikke lave det samme, ligesom alle skal ikke have den samme information hele tiden. Det er ikke godt, hvis man i en afdeling bruger al sin tid på at gennemgå alle dele af den post, afdelingen har fået i den sidste uge. Det har man tværtimod ofte en kontaktperson til, som vurderer, hvad der er vigtigt og også forbereder afdelingsmøderne. Dermed er der nogen diskussioner, man ikke tager på medlemsmødet, og det skaber en mere effektiv organisation, når alle ikke skal bruge deres tid på alle detaljer af organisationens liv.

SFU’s organisation – en hurtig oversigt

SFU’s organisation er først og fremmest opbygget på en sådan måde, der fremmer aktiviteter. Som organisation skal vi lave en masse aktiviteter, kampagner, demonstrationer og aktioner for at komme i kontakt med folk på gaden, på arbejdspladser, på skoler o.s.v. SFU er ikke først og fremmest til for sin egen skyld – SFU er til fordi, vi er en masse medlemmer, der gerne vil ændre verden. Derfor skal SFU’s organisation være indrettet sådan, at man har det bedste afsæt for at ændre verden. Målet er en organisation, hvor medlemmerne i fællesskab er aktive, skaber forandring og rykker menneskers holdning.

SFU’s organisation har (meget forsimplet) tre niveauer: en lokal organisering, en regional organisering og en national organisering.

<!–[if !supportLists]–>- Lokal organisering: Udøvende led.<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>- Regional organisering: Koordinerende og igangsættende.<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>- National organisering: Overblik over organisationen. Igangsætte landsdækkende aktiviteter.<!–[endif]–>

Lokal organisering

SFU har lokalafdelinger over hele landet, og samtidig organiserer vi også lokalgrupper på uddannelsesinstitutioner eller i mindre bydele i storbyerne. Det giver os mulighed for at lave aktiviteter og være aktivt til stede i hele Danmark.

Det er i de lokale led, at langt størstedelen af SFU’s aktiviteter foregår og det er her medlemmerne typisk kommer første gang og lægger den største del af sin aktivitet. De lokale led er således langt hen ad vejen det udøvende led i SFU, og det er derfor vigtigt, at de lokale led er velfungerende. Afdelinger og lokalgrupper bestemmer selv deres aktiviteter, men landsorganisationen fungerer som støtte og tilbyder alt fra materialer til arrangementer og kampagner. Det er altid et mål at have selvstændige lokale led, der kan føre egne kampagner, have overblik over lokalområdet og reagere på aktuelle sager. Samtidig er det dog også en stor styrke for SFU, at vi kan føre fælles kampagner over hele landet, hvor mange lokale led deltager i samme aktivitet.

Regional organisering

De lokale led er samlet i en række regioner. Regionerne er dels det sted, hvor man udveksler erfaringer, hjælper hinanden med opstart af nye afdelinger og støtte til eksisterende afdelinger og f.eks. laver egne kursus-weekender, kampagner eller lignende. Derudover er regionerne et koordinerende og igangsættende forum med overblik over et lidt større geografisk område. Derfor kan man se, om der eksempelvis er de samme problemer i flere afdelinger, som der skal findes fælles løsninger på, eller om der eksempelvis er vigtige lokalområder, hvor der ikke er SFU-aktivitet, men hvor det skal hjælpes igang.
Hver region vælger en regionssekretær, der repræsenterer regionen i SFU’s landsledelse (se nedenfor). Således er regionerne også en vigtig del af SFU’s demokratiske struktur.

Landsorganisationen

Landsorganisationen tilbyder og igangsætter med udgangspunkt i landsmødets beslutninger projekter, kampagner, kurser, blade, arrangementer og andet som effektivt kan skabe aktivisme rundt om i landet. Landsorganisationen iværksætter oftest aktiviteter, hvor budskabet er det samme i alle afdelinger – det er stor fordel når vi skal slå igennem med vores politiske budskab og sætte fokus på nogle bestemte emner. Landsorganisationen står derudover også for den landsdækkende kontakt til medier og presse.

Landsorganisation har således det store overblik, skaber sammenhæng mellem afdelingerne og bidrager til aktiviteterne – men primært er det fra lokalafdelingens medlemmer at aktivismen udspringer og gennemføres.

Under landsorganisationen er der en række udvalg, netværk og arbejdsgrupper. Vigtigst at kende er dog SFU’s sekretariat, der får SFU til at køre rundt i det daglige. Sekretariatet ligger på Nørrebro på adressen Blegdams­vej 24a, 2200 København N. Telefonnummeret er 3536 1777. Sekretariatet kan svare på spørgsmål, hjælpe dig med alskens organisatoriske ting, tilsende dig materialer, melde din flytning til SFU, tilmelde dig kurser, give nærmere oplysninger om, hvad der foregår i SFU osv. SFU har også et sekretariat i Århus. Sekretariatet ligger på Jægergårdsgade 14, 2., 8000 Århus C og har telefonnummer 8612 4599. Århus-sekretariatet løser en masse opgaver for SFU’s landsorganisation.

Ledelse og beslutningsgange i SFU

For at sørge for, at beslutninger bliver ført ud i livet og for at skabe en fælles retning i SFU, har SFU en række instanser, der skal lede organisationen. Dermed ikke sagt, at de skal bestemme alt –derimod skal de bevare overblikket og sørge for, at Landsmødet prioriteringer overholdes og SFU reagerer på de rigtige ting.

Ledelse i SFU handler om andre ting end at holde orden på SFU-lokalerne og sende nyhedsmails ud. At være ledelse handler om at forsøge at se de politiske udfordringer, der kommer. At løfte blikke og tænke på, hvordan SFU bør udvikle sig fremover. Det handler om at skabe begejstring og entusiasme blandt andre SFU’ere. At være ledelse i SFU handler om at se hvad andre kan, og hvordan de har det, opmuntre andre til at påtage sig nye og uvante opgaver og uddelegere opgaver frem for altid at gøre arbejdet selv. Lederposter er således ikke noget, der medfører enevældig magt, men når en regionssekretær i regionen, eller en kontaktperson i lokalafdelingen skaber overblik over regionens og afdelingens aktiviteter og holder øje med, om der er projekter, der er ved at falde til jorden, så er det også ledelse.

SFU’s højeste ledelsesmyndighed er landsmødet. Det holdes én gang årligt – i påsken. Her vedtages organisationens politik, landsledelsen vælges, og det besluttes, hvilke aktiviteter, SFU skal bruge sine kræfter på det næste år. Alle medlemmer kan møde op og være med til at træffe beslutningerne.

På landsmødet vedtages politiske papirer, der fastlægger SFU’s holdning på nogle områder. Man vedtager også en arbejdsplan, der fastlægger de ting, SFU skal beskæftige sig med det kommende år. Derudover vælger man også SFU’s formænd på landsmødet, samt en række medlemmer til SFU’s landsledelse.

Landsledelsen er SFU’s højeste myndighed mellem landsmøderne og består af de landsmødevalgte medlemmer, formænd og regionssekretærer (se ovenfor). Landsledelsen har det store overblik over organisationen og står for at organisere de aktiviteter, landsmødet har vedtaget – kampagner, kurser, valgkampe osv. Alle – regioner, afdelinger og enkeltpersoner – kan stille konkrete forslag eller bede om, at et emne tages op i ledelsen.

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s