Oplæg om Karl Marx, gennemgang, kritik, styrker og mangler

Om Karl Marx

Født 1818 i Trier i Vesttyskland og død 1883 i London, hvor han er begravet. Marx læste til at starte med jura men skiftede snart til filosofi som var hans egentlige interesse. Han fik aldrig akademisk ansættelse eller lignende. Marx har boet i Tyskland, Belgien, Frankrig og England og flyttede ofte fordi han var en omstridt person der ikke altid var lige velkommen. I Paris møder han Friedrich Engells (1820-1895) som han kommer til at arbejde tæt sammen med og som efter Marx’ død udgiver flere af hans værker, bl.a. anden del af Kapitalen.

Karl Marx var gift og havde adskillige børn. Han levede store dele af sit liv i fattigdom, og kan ikke just betegnes som et familiemenneske. Flere børn dør af sygdom og i flere perioder er der ikke penge til mad fordi der skal være råd til at sende døtrene til dans! Marx arvede en stor formue efter sin far som han formåede at få spenderet nærmest så hurtigt som muligt og levede ellers af de penge som Engells kunne malke sin fars fabrikker for. Han tog aldrig arbejde undtagen en kort tid som journalist ved Neue Rheinishe Zeiung og som rapporter for The New York Times..
Marx’ projekt: Marx’ projekt var at skabe en samfundsteori der kunne begribe hele samfundet. Hans politiske mål med denne teori var at frisætte mennesket der igennem det meste af historien på den ene eller anden måde havde været ufrit, undertrykt og udnyttet.

Marx’ inspirationskilder: Marx er i høj grad inspireret af hegeliansk tænkning som kort fortalt er idealistisk og dialektisk. Hegels grundfigur når han skulle forklare historiens udvikling var idéen om en fornufts ånd, et ”Geist”, der realiserede sig igennem historien igennem menneskene. Det ideallistiske her er idéen om en ”ånd” og det dialektiske er ånden der påvirker menneskene som så skaber noget nyt. Der er altså et samspil. Denne tænkning overtager Marx, dog uden nogen ånder og spøgelser, men med udgangspunkt i den materielle virkelighed, naturen om man vil.
Antropologiske grundantagelser

Det der adskiller mennesket fra dyrene er at menneskene producerer deres egne levnedsmidler. Altså at de arbejder. Dette er hvad man kan observere og det bygger Marx sin teori udfra og ikke forestillinger om en ”ånd” eller lignende som f.eks. Hegel.

Materialismen

Marx foretager det der kan kaldes en filosofisk intervention. Han fjerner ”ånden” i Hegels idealistisk tænkning og sætter i stedet materien eller naturen om man vil, men han ændre og materialismen som hidtil har været en opfattelse af naturen som noget evigt og uforanderligt der bestemte menneskenes liv og prægede dem, en romantisk opfattelse. I stedet sætter Marx et økonomisk syn hvor menneskene bearbejder og ændre naturen, materien.
Dialektikken

Marx mener at menneskene igennem et dialektisk samspil med naturen skaber deres egen virkelighed og historien. Ligesom Hegel så udviklingen i et samspil mellem menneske og ånd ser Marx udviklingen som samspillet imellem mennesket og naturen.
Praksis

Praksis er at vi bearbejder naturen. Igennem den praksis ændrer vi verden og skaber samfundet, men vi skaber også os selv som mennesker. Igennem praksis skabes vores bevidsthed og vores forestillinger om den verden vi lever i og skaber. Menneskets bevidsthed og forestillinger er altså et produkt af det samfund vi skaber igennem det dialektiske samspil, med naturen.
Basis-overbygning

Marx opfatter samfundet som bestående af en økonomisk ’basis’ og en ’overbygning’ bestående af ideologiske former.

Basis:

Basis er økonomien bestående af produktivkræfter og produktionsforhold. Produktivkræfterne er vores evne til at bearbejde naturen, som er blevet øget igennem hele historien. Til forskellige niveauer af produktivkræfternes udvikling hører bestemte produktionsforhold som er de forhold produktionen foregår under. Produktionsforholdene identificeres ved hjælp af ejendomsforholdene.

Overbygning:

Overbygningen består af ”ideologiske former”. Dvs. jura, politik, kultur og videnskab som de vigtigste. Disse er bestemt af basis. De herskende produktionsforhold og ejendomsforhold vil afspejle sig i den øvrige samfundsindretning. Dette vil vi illustrere ved at forklare den ’historiske materialisme.’

Historisk materialisme

Den historiske materialisme opfattelse er Marx’ opfattelse af hvordan udvikler sig.
Det første samfund kalder Marx det urkommunistiske samfund. Her ejer ingen noget. Menneskene render rundt i naturen og fanger dyr med primitive redskaber og er i høj grad overgivet til naturens lunder. Produktivkræfterne er altså meget lidt udviklede, vores evne til at forarbejde naturen er meget ringe.

Dernæst kommer slavesamfundet. Agerbruget er kommet til. Vores evne til at bearbejde naturen er kraftigt udviklede og der opstår herskende klasser af høvdinge og præster og slaveriet opstår. Slaver ejer intet, ikke engang deres eget liv. De er ikke en særlig effektiv arbejdskraft, da de kun arbejder hvad der er højst nødvendigt for at opretholde livet.

Herefter følger feudalsamfundet. Godsejere, konger og religiøse ledere udgør den herskende klasse. De undertrykte er fæstebønder og livegne, som ejer deres ejet liv, men ikke deres egen arbejdskraft. Håndværk og forædling af levnedsmidler er blevet væsentligt vigtigere erhverv.

Det kapitalistiske samfund er det hidtil højeste udviklingstrin. Arbejdsdelingen og industrialiseringen har udviklet produktivkræfterne enormt. Vi behersker naturen i meget høj grad og kun miljøkatastrofer kan ryste vores kontrol med naturen. Produktionsforholdene er nu således at den udbyttede klasse, arbejderklassen, proletariatet har ejendom over sit liv og sin arbejdskraft, som arbejderen sælger til kapitalistklassen som besidder produktionsmidlerne. Denne ordning af produktionen er langt effektivere da arbejderen har en interesse i at arbejde for at tjene løn til at opretholde sit liv.

Sidste trin i udviklingen bliver det kommunistiske samfund, hvor ejendomsforholdene ophæves og alle ejer alt. Altså alle ejer arbejdskraft og produktionsmidlerne.
Hver gang historien er gået ind i en ny epoke skyldes det at der opstår misforhold imellem produktivkræfterne og produktionsforholdene. Produktivkræfterne vi i enhver epoke udvikle sig til et niveau hvor produktionsforholdene er begrænsende for produktivkræfternes videre udvikling. Produktivkræfterne vil så ”sprænge de snærende lænker” som produktionsforholdene lægger på dem og nye produktionsforhold vil opstå. Den ændring i basis vil revolutionere overbygningen, da samfundet skabes af arbejdet og når de forhold man arbejder under er ændret vil vores forestillinger og det samfund vi skaber ændre sig. Samfundet revolutioneres og ”den hele uhyre overbygning omvæltes”.
Ejendomsforhold

Når vi skal se på klasserne i det kapitalistiske samfund er det afgørende ejendomsforholdene. Hvem ejer og hvem ejer ikke. Kapitalisterne besidder produktionsmidlerne, hvis slaver arbejderne er henvist til at være. Dette slaveri er organiseret som lønslaveri, altså salg og køb af arbejdskraft.
Udbytning/merværdi

At arbejde er som sagt menneskets natur og arbejde er den kraft der skaber samfundet og udvikler produktionskræfterne og civilisationen. Arbejde kan skabe nye værdier ud af materialer. Lidt populært sagt kan man sige at ved at tilsætte arbejde kan 4+4=15: P->V->V->Pp Penge køber varer (heriblandt arbejdskraft) på markedet der forarbejdes og sælges og er mere værd end hvad der blev givet. Hvor kommer merværdien fra? Arbejdet skaber merværdien som er kapitalistens profit.

Det kræver 6 timers arbejde at reproducere arbejdskraften, altså at skabe resurserne til mad, tøj og hus til arbejderen, men arbejderen er på arbejde i 12 timer. De resterende 6 timer er merværdien. Det er kapitalistens profit.
Marx mente selv at dette var hans vigtigste bidrag til videnskaberne.

Klasse og struktur

In sich og für sich: En klasse kan være en klasse ”in sich”, i sig selv. Det er når vi objektivt kan identificere en gruppe mennesker med en bestemt stilling i forhold til produktionen f.eks. arbejderklassen der sælger sin arbejdskraft og udbyttes. Dette kan vi objektivt konstatere.

En klasse ”für sich”, for sig, er når klassen er blevet sig sin stilling bevidst, altså har konstateret at den bliver udbyttet. Nu kan klassen handle, men den gør det ikke nødvendigvis.

Klassens strukturerende kraft: De økonomiske strukturer er skabt af mennesker. Vi kan beskrive det som en cirkel. Bestemte økonomiske strukturer skaber en klasse ”in sich”, en objektiv klasse, et objekt skabt af strukturerne. Denne klasse kan blive sig selv og sin situaation bevidst og dermed overgå til at være et handlende kollektiv, overgå til at være et subjekt, der kan ændre strukturerne og sådan kører historien derudaf.
Overordnede betragtninger om kapitalismen

Borgerskabet, kapitalisterne, har ifølge Marx været den hidtil mest revolutionære klasse. De har ændret hele samfundet fra et feudalt, traditionsbetonet samfund til et samfund hvor alt helligt fordufter. De har udviklet produktivkræfterne til hidtil ukendte højder. Menneskene behersker, luft, jord og vand, med fly, biler, veje, jernbaner, skibe broer og vi flyver sågar ud i rummet.

Kapitalismen er således historiens hidtidige højdepunkt og endnu et skridt i den historiske udvikling mod kommunismen.

Kapitalismen opstår i 1700 tallet hvor de første lønarbejdere kommer til, dampmaskinen bliver opfundet og efterhånden opstår fabrikker, øget arbejdsdeling osv. Men samfundet er stadigvæk indrettet som i feudaltiden.

Den franske revolution er det mest håndgribelige eksempel på hvordan omvæltningen af overbygningen fandt sted. Den nye overbygning bygger på værdier som frihed og lighed. Lighed for loven, frihed til arbejde og skabe sin tilværelse, mennesket som suverænt væsen og den private ejendomsret er alle forestillinger der knytter sig til kapitalismen. Menneskerettighederne og de liberale demokratier er det direkte outcome af ændringerne i overbygningen.
Revolutionsteori

Revolutioner er altså når strukturerne skaber klasser og den revolutionære klasse bliver en klasse ”für sich” og dermed et handlende subjekt, et handlende kollektiv, der ændre strukturerne og udkæmper klassekampe i overbygningen som omvæltes. Sidst var det borgerskabet som revolutionerede samfundet og lod den kapitalistiske tænkning manifestere sig i overbygningen i form af demokratiet, magtens tredeling, de borgerlige frihedsrettigheder osv.

Næste revolution bliver den sidste og endelige, der skaber det kommunistiske samfund, som er historiens endemål. Kapitalismen er nemlig særlig, i det vi nu kun har to klasser, som står overfor hinanden. Kapitalisterne overfor det store flertal, proletariatet. Historien er gået fra urkommunismen som var klasse løs til en udspaltning i flere klasser til igen at reduceres til færre klasser og nu er der kun to tilbage. Efter den sidste revolution vil der kun være en klasse og dermed ingen. Det kommunistiske samfund kaldes derfor det klasseløse samfund.

Fremmedgørelse

Kapitalismen er yderligere kendetegnet ved menneskets fremmedgørelse overfor arbejdet.

Feuerbach var hegelianer og udviklede fremmedgørelsesteorien. Feuerbachs teori gik ud på at Gud var skabet af menneskenes forestillinger, altså en idé mennesket skabte for at ordne tilværelsen. Denne forestilling havde med tiden fået sit eget liv og Gud blev således i menneskenes forestilling et subjekt der handler og bestemmer menneskenes liv. Menneskene er objekter for Gud. Virkeligheden er at menneskene er subjektet der har skabt objektet Gud, der så at sige har fået sit eget liv. Det kan sammenlignes med når børn opfattet dukker og bamser som ting, der har deres eget liv, har følelser, kan tale osv.

Lønarbejdets fremmedgørende effekt. Det samme, siger Marx, gør sig gældende i arbejdet. Mennesket fremmedgøres over for de produkter mennesket skaber. Det skyldes at mennesket pga. ejendomsforholdene mister ejendommen til deres egne produkter. Menneskene reduceres til objekter for produktionen og mister bevidstheden om at det er dem der skaber produkterne. Da menneskets bevidsthed skabes igennem arbejdet forkrøbles denne til en dyrisk form.

Fremmedgørelse fra samfundet. Men værre endnu fremmedgøres mennesket overfor samfundet. For ligesom menneskene skaber deres egen bevidsthed igennem arbejdet skaber de samfundet og når menneskene er fremmedgjort overfor deres arbejde fremmedgøres de overfor samfundet. Det mister sin bevidsthed om at samfundet skabes af menneskeligt arbejde.

Hegemoni – ideologi – falsk bevidsthed

Et hegemoni er et idé og tankemæssigt overherredømme der er så totalt at individerne i samfundet anser dem for universelle og almene. Altså et ideologisk overherredømme.
Ideologi er en klasses idéer om samfundet som har sin rod i praksis. Liberalismen er borgerskabets ideologi.

Denne ideologi fremstilles som almengyldig og universel og fortrænger gamle forestillinger. Idéerne løsrives fra praksis. Nogle arbejder kun med ideologi i den ideologiske sfære. Dermed bliver idéerne relativt autonome. Det synes at de er historiske principper der har udviklet sig igennem historien, men de er skabt af mennesker i en bestemt historisk epoke og så er vi tilbage hos Hegel. Dette kalder Marx falsk bevidsthed og det skyldes at den er produceret af mennesker adskilt fra praksis.

Individernes bevidsthed afhænger af deres placering i samfundet. Socialiteten skaber bevidstheden. Borgerskabet tror altså på liberalismen af et godt hjerte. De er ofre for falsk bevidsthed. Det er vi andre i øvrigt også. Men bevidstheden skabes jo igennem arbejdet og når produktivkræfterne er udviklede og produktionsforholdende kommer det kritiske øjeblik. Bliver aktørerne sig dette bevidst og udkæmper kampen i overbygningen? Går de til angreb på den herskende klasses ideologi og dekonstruere den og viser hvordan verden i ”virkeligheden” ser ud?

Nej det gør de sgu’ ikke. Kautsky brugte hele sit liv på at fortælle om revoen, der var lige om hjørnet, men aldrig kom. Til gengæld kom Hitler og Mussolini og det meste af arbejderklassen blev fascister. Hvad er nu det for noget rod?

Det spurgte den italienske kommunist Antonio Gramsci også sig selv om. Gramscis svar er lidt kort fortalt: Marxismen er bundet i den praksis der findes på et givent tidspunkt. Den skal altså nyfortolkes hele tiden (det mente Marx i øvrigt også). For at knuse det ideologiske overherredømme må vi opstille alternativer. Det er ikke nok at dekonstruere den herskende ideologi som Marx mente, vi må opbygge et alternativ og i praksis vise at et andet samfund er muligt. Det hjælper ikke noget bare at sætte sig og vente på revoen.

Aktørerne er altså meget vigtige for at der sker noget. Det sker ikke bare af sig selv. Den historiske materialisme kan stadig bruges, da det har en betydning hvordan basis ser ud, men der sker ikke en dyt hvis vi ikke gør noget. Det er menneskene der skaber historien! Det er i generelle termer hvad SFU laver. SFU viser med aktioner, møder, konferencer og den måde vores organisation er opbygget at en anden måde at gøre tingene er mulig.
At begribe kapitalismen

Kapitalismen er en tankegang der gennemsyre samfundet helt ned til de mellemmenneskelige relationer. Den markedsgør alt. Kapitalismen udgør et hegemoni der strækker sig igennem medier, det politiske og retslige system, ind i dele af kunsten og kulturen og helt ind i vores sjæl. Vores drømme gøres via populærkultur og reklamer til genstand for markedstænkning. Reklamer er det åbenlyse eksempel på hvordan det som man tidligere fandt var helligt i dag blot kan købes eller klares med ’a coke and a smile’, hvis vi skal tro reklamerne.

Vurdering af marxismen

Svagheder: Determinismen holder ikke. Den historiske materialisme har et fuldstændigt ensidigt fokus på økonomi og ser helt bort fra hvad aktiviteter af mere idémæssig karakter i overbyngningen betyder for samfundets udvikling.

Underdrevet aktør perspektiv. Aktørernes betydning for historiens udvikling er underdrevet eller ikke eksisterende. Der er et kraftigt fokus på strukturer, specielt de økonomiske, der ikke giver plads til den forskel aktørers handlinger i historien spiller.

Marx så ikke på de negative resultater i form af miljø- og sundhedsproblemer som industrialisering medførte. Det kan man ikke lægger Marx til last da det slet ikke var genstand for samfundspolitisk debat på hans tid. Ikke desto mindre må vi i dag se andre steder når vi skal finde redskaber til at forholde os til disse problematikker som efterhånden bliver mere og mere dominerende og genstand for politisk handling på allerhøjeste sted.

Sidst har marxismen ikke noget kønsperspektiv. Konflikter med baggrund i kønnet er ligeså gamle som menneskenes historie og kan ikke ignoreres når vi skal betragte samfundet. Her har SFU valgt at lade sig inspirere af feminismen.
Styrker: Marxismen er et fremragende redskab til at analysere og forstå samfundet. Klasseanalysen sætter os i stand til at forstå de konfliktlinjer der er i samfundet med baggrund i de interesser der spiller ind. Denne tænkning kaldes dialektik, altså at samfundet består af modstridende interesser der mødes i kampe der skaber nyt og dermed samfundets udvikling. Fremmedgørelses- og merværditeorien er et stærk fundament at bygge kapitalismekritikken op på. Marxismen sætter med skræmmende præcision fingeren hvor det gør ondt åbner alle de angrebsflader der er imod kapitalismen.

Nyere teoretisk inspiration

Nedenstående er nyere teoretikere som har en del at tilføre den marxistiske teori, men det kræver et forudgående kendskab til dem at begive sig ud i dem her, hvis det skal give nogen mening, så se det som forslag man kan benytte sig af hvis man har lyst til at gå videre i en teoretisk diskussion.
Pierre Bourdieu

    • Habitus
    • Doxa
    • Kulturel kapital

Michel Foucault

    • Overvågning og straf
    • Panoptikon
    • Biomagt

Nutidens udfordringer for socialismen

Nedenfor er skitseret nogle temaer som man kan bruge til en diskussion om hvordan den marxistisk analyse kan bruges i dag og hvor der er udfordringer. Det er opstillet i stikord og med teoretikere og bøger som omhandler emnet. Vælg noget man kender til, eller noget helt andet en det her skitserede.
Nye produktivkræfter?

– Vidensarbejde – produktion uden kapital

Nye produktionsforhold?

– Fleksibelt arbejde – fremmedgørelse?

– Richard Sennett

– Ny klasseanalyse på baggrund af vidensarbejdet og den ’fleksible kapitalisme’?

Miljøkonflikten

– Risikosamfundet

– Ullrich Beck

Kønskonflikten

– Feminismen
Arbejderklasse – hvad nu?

– Fagbevægelsens forstening

– De sociale bevægelser – det nye revolutionerende subjekt?

– Imperiet – Negri og Hart

– 3. venstre

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Portrætter og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s