SF eller Enhedslisten – den grundlæggende forskel

Af Kasper Bjering Jensen, tidligere medlem af SFU’s Landsledelse

Ja til EU-forfatningen! Hvorfor er jeg SF’er? Det spørgsmål er vi nok mange der stillede os selv i dagene kort før jul. Enhedslisten (EL) virker nemt lokkende på os. Og deres Folketingsmedlemmer virker ærligt talt også mere farverige.

Sandheden er dog, at forskellen mellem SF og EL er større og mere fundamental, end farver og forfatning. Denne artikel vil skitsere de forskelle som gør, at uanset at man kan bliver frustreret over SF, så er EL ikke et alternativ.

Fra parti til masseparti

Først og fremmest skal SF og EL vurderes på evnen til at løfte den opgave, som er vigtigste for socialister: at forandre verden grundlæggende. Betingelsen for forandringer – både på kort og lang sigt – er bred tilslutning fra befolkningen. 2% eller 5% rækker ingen vegne.
EL er som parti baseret på en romantisk, semi-leninistisk, opfattelse af ”revolutionen” og af en dogmatisk kompromisløshed i det parlamentariske arbejde. Ingen af delene tiltrækker store befolkningsgrupper. De som tiltrækkes er mest fra et lille veluddannet mindretal. EL har de mest veluddannede vælgere.

SF er ikke baseret på dogmer. Vi laver analyse og strategi i en løbende udogmatisk debat. Mange SFU’ere vil være uenige med nogle af debattens nuværende konklusioner, men debatten er grundlæggende for at være et parti, der ikke virker afskrækkende på befolkningen.

Et socialistisk parti skal altså vurderes på to ting. Viljen til grundlæggende forandringer og evnen til at samle befolkningen. Socialdemokratiet dumper på det første punkt, EL på det sidste.

Overgang til socialisme

Æblet falder sjældent langt fra stammen. EL’s revolutionsopfattelse ligger også meget tæt på den der var fandtes i de leninistiske partier som i sin tid stiftede EL.

I EL’s program skitseres revolution som et sammenstød mellem ”kapitalmagt” og ”folkemagtsorganer”. Ideen er oprindeligt Lenins. Han mente at der parallelt til den borgerlige stat skulle bygges en ny magtstruktur, som skulle erstatte det borgerlige parlament. Det kommunistiske parti og dets kadrer, skolet i den rette revolutionære teori, skulle deltage i denne og her ”vinde tilslutning” til den korrekte linie for revolutionen og opbygningen af socialismen.
Sådanne revolutioner er historisk aldrig lykkedes. Typisk har den nye struktur udviklet sig til en kommandogang for partielitens teoretisk korrekte teser. Sådanne revolutioner er ofte endt i frygtelige totalitære regimer.

Derfor har SF brudt med Lenins romantik. Det er klassekampens vej som fører til forandringer. Men vi afviser troen på, at der findes én ”korrekt” revolutionær teori. Vi baserer vores strategi på udogmatiske analyser. Og vi har ingen særlig idé om, at en lemfældigt organiseret dobbeltmagt under ledelsen af et enkelt parti, skulle være kimen til noget som helst der ligner socialisme.

SF’s historiske opgave er at være ramme for udviklingen af en ægte demokratisk vej til socialismen.
Parlamentarisk taktik

Selvom EL ikke har brudt med Lenins revolutionsromantik, kan man jo godt have mere pragmatiske grunde til at foretrække dem. F.eks. deres kompromisløse linie i Folketing og byråd. EL er partiet for de der aldrig vil have dårlig samvittighed over et forlig og kun vil have de mest rene synspunkter.
Det er fair nok – men hvem kan bruge en sådan linie? For den akademiske middelklasse, betyder det ikke noget at EL af princip står uden for finansloven. Men for den enlige mor kan det betyde alting om venstrefløjen er med i finansloven eller ej. Også selvom det betyder, at socialister må stemme for Danmarks kontingent til NATO.

Forskellen er ikke at SF altid vil med i forlig. Ofte, især i disse tider, står vi udenfor. Forskellen er at der i SF foregår en udogmatisk debat om hvor vidt det i en given situation er smart. SF’s deltagelse i forlig har betydet mange forbedringer for miljø, kollektiv trafik og de svageste. Konkrete resultater vi skal kunne fremvise, hvis vi skal appellere til andre end de, som har overskud til at undvære dem.

”De rene hænders politik” er en strategi for den veluddannede middelklasse. Der er en grund til at Frederiksberg er den eneste kommune som har råd til, at EL ofte er med i budgetforliget.

Hvem er mest revolutionær?

EL er en af vores vigtige allierede, men derfor er vi ikke enige om alt. Som revolutionær må man altid overveje, om det man gør rent faktisk forandrer verden, eller om det blot tilfredsstiller en selv. Den mest revolutionære er ikke den med renest hænder, men den der faktisk laver revolution.
Pernille Rosenkrantz holder nok federe demo-taler end Aage Frandsen og mange af os havde gerne set SF sige klart nej til EU-forfatningen. Men når det kommer til det vigtigste: hvem har potentialet til at blive et folkeligt forankret parti, så ligger SF klart bedst i svinget. Derfor bør vi alle arbejde aktivt i SF, for at gøre partiet endnu bedre og bredere!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til SF eller Enhedslisten – den grundlæggende forskel

  1. Thomas Allan siger:

    “Æblet falder sjældent langt fra stammen. EL’s revolutionsopfattelse ligger også meget tæt på den der var fandtes i de leninistiske partier som i sin tid stiftede EL.”

    Det kan måske mere siges om de, der stiftede EL. EL den dag i dag har tæt på intet at gøre med hverken den marxist-leninistiske strategi eller verdensopfattelse. Ikke engang revolution har meget at skulle sige i ELs program.
    EL er grundlæggende idealistiske, til forskel fra de klarsynede, marxistiske revolutionære, som var/er materialister. EL er et lalletolerant, principielt parti, for venstrekulturpolitiske hattedamer. Lenin og bolsjevikkerne var arbejderpartier, der havde til hensigt at samle masserne, og var ikke efter min opfattelse mere plagede af den tilspidsede situation i det hærgede Rusland, end viljen til at samarbejde.

    Derudover er figurer som Johanne Schmidt-Nielsen og de yngre studiekredse indenfor Enhedslisten gode eksempler på den reformistiske drejning der foregår indenfor Enhedslisten i disse dage. Dette, og SFs tradition for at samle og samarbejde, er blot klokkeklare grunde til at blive i SF og kæmpe for et klassebevidst program.

  2. Thomas Allan siger:

    “…og var ikke efter min opfattelse mere plagede af den tilspidsede situation i det hærgede Rusland, end viljen til at samarbejde.”

    Fjern ordet ‘ikke’ i den sætning, og mit indlæg vil stemme mere overens med hva’ jeg mente.

  3. kammeraten siger:

    Omskrevet:

    “Æblet falder sjældent langt fra stammen. EL’s revolutionsopfattelse ligger også meget tæt på den der var fandtes i de leninistiske partier som i sin tid stiftede EL.”

    Det kan måske mere siges om de, der stiftede EL. EL den dag i dag har tæt på intet at gøre med hverken den marxist-leninistiske strategi eller verdensopfattelse. Ikke engang revolution har meget at skulle sige i ELs program.

    EL er grundlæggende idealistiske, til forskel fra de klarsynede, marxistiske revolutionære, som er materialistisk baserede. EL er et lalletolerant, principielt parti, for venstrekulturpolitiske hattedamer. Bolsjevikkerne var et arbejderparti, der havde til hensigt og formåede at samle masserne, og var efter min opfattelse mere plagede af den tilspidsede situation i det krigs- og kontrarevolutionshærgede Rusland, end viljen til at samarbejde.

    Derudover er figurer som Johanne Schmidt-Nielsen og de yngre studiekredse indenfor Enhedslisten gode eksempler på den reformistiske drejning der foregår indenfor Enhedslisten i disse dage. Dette, og SFs tradition for at samle og samarbejde, er blot ENDNu flere klokkeklare grunde til at blive i SF og kæmpe for et klassebevidst program.
    Men fremragende artikel. Konklusionen kunne ikke være mere klar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s