Det lokale arbejde

Lokalafdelinger og lokalgrupper er de vigtigste led i SFU’s organisation, for det er her, vi har vores hverdag, og det er her, vi møder andre mennesker i deres hverdag. Samtidig er det også i det lokale arbejde, at langt de fleste SFU’ere mødes for at ændre verden sammen. Der er stor forskel på det lokale arbejde fra by til by. Nogle steder er der én afdeling i kommunen, andre steder er kommunen så stor, at man har valgt at splitte afdelingen op i mindre lokalgrupper, der f.eks. holder til på uddannelsesstederne. Fælles er, at det lokale arbejde skal være synligt i det omgivende samfund. Her er samlet en række tips til det lokale arbejde – hvad enten det handler om at opstarte en død afdeling, eller at holde en generalforsamling.Begejstring

I alle lokale led er der en bunke SFU’ere, der vil forandre verden. Vi ved godt, at den forandring kommer, fordi vi på vores skole, vores arbejdsplads og i familien arbejder for den og viser, at en anden verden er mulig. Vi arbejder hele tiden for en verden, hvor alle har lige muligheder og rettigheder – uanset om vores forældre har mange penge, om vi er drenge eller piger, eller om vi er etnisk danske eller har anden oprindelse. Vi ved at en anden verden er mulig, men vi ved også at den ikke kommer af sig selv. Det kommer til at kræve hårdt arbejde! Hvis vi ikke skal løbe sure i det, skal vi også kunne skabe gejst og gå-på-mod hos hinanden. Derfor er BEGEJSTRING et helt centralt begreb i afdelingsarbejdet.

Begejstring handler om, at I som medlemmer af SFU – og dermed som ”ambassadører” for SFU’s politik er med til at skabe begejstring om projektet. Det er vigtigt, at vi er stolte af at være SFU’ere og kan skabe begejstring og stolthed hos folk omkring os. Det betyder ikke, at vi skal være fejlfrie eller have svar på alt. Men det betyder at vi gør os umage og når vi søger svar på de ting vi ikke ved.

At opstarte en afdeling

I er aldrig for få til at starte en afdeling! Uanset om I er to, fem eller ti mennesker, handler det om at tilpasse jeres aktiviteter, til de ressourcer I har – menneskeligt og økonomisk. Dette afsnit giver jer nogle redskaber til, hvordan man kan opstarte en afdeling. Det er ikke patentløsninger, som virker hver gang, så når det skorter på succesoplevelserne handler det om at rette ryggen og blive ved. Der er ingen af os, der er færdiguddannede aktivister, og der vil altid ske fejl, men vi lærer ikke noget, hvis vi ikke prøver – så hop ud i det!

SFU’s afdelinger er de mest centrale led i SFU, men de er ikke de eneste led. Det betyder, at der er masser af hjælp at hente, når vi i afdelingerne støder på problemer, har brug for råd eller hjælp til en aktion. SFU’s sekretariat ligger i København og her kan I bestille materialer, få hjælp til pressemeddelelser eller booke en oplægsholder til jeres møde. Sekretariatet kan kontaktes på tlf. 35 36 17 77, eller sfu@sfu.dk.

Til afdelingsarbejdet kan I få råd og vejledning hos organisationskonsulenterne – de er der for det samme. Her kan I få hjælp til aktiviteter, ansøgninger om penge, intromøder – alt mellem himmel og jord! Har de ikke et svar med det samme, ved de, hvor de skal finde det. Organisationskonsulenterne kan også kontaktes ved at ringe til sekretariatet.

Hvad kan I gøre?

<!–[if !supportLists]–>1. Hold et intromøde<!–[endif]–>

I kan starte med at holde et intromøde på jeres skole eller en anden skole i byen, hvor I tror, der er nogle interesserede. Hold mødet i et spisefrikvarter eller lige efter skoletid, hvis I vil have flere på skolen eller gymnasiet til at komme. Hvis folk skal med bus hjem, vil de som regel have svært ved at komme op af sofaen igen til et møde om aftenen. Senere kan I så holde et intromøde på biblioteket, eller hvis der er et ungdomshus, så interesserede fra andre uddannelsessteder eller arbejdspladser kan komme.

I kan altid få en oplægsholder fra landsorganisationen. Send en mail til sfu@sfu.dk, hvor I angiver tid og sted og sig til, hvis der er noget specielt politisk emne, I kunne tænke jer at tale om.

10-14 dage før mødet skal I lave et synligt opslag om intromødet – et hvidt A4-ark med kuglepen er ikke noget, folks øjne fanger, når de har afleveringer eller fodbold i hovedet. Bestil evt. en plakat på SFU, som I kan klistre et opslag på. Sørg derefter for at hænge det et sted, hvor folk ser det. I kan få landskontoret til at kopiere løbesedler, som I kan dele ud i kantinen, i supermarkedet eller på den lokale cafe – det er altid en god idé at give folk noget, de kan tage med hjem, for så husker de bedre.

Husk at understrege, at mødet er åbent og uforpligtende for alle interesserede, og at man ikke bliver afkrævet en redegørelse for sit politiske ståsted, hvis man møder op. Nogle tør ikke komme, fordi de tror, man skal have en lille politiker i maven, hvis man vil være medlem, men sådan er det ikke. Det er vigtigt, at vi har en masse medlemmer, som har et ønske om at ændre verden, men som ikke nødvendigvis vil gøre det inde fra Christiansborg.

Til sidst skal I tage jeres klassekammerater i hånden og hive dem med – de behøver jo ikke melde sig ind (endnu J). De kan sagtens bare komme, lytte og eventuelt være med til at lave nogle aktiviteter.

Afslut intromødet med at finde ud af hvad I skal nu; skal I lave en aktion eller tage på introkursus sammen (se kapitel 13 ”Bliv Klogere” for mere info om kurser i SFU)? Det er vigtigt for nye såvel som gamle medlemmer, at de ved hvad næste skridt er. Hvis interesserede endnu ikke har lyst til at blive medlemmer, kan I få deres mail og telefonnummer, så de stadig kan være med til at lave aktioner, hvis de vil. Derudover behøver man ikke at være medlem af SFU for at tage på introkursus. Det er åbent for alle.

<!–[if !supportLists]–>2. Få flere medlemmer – hvorfor?<!–[endif]–>

Hvervning handler om, at SFU skal have flere medlemmer. Men vi skal ikke blot have flere medlemmer for at få flere medlemmer. Der er to primære årsager til, at vi skal hverve (og en bonusårsag)

<!–[if !supportLists]–>- Vi vil en samfundsforandring, der kræver flertallets opbakning. Og vi mener, at vi når denne forandring ved at organisere os. <!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>- Jo større vi er, jo større gennemslagskraft får vi.<!–[endif]–>

Og som bonus:

<!–[if !supportLists]–>- Vi får flere penge til at lave aktivitet for, jo flere vi er fordi vores offentlige støtte er bestemt ud fra antal betalende medlemmer. <!–[endif]–>

Når vi hverver medlemmer er det vigtigt at vi er bevidste om, hvad SFU er – og hvorfor vi er SFU’ere. Der er mange i det danske land, der identificerer sig som socialister eller venstreorienterede, men som endnu ikke har valgt at organisere sig i et parti. For nogle ser det ud som om, det er et valg mellem de konkrete (små) sejre i Socialdemokratiet, hvor man indgår kompromisser for enhver pris, eller de rene hænders politik i Enhedslisten, hvor man forholder sig principielt til alle sager.

SF og SFU placerer sig i krydsilden mellem de konkrete sejre og de rene hænder. Vi arbejder efter devisen: ”Udenfor konsensus, men indenfor rækkevidde.” Det vil sige, at vi kæmper for konkrete løsninger på de problemer, folk oplever i hverdagen, men de skal hele tiden pege i retning af det radikalt anderledes samfund, vi kæmper for.

<!–[if !supportLists]–>3. Opstart en tema-gruppe<!–[endif]–>

Selvom SFU adskiller sig fra både Enhedslisten og Socialdemokratiet/ SUF og DSU på centrale politiske og strategiske punkter, vil vi gerne samarbejde i konkrete politiske kampe (læs mere om andre organisationer og bevægelser i kapitel 12). På samme måder skal man heller ikke død og pine melde sig ind i SFU for at lave politisk samarbejde sammen med os.

Nogle gange kan det derfor være en fornuftig idé at danne lokale grupper, der samler alle med en bestemt interesse for et eller andet. Det kunne f. eks. en antikrigsgruppe, hvis Danmark går i krig på et ulovligt grundlag, som det var tilfældet, da den borgerlige regering gik i krig mod Irak i 2003. Det kunne også være en antiracistisk gruppe, der laver aktioner med racisme på tværs af politiske skel. Eller det kunne være en gruppe, der er åben for alle, der vil have bedre og gratis uddannelse til alle.

Nogle har svært ved at forholde sig til et helt parti, men vil gerne engagere sig i konkrete politiske kampe, og det skal vi sørge for at de får lov til. Det er bl.a. sådan vi opnår konkrete forandringer i vores hverdag.

Den gyldne trekant

I SFU arbejder vi med noget, der hedder ’den gyldne 3D trekant’. Trekantens hjørner består af Aktivisme, Organisation, Politik og Socialt samvær– og det er de fire hovedkomponenter i SFU’s politiske arbejde, der alle er forbundet.

I det daglige arbejde bevæger vi os rundt i denne trekant. I perioder vil vi være mest i det ene hjørne, og i andre perioder vil vi være mellem to hjørner. Det vigtige er, at vi samlet set kan sætte et kryds i midten af trekanten og sige, at vi har været lige meget i alle fire hjørner. Aktivisme kan være aktioner på gaden, demonstrationer og pjeceuddelinger. Eksempler på organisation kan være planlægning, forberedelse og praktisk arbejde. Politik er f.eks. diskussioner, oplæg og læserbrevsskrivning, mens socialt samvær er fester, hygge og kagespisning.

Det kan være ganske ødelæggende for afdelingsarbejdet, hvis man befinder sig for meget i det ene hjørne. Hvis man f. eks. bruger al sin tid på at planlægge en pjeceuddeling, men hele tiden udskyder det, fordi der kommer et eller andet i vejen, så bliver medlemmerne demotiverede, mister følelsen af at gøre en forskel og holder måske helt op med at interessere sig for samfundet. Eller hvis I er en gruppe venner, der har fundet SFU, men som glemmer at diskutere politik og kun mødes for at spise kage og hygge jer… Men det er ikke kun fraværet af politiske diskussioner, der kan være ødelæggende for afdelingen. Hvis I kun mødes for at diskutere politik og bruger mange timer på lange tekniske diskussioner, så skal man være af en ganske særlig støbning for ikke at finde et andet sted at bruge sin tid.

Det betyder dog ikke at hver eneste aktivitet eller møde skal indeholde lige dele af alle hjørner. Det kan sagtens være, at I har et møde for at planlægge den næste måneds aktiviteter og en lille snak om noget, nogen har læst eller hørt. En uge senere kan det være I har et oplæg om et tema, I interesserer jer for, eller som SFU fører kampagne med. Endnu en uge senere kan det være, at I afholder en aktion på gågaden i forbindelse med kampagnen eller holder en åben debat med fest bagefter. Det vigtige er, at der er variation i jeres aktiviteter, og at I over en længere periode kan se, at I placerer jer nogenlunde i midten af trekanten.

Lokalmøder

Der er mange forskellige måder at holde møder på – og ingen er mere rigtige end andre. Det vil variere meget fra afdeling til afdeling, hvor ofte I holder møder, hvor organiserede de er eller hvor mange, der kommer til dem. Generelt er der dog nogle erfaringer, som det er værd at kende til:

Mål og retning

Når I holder møde er det vigtigt at I ikke kun kommer for at se hinanden dybt i øjnene. I behøver ikke altid have oplæg eller forberede den næste aktion, men det er vigtigt, at I fastholder en fornemmelse af, at der sker noget, og at jeres arbejde rykker. Hvis I ikke kan finde denne fornemmelse, så kontakt SFU og få en oplægsholder, der med friske øjne kan hjælpe jer med at få sat skub i arbejdet.

Hæng jer ikke i paragraffer

Fortab jer aldrig i vedtægts- og procedurediskussioner. Vedtægterne er vigtige, og det er dem, der sikrer retsgrundlaget i organisationen, men de er ikke forudsætningen for politisk aktivitet. Lad derfor være med at bruge lang tid på procedure- og vedtægtsdebatter med mindre det er grundlæggende vigtige ændringer.

En dagsorden

Send en dagsorden ud i forvejen. På den måde ved alle hver der skal ske, og alle har mulighed for at komme med inputs. Og sørg for, at der er andet end ’formalia’ og ’hygge’ på dagsordenen. Hvis der ikke er noget konkret på dagsordenen, kan man tilføje et punkt om noget aktuelt politisk, som har været oppe i medierne. Skriv evt. et par uddybende linier til punkterne, så de nye medlemmer kan forstå, hvad der sker.

Eksempel på dagsorden

<!–[if !supportLists]–>1) Formalia<!–[endif]–>

Valg af en ordstyrer og en referent

<!–[if !supportLists]–>2) Siden sidst<!–[endif]–>

Er der sket noget i lokalområdet, som I skal forholde jer til?

<!–[if !supportLists]–>3) Politisk diskussion (evt. med oplægsholder fra SFU’s ledelse)<!–[endif]–>

Det kan være et bestemt emne I interesserer jer for, eller om den kampagne SFU fører for tiden.

<!–[if !supportLists]–>4) Aktion på torsdag<!–[endif]–>

Skal I lave en aktion på gågaden i forbindelse med kampagnen?

<!–[if !supportLists]–>5) Næste møde; indhold, tid og sted<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>6) Eventuelt <!–[endif]–>

Evt. er et godt afsluttende punkt, hvor man kan samle op på vidt og bredt, give meddelelser eller komme med forslag, der ikke lige passede ind under de andre punkter.

Giv plads og retning til de nye

Når der kommer nye folk til møderne, er der nogle ting I skal huske på:

<!–[if !supportLists]–>- Undgå at være for interne. Dvs. undgå at snakke om en sjov historie fra den sidste gymnasiefest – selvom det er sjovt, kan det virke ret ekskluderende for den nye.<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>- Giv dem noget at rive i, men undgå at de står med opgaven alene. Hvis man ikke kan være to om opgaven, skal den nye have vejledning og vide, at det altid er okay at begå fejl. Ellers er det en god idé at lade den nye følge en af de gamle/erfarne de første par gange, så de lærer ved at se og prøve. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil påtage sig opgaver, men de skal have buddet og vide, at de kan få støtte. <!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>- Sørg for, at de nye kan se, hvad der sker næste gang – hvis der ikke sker noget, finder de hurtigt et andet sted at lægge deres kræfter. <!–[endif]–>

En ordstyrer

En ordstyrer sørger for, at diskussionen ikke løber ud i sandet og folk begynder at kede sig. Og endnu vigtigere sørger ordstyreren for, at der bliver taget talerliste, hvis der er mange, der gerne vil sige noget, så alle kan komme til orde.

Et referat

Endeligt er det en god idé at tage referat. Referatet er godt, så de medlemmer, der ikke kunne komme, stadig kan følge med, i hvad der sker næste gang, og hvis der blev besluttet noget. På den måde kan I også huske jer selv på at tænke over det næste skridt. Det er alt for nemt at miste gejsten, fordi man ikke kan se, at arbejdet rykker i nogen retning. Det kan referatet med en tydelig handlingsplan være med til at afhjælpe.

En mødekalender

Lav en mødekalender. Det kan være en god idé at have en fast dag hver eller hver anden uge, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så lav en plan, der går et par møder ud i fremtiden, så alle ved hvornår næste møde er. Derudover er det en rigtig god service at sende en besked til afdelingens medlemmer et par dage i forvejen, så de ikke glemmer det.

God kommunikation

For lidt kommunikation, hvor ingen ved hvad der sker, kan være skidt. Men det samme kan for meget kommunikation, hvor medlemmerne får mails hver eneste dag med ting, de skal forholde sig til og nogle ting, der bare er til orientering. På den måde vil vigtige beskeder gå tabt i mængden af uvigtig information.

Generalforsamlingen – den højeste myndighed

For at SFU’s afdelinger ikke blot er aktivitetsfællesskaber, men også har mulighed for at søge tilskud fra bl.a. kommunen, skal de være oprettet som formelle foreninger. Det vil sige, at de hvert år skal afholde en generalforsamling, evt. revidere vedtægter samt godkende et regnskab for afdelingens økonomi.

Begge dele skal sendes ind til SFU’s landskontor én gang om året.

I vedtægterne står anført de punkter generalforsamlingen som minimum skal behandle.

Herunder er et eksempel på standardvedtægter for en SFU-afdeling – du kan få din afdelings vedtægter tilsendt ved at skrive til sfu@sfu.dk eller ringe på 35 36 17 77.
§1

Afdelingens navn er Socialistisk Folkepartis Ungdom i Ribe (SFU-Ribe).

§2

Afdelingen er tilsluttet Socialistisk Folkepartis Ungdom og anerkender dens love og politiske idégrundlag.

§3

Afdelingens formål er at arbejde for tilslutning til SF’s Ungdoms idégrundlag gennem aktiviteter i Ribe.

§4

Generalforsamlingen er afdelingens højeste myndighed. Afdelingens ordinære generalforsamling afholdes én gang om året.

§5

Hvis mindst 20% af afdelingens medlemmer begærer det, skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

§6

Mellem generalforsamlingerne er medlemsmødet den højeste myndighed.

§7

Generalforsamlingen er lovligt indkaldt, såfremt alle medlemmer er indkaldt med 14 dages varsel.

§8

Generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:

a) Vedtagelse af kontaktpersonens årsberetning.

b) Godkendelse af regnskab.

c) Fastsættelse af kontingent

d) Valg af kontaktperson, regionskontaktperson og kasserer.

§9

Kontaktpersonen varetager kontakten mellem SF’s ungdoms landsorganisation og afdelingens medlemmer. Regionskontaktpersonen varetager kontakten til SF’s Ungdoms region Midt-i-Mellem. Kassereren varetager afdelingens økonomiske drift og er ansvarlig for inddrivelse af kontingenter, ansøgning om tilskud, mv. Endvidere forestår han/hun udarbejdelse og fremlæggelse af regnskab til generalforsamlingen.

Der tilstræbes et tæt samarbejde mellem kontaktperson, regionskontaktperson og kasserer, så disse om nødvendigt kan overtage hinandens pligter.

§10

Regnskabsåret løber fra 1. april til 31. marts

§11

Afdelingen kan kun opløses, hvis 90% afdelingens medlemmer med enstemmighed på tre på hinanden følgende generalforsamlinger løbende over mindst to år vedtager dette.

§12

Ved opløsning af SFU-Ribe tilfalder afdelingens midler SFU’s region Midt-i-Mellem.

§13

Ændringer af disse vedtægter kan kun ske på en generalforsamling, hvis 2/3 af de fremmødte vedtager dette. Ændringer af §2, §11, §12 og §13 kan kun ske med enstemmighed på fem på hinanden følgende generalforsamlinger løbende over mindst to år.

Således vedtaget på SFU-Ribes generalforsamling 31. marts 1998

Beretning og arbejdsplan

Som regel skal generalforsamling indkaldes ved at sende et brev til samtlige afdelingen medlemmer seneste 14 dage før afholdelse. Derudover er det en god idé at lade kontaktpersonen berette om årets gang og lave en arbejdsplan over det næste år. Det behøver ikke være så detaljeret, men det kan være nogle af de hovedmålsætninger, som afdelingen kunne tænke sig at opnå. Det skal naturligvis være realistiske målsætninger, men I må også gerne presse jer selv lidt.

Målsætninger for SFU-Tørring

<!–[if !supportLists]–>a. skrive et læserbrev hver 2. måned<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>b. få 10 nye medlemmer<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>c. alle nye medlemmer skal på introkursus<!–[endif]–>

<!–[if !supportLists]–>d. afdelingen skal deltage i skolestartskampagnen og hovedkampagnen<!–[endif]–>

Afdelingsdokumentation

Afdelingsdokumentationen er det grundlag SFU får offentligt tilskud på baggrund af. Dette tilskud udgør langt størstedelen af SFU’s økonomi, og det er derfor helt utroligt vigtigt, at I lader landsorganisationen vide, når I laver aktiviteter – også selvom det kun er mindre møder eller pjeceuddelinger.

Afdelingsdokumentationen er alle tænkelig beviser for, at I laver aktiviteter; mødeindkaldelser, mailudvekslinger, opreklameringsplakater og –flyers, billeder fra aktioner, pressemeddelelser, læserbreve, arbejdsplaner og beretninger – næsten alt kan bruges! Gør det til en vane fra årets start at sende den slags ind til SFU’s sekretariat løbende.

I skal sende afdelingsdokumentation til afdelingsdokumentation@sfu.dk, eller til SFU’s sekretariat, der har adressen: Blegdamsvej 24A, 2200 København N.

Kontinuitet og erfaringer

Når I har fået en afdeling op at køre, og I laver aktiviteter nogenlunde regelmæssigt, er det på sin plads at klappen hinanden og jer selv på skuldrene – supergodt arbejde!

Når det er sket, skal I have arbejdshandskerne på igen! I løbet af året vil der altid være perioder, hvor afdelingen ikke laver så meget, men det sværeste for en afdeling at håndtere er, når et par af afdelingens aktive medlemmer bliver færdige med deres uddannelse og tager ud at rejse eller flytter fra byen. Det er en af de ting, vi vanskelig kan forhindre, men vi kan forebygge situationen, så omvæltningen ikke bliver så stor.

Lad aldrig erfaringer gå tabt

Det er en cyklus, som er rigtig svær at modarbejde, men der findes råd! Den helt overordnede huskeregel er aldrig at lade erfaringer gå tabt. Der findes forskellige niveauer, hvor man kan sætte ind, og herunder er fremhævet et par stykker:

<!–[if !supportLists]–>a) Aldersmæssigt<!–[endif]–>

Sørg for, at afdelingen aldersmæssigt er bredt sammensat. Hvis I i september kan se, at alle de aktive bliver færdige med deres uddannelse til foråret, er det en god idé at sørge for at involvere flere og nye folk i jeres arbejde. Hvis der allerede er yngre medlemmer i afdelingen kan de begynde at påtage sig noget mere ansvar – f. eks. have ansvar en aktion sammen med en af de ældre og mere erfarne eller hjælpe med at indkalde til møder. Hvis der ikke er yngre medlemmer i afdelingen, kan det næsten ikke gå for hurtigt med at få opreklameret et intromøde og få nogle nye medlemmer (se afsnit om intromøder i dette kapitel)

<!–[if !supportLists]–>b) Geografisk<!–[endif]–>

Del jeres erfaringer med andre afdelinger! Erfaringer behøver ikke kun gå i arv mellem de forskellige generationer i afdelingen. I vil også kunne lære rigtig meget af at dele erfaringer med andre afdelinger i nærheden. De fleste steder i landet er der etableret et regionalt samarbejde mellem de enkelte afdelinger, men ellers kan I finde kontaktoplysninger på sfu.dk.

<!–[if !supportLists]–>c) På landsplan<!–[endif]–>

Lad landsorganisationen vide hvad I laver! På den måde kan erfaringer deles helt fra Vestjylland til Bornholm, og I vil få en fornemmelse af hvor mange ungsocialister, der kæmper for den samme sag i hele landet.

<!–[if !supportLists]–>d) Tidsmæssigt<!–[endif]–>

Sørg for at lave en arbejdsplan for afdelingen, som alle afdelingens medlemmer føler ejerskab over (se afsnit om beretning og arbejdsplan i dette kapitel)

En arbejdsplan er ikke blot med til at give retning til afdelingens arbejde, men kan gøre det meget lettere for nye medlemmer at byde ind på opgaver og forstå hvad der sker.

Skab synergi

At dele jeres erfaringer med andre handler ikke blot om at ’give erfaringer videre’. Det handler i ligeså høj grad om at ideer og mennesker udvikles i samspil med andre. Når du fortæller dine venner om din idé, kan de komme med inputs, og du tvinges til at tænke din idé helt igennem og kan selv fange, hvis der er nogle ting, der ikke hænger sammen. Sørg derfor for at snakke om de ting i laver.

Dette indlæg blev udgivet i Afdelingsarbejde: Generelt, Skoling: Skolingsartikler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s