Kontakt med pressen

De fleste SFU’ere kommer på et eller andet tidspunkt ud for, at skulle tage kontakt til dele af pressen. Faktisk er det et vigtigt i redskab i opreklamering af aktiviteter, synlighed i lokalsamfundet og opmærksomheden fra de lokale unge, og i projekter hvor man gerne vil forandre noget i sit lokalsamfund. Selv ikke den sjoveste SFU-aktion overgår en god artikel i avisen i effekt på borgere og politikere. Og i virkeligheden er det ikke så vanskeligt at komme i pressen lokalt. Og selvom det måske ikke virker så flot og fint, så er de lokale og regionale aviser de der både er lettest at komme i, og som i højere og højere grad læses af befolkningen. Det er dog ikke lige meget hvordan man henvendersig og på hvilken måde man “skærer” sit budskab eller sin nyhed. Det kræver lidt teknik og omtanke. Her følger nogle råd. Du kan have mange grunde til at forsøge at sætte dig i forbindelse med pressen.

Det kan være en gadeaktion I gerne vil have omtalt, det kan være det overståede nyvalg på den årlige SFU-generalforsamling. Det kan være et introduktionsmøde om SFU eller noget helt andet. Det er vigtigt at overveje nyhedsværdien og relevansen af det du har på hjertet. Hvorfor skal journalisten omtale lige præcis det du foreslår? Sagt på en anden måde skal man have noget på hjerte – noget som fanger journalistens interesse – noget som journalisten kan lave en god historie på. Der skal m.a.o. være en spændende vinkel på det du vil præsentere. Tænk over hvordan du vil beskrive historien inden du ringer. Hvad er det helt præcist jeg vil fortælle? Hvilke spørgsmål stiller journalisten bagefter?

Forskellige former for pressekontakt

Du kan kontakte pressen vha. en pressemeddelelse eller personlig kontakt til en journalist. Generelt gælder det, at den personlige kontakt er mest driftsikker. Har du selv talt med journalisten kan du lettere fornemme om vedkommende har forstået dig, og du er sikker på at han får besvaret sine spørgsmål. Sender du kun en pressemeddelelse er der alt for stor risiko for, at den ryger i skraldespanden uden at blive læst. For en god ordens skyld skal det understreges, at det er vigtigt at informere andre om hvad du har tænkt dig at fortælle til pressen hvis du udtaler dig politisk på vegne af andre, eksempelvis din afdeling.

Personlig kontakt

Den personlige kontakt er vigtig. Journalisten får sat en person på afsenderen af nyheden. Samtidig har du mulighed for, at uddybe dine synspunkter i mere uformelle omgivelser.

Som bekendt er der stor chance for at en pressemeddelelse ender i skraldespanden, så det er så godt som nødvendigt også at ringe til journalisten. Den omvendte rækkefølge er også en anvendelig metode. Ring i god tid inden deadline, og hav en pressemeddelelse i baghånden. Du kan så fange journalistens interesse, og aftale at sende ham noget på skrift – e-mail er at foretrække – med nogle citater der kan bruges i mediet og præcise informationer om den givne ting du henvender dig om. Hav endelig citaterne klar inden du ringer til journalisten. Så kan du fyre dem af uanset om journalisten vil have din pressemeddelelse eller ej, og du har altid noget at vende tilbage til hvis du kommer til at vrøvle lidt eller journalisten stiller et uventet spørgsmål.

Det skal være en nyhed!

Der skal være tale om en nyhed, som vil kunne interessere journalisten og senere f.eks. avislæseren. Det er altså ikke nok, at du har deltaget på et kursus i SFU. Men derimod vil journalisten med garanti skrive om, at den lokale SFUafdeling besætter rådhuset eller får besøg af Villy Søvndal.

For at historien skal nå målgruppen er den første forhindring journalisten. Man skal have overbevist journalisten om, at du har en nyhed, der er værd at fortælle om. Pressemeddelelsen er et arbejdspapir for journalisten. Papiret kan danne grundlag for en historie, hvor journalisten selv arbejder videre med historien. Det kan være at kun indledningen eller slutningen på din pressemeddelelse når til avisens spalter eller nyhedsoplæserens bord. Det kan også være, at pressemeddelelsen står i alle dagens aviser i sin fulde form dagen derpå. Og det er selvfølgelig denne situation, som er den bedst tænkelige, men desværre også den der sjældnest forekommer – men som sagt vurderer journalisten, at det er en nyhed, så er chancen der! Journalister arbejder efter deadlines, har som oftest travlt og skal nå ligeså mange ting når de har fri som de fleste andre mennesker. Det betyder, at den pressemeddelelse som du sender af sted skal være så kortfattet og præcis som muligt. Dette øger selvfølgelig samtidig sandsynligheden for at journalisten bruger den pressemeddelelse.

Sådan skriver du en pressemeddelelse

Det er vigtigt, at din pressemeddelelse overholder følgende journalistiske regler:

  • Skriv pressemeddelelsen som en omvendt trekant. Dvs. at det vigtigste kommer først, dernæst de supplerende oplysninger, underbyggende argumenter m.v.
  • Skriv enkelt og informativt. Undgå at bruge fremmedord og fagudtryk.
  • Skriv nøjagtigt. Tal, navne, adresser, klokkeslæt m.v. skal være korrekte og fuldstændige.
  • Skriv kort. Det gælder ikke bare hele pressemeddelelsen, men også de enkelte ord og sætninger. Derfor husk at sætte punktummer frem for kommaer i en pressemeddelelse. Det er ikke en videnskabelig afhandling.
  • Skriv klart. Oplysningerne skal ikke kunne misforstås.
  • Giv pressemeddelelsen en overskrift der fanger. Hvis overskriften er kedelig øger du sandsynligheden for at den arkiveres lodret.
  • Pressemeddelelsen skal afsluttes med navn, adresse og telefonnummer på den person, der kan give yderligere oplysninger om emnet.
  • Forsyn pressemeddelelsen med et par mundrette citater som journalisten kan bruge direkte som svar på spørgsmål han helt sikkert vil stille.
  • Det er en god idé, at læse pressemeddelelsen igennem flere gange, inden den afleveres/sendes. Få evt. en anden til, at læse den igennem. To par øjne ser bedre end ét!

Med disse staldtips i baghovedet skulle du være klar til, at skrive en god pressemeddelelse. Men husk den bliver ikke bragt, hvis pressemeddelelsen ikke har et vist indhold af aktualitet. Kort sagt du skal kunne fortælle journalisten noget interessant!

Læserbrevet

En nem måde at markere sig i den offentlige debat er ved at skrive læserbreve. Overvej følgende, før du går i gang:

Hvad er hensigten?

Hvad er dit budskab? Hvad vil du gerne opnå med læserbrevet?

Hvilke informationer skal med?

Hvordan skal du afgrænse læserbrevet? Hvilke informationer og argumenter skal du bruge? Hvad er det vigtigste? Hvad kan undværes? HUSK – det er altid en fordel at skrive korte læserbreve!

Læserbrevets indhold og længde

Mange aviser og blade optager ikke læserbreve over en hvis længde (de har ofte nogle regler, som står i avisen om, hvor lange indlæg højst må være). Rimeligt korte læserbreve oftere læst end lange udgydelser om et emne. Det er vigtigt, at du holder dig til ét emne ad gangen. Erfaringen siger, at det kan være svært.

Rådet er: Skriv hellere to indlæg (f.eks. til to forskellige aviser) i stedet for ét, som du risikerer, at avisen ikke vil bringe eller læserne ikke forstår budskabet i. HUSK – fremmedord og lignende bør begrænses.

Sprog

Brug et levende og aktivt sprog. Undlad for mange passiv-former. Brug tretrinsraketter, metaforer, grotesk-humoristiske sammenstillinger, mange punktummer, eksempler, henvisninger osv. Tænk også på overskriften. Den skal være fængende, kort og gerne lede til en pointe i læserbrevet.

Dispositionen

De fleste læserbreve kan disponeres ud fra følgende model:

  • Overskriften

Det er vigtigt, at du finder en overskrift til læserbrevet. Overskriften har to formål. For det første at få avisen til at bringe læserbrevet, og for det andet at skærpe læsernes interesse.

  • Hovedsynspunktet

Det er en god idé at give udtryk for, hvorfor du er faret i blækhuset. Du kan starte med at give udtryk for vrede, glæde eller bekymring over et eller andet, støtte til noget, kritik af noget etc. Det øger sandsynligheden for at indlægget bliver optaget, hvis du reagerer på et tidligere læserbrev i samme avis (dette skal du referere til i indledningen).

  • Begrundelse for hovedsynspunktet

Dernæst kan du komme med argumentationen for hovedsynspunktet. Du skal, af hensyn til læser-brevets længde, normalt ikke bruge for mange argumenter. Derfor er det vigtigt at prioritere ud fra, hvor væsentlige de forskellige argumenter er. Du skal altid skrive de mest væsentlige argumenter først i denne del af læserbrevet.

  • Gentagelse af hovedsynspunktet

Som afslutning på læserbrevet virker det godt at gentage hovedsynspunktet igen og evt opfordre til en eller anden form for handling. Ved at afslutte læserbrevet på denne måde, står budskabet helt klart for læseren.

Dette indlæg blev udgivet i Afdelingsarbejde: Presse og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s