Folkesocialistisk feminisme og kapitalismekritik

Skrevet af: Kathrine Jensen

Den feministiske del af SFU’s idegrundlag er i forhold til resten af SFU’s idégrundlag meget ny. Faktisk skal vi først på landsmødet i påsken i år til at indskrive det i vores principprogram. Der skal vi definere mere præcist hvad vi mener med feminisme, hvilken rolle det spiller i forhold til resten af vores idégrundlag og hvordan vi vil bruge det i vores kapitalismekritik.

Det er selvfølgelig en vigtig opgave, for det er nødvendigt for at vi kan bruge feminismen aktivt i vores kamp at vi har en fælles forståelse af, hvad feminisme er for os, og hvad feminisme ikke er.

Ind til nu eksisterer de tanker primært i form af den emneudtalelse der blev vedtaget på sidste års LM. Men jeg vil alligevel prøve at sige noget om vores feminisme og hvordan vi kan bruge den. Det vil selvfølgelig på nogen områder være for min egen retning, og mine egne tanker og jeg synes vi skal bruge diskussionen bagefter til at diskutere nogle af de her ting, som jo altså stadig er meget nyt i SFU.

Mit oplæg vil forløbe nogenlunde sådan at…

  1. Folkesocialistisk Feminisme?
  2. Feminismen og kapitalismekritikken
  3. Hvordan kæmper vi feminismekampen?
  4. Et par eksempler på en folkesocialistisk feministisk kritik af kapitalismen

I må selvfølgelig gerne stille spørgsmål undervejs, hvis jeg siger noget vrøvl eller i har spørgsmål, men eller synes jeg at vi skal tage diskussionen bagefter.
Ad 1)

Begrebet folkesocialistisk feminisme implicerer at vi ser feminismen i tæt sammenhæng med vores marxistiske forståelse af samfundet. Dvs. at feminismen er en tilføjelse til resten af vores idégrundlag. I virkeligheden er det mange af de sammen begreber og den samme opfattelse af verden, der ligger til grund for vores feminismeforståelse, som ligger til grund for resten af vores ideologi.

Feminisme er en optik hvormed vi kan se nogle uligheder i samfundet, som vi ellers ikke kunne se. Mange uligheder ser vi ikke fordi de er så integrerede i vores forståelse af verden. Vores feministiske analyses udgangspunkt er at disse forestillinger og forventninger er skabt i de sociale relationer vi indgår i. Det betyder at de er dynamiske – foranderlige og derfor kan de ændres!
Vores forståelse af køn er todelt. Dels anerkender vi at der er biologisk forskel på kønnene og at disse forskelle har betydning for forholdet mellem kønnene. Dels mener vi at køn i meget høj grad er skabt socialt. (Butler: ”Kvinde er ikke noget man er, det er noget man bliver”). Her bruger vi også vores materialistiske udgangspunkt til at sige, at de materielle forhold (her de biologiske forskelle på kønnene) er betydende for den måde vi er på som hhv. kvinder og mænd og de uligheder der er. Fx barsel.
Ad 2)

Nogle begreber:
Fremmedgørelse
Bevidsthedskamp
Dialektik
Holisme

Den historiske materialisme
Disse begreber kan bruges i forhold til kønsmæssig ligestilling – og de danner grundlag for vores forståelse af feminisme og kampen for kønslig ligestilling.
Først og fremmest har vi jo en forståelse af feminismen som uadskillelig fra resten af vores ideologi og analyse. Det hænger sammen med vores forståelse af samfundet som en helhed. Som socialister ser vi at alle dele af samfundet påvirker hinanden og at det ikke giver mening at snakke om en del af de kapitalistiske samfund uden at se det i sammenhæng med andre dele, fordi kapitalismens logik gennemsyrer hele vores samfund og kapitalismens spilleregler og mekanismer derfor også gælder i hele samfundet. Derfor kan man heller ikke kigge på fx uligeløn eller den forandrede manderolle uden at se på det i sammenhæng med markedskræfter, kampen for bevidstheden etc. etc.

Her adskiller vi os fra andre – fx en del af SF. Som mener at feminismen ligesom er et p.s. eller en isoleret tilføjelse til resten af ideologien, som skal bruges til at kæmpe for ligestilling. Og ikke har noget at gøre med resten.
En anden diskussion indenfor feminisme har også noget at gøre med et marxistisk begreb – nemlig den historiske materialisme, som jo meget kort sagt går ud på at det er det materielle forhold der bestemmer samfundsudviklingen og skaber samfundsomvæltninger.

Der eksisterede også kønslig ulighed før kapitalismen. Så hvordan kan den være så forbundet med kapitalismen, hvis den altid har eksisteret?

Marx beskriver i Det kommunistiske Manifest, hvordan den borgerlige revolution har afsløret udbytningen i al sin afskyelige sandhed og egentlig bare blotlagt den udbytning der før i tiden var bundet ind i religiøse dogmer og feudale samfundsstrukturer. Kapitalismen bruger altså de magtforhold der allerede eksisterede til i sin logik. Udbytningen bliver profitorienteret og kommer til at foregå på kapitalismens vilkår, men den er ikke ny.

På samme måde med magtforholdene mellem mænd og kvinder og den kønsmæssige ulighed. Kapitalismen har en interesse i at spille mænd og kvinder ud mod hinanden og skabe en falsk interessemodsætning. Den har interesse i at gøre de stereotype konservative kønsroller endnu mere stereotype og uligheden endnu større, fordi der kan tjenes penge på den fordi det kan være med til at gøre kampen mod kapitalismen sværere for os som bekæmper den, fordi vi så bliver spillet ud mod hinanden og fordi kapitalismen på den måde kan nå helt ind i vores inderste selv.

Eksempel – forbrug dig til dit køn, uligeløn (større profit)

Det kommer jeg lidt nærmere ind på senere.

Fremmedgørelse

En ting vi kan bruge feminismen til er også at se, hvordan kapitalismen skaber fremmedgørelse ikke blot på arbejdspladsen, men i familien og i selve vores identitet. Når familien bliver markedsgjort og kroppen bliver til et reklametrick, så bliver vi fremmedgjort overfor vores krop, vores seksualitet og vores sociale relationer bliver reduceret til et spørgsmål om kontrakter og nytte.

Nyere marxistisk teori arbejder netop med at udbrede fremmedgørelsesbegrebet til at omfatte hele samfundet. Det er den teori som feminismen bygger videre på – eller i hvert fald den del af feminismen som vi bygger på.

På arbejdsmarkedet bliver vi værdisat. Den værdi og den rolle vi udfylder på arbejdsmarkedet har en afsmittende effekt på vores rolle og værdi i familien. Nogle kønsforskere snakker om familien som forhandlingsarena. I den forhandlingssituation der finder sted i familien har vores værdi i resten af samfundet betydning for forhandlingernes udfald. Hvis manden for mere i løn end kvinden har han også større magt i familien.

Dialektik og bevidsthedskamp

Kampen for kønslig ligestilling går på to ben.

På den ene side strukturer som skal ændres, på den anden side en bevidsthedskamp.

Bourdieu siger at for at frigøre sig fra de normer og strukturer som skaber kønslig ulighed må individet også bryde med den fortælling der eksisterer i samfundet om hvad køn er, og hvad en kvinde og en mand er. Denne fortælling er kropsliggjort – dvs. den eksisterer i manden eller kvindens eget hoved og er derfor meget svær at bryde med, med mindre man skaber en anden fortælling.

Det er meget parallelt med Gramscis ideer om, at arbejderklassen for at frigøre sig fra kapitalismens udbytning ikke blot må omvælte de strukturer som undertrykker de, men også må blive bevidstgjort, og ændre deres bevidsthed.
Vores dialektiske forståelse siger at individerne både skaber de strukturer som former samfundet, og bliver påvirket af disse strukturer. Det betyder også at det er individerne der skal ændre strukturerne, og at de kan gøre det. Men det kan de kun, hvis de er bevidste om, at den måde samfundet er indrettet på er forkert – og at den kunne være anderledes.
Det gælder også for kampen for kønslig lighed.

Ad 3)

De to ben: Vi skal altså bekæmpe uligheden mellem kønnene ved dels at bekæmpe de strukturer, som er med til at gøre os ufrie og dels ved at kæmpe for en bevidsthedsændring, hvor vi bryder med de normer og forventninger der er til de to køn i det nuværende, kapitalistiske samfund.

Denne kamp kan ikke lykkes alene. Derfor må vi også bekæmpe kapitalismen, fordi den er med til at fastholde og udbygge de uligheder der er mellem mænd og kvinder.

Endelig er det vigtigt at står sammen – det er en kamp hvor begge køn går hånd i hånd mod de strukturer der undertrykker dem. Som jeg sagde tidligere har kapitalismen en interesse i at spille de to køn ud mod hinanden – derfor er det vigtigt at vi står sammen. Så har vi lettere ved at vinde!
Vi skal kæmpe mod strukturerne dels ved at ændre lovgivning og skabe derved rammerne for ligestillingen, men også for at sende signaler om, at vi lever i et samfund, som ønsker lige muligheder for mænd og kvinder. Fx har en ændret prostitutionslovgivning to funktioner: dels vil en kriminalisering af kunderne være med til at hjælpe de prostituerede til at bedre liv (de viser erfaringer fra Sverige), dels vil det sende et signal om at det ikke er kvinderne der gør noget forkert, men at det ikke er okay at købe sig til sex eller udnytte kvinder til prostitution.

Bevidsthedskampen (den måde vi tænker køn på) handler dels om at gøre folk opmærksomme på at vi ikke har lighed mellem kønnene i dagens samfund (det er der en konsensus om at vi har), dels om at det skal vi have!
Vi må opstille idealer om, hvordan forholdene mellem kønnene ideelt skulle se ud. Ved at sammenligne det nuværende samfund med et ideal bliver det lettere at se, på hvilke områder vi ønsker at lave samfundet om – altså på hvilke områder det ikke er godt nok nu!

Kønslig ligestilling handler ikke om at gøre kønnene ens, men om at ændre samfundet så vi ikke længere behøver at definere os først og fremmest i forhold til vores køn, men i forhold til dem vi er. Jeg skal være individ først, og derefter kvinde. Det handler om at give lige muligheder til at udfolde sig og give alle lov til at leve det liv og træffe de valg, man vil, som reelle frie valg.

Ad 4)

Arbejdsmarkedet – globaliseringen skaber et fleksibelt arbejdsmarked (deltid, hjemmearbejde, fleksibilitet på arbejdsgiverens vilkår) Jeg vil nu prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan feminismen kan bruges i vores kapitalismekritik. De er taget fra V. Spike Petersen, som er kvindelig marxistisk, feministisk økonom.

Det fleksible arbejdsmarked skaber en såkaldt ”informalisering” af arbejdet:
Informalisering:
Spike pointerer at informaliseringen opstår i kraft af fleksibiliseringen. Hun opstiller tre måder, hvorpå fleksibilisering fører til informalisering:

  1. Fleksiblisering fører til at producenterne undgår regulering og centraliserede arbejdspladser. I stedet søger de outsoursing, subcontracting og en ”casualization” af arbejdet. Disse arbejdsformer bidrager til informaliseringen.
  2. Når fleksibliseringen fjerner arbejdsrettigheder og gør lønnen lavere, sker en push effekt, hvor folk skubbes ud i den uformelle sektor.
  3. Fleksibliseringen betyder at producenterne undgår regulering og skat – det betyder færre ressourcer til offentlig velfærd, hvilket betyder tab af jobs indenfor det offentlige. Igen tvinges folk ud i den uformelle sektor. En mere afledt effekt af det samme er, at de arbejdsopgaver, som det offentlige før tog sig af bliver ledt tilbage til reproduktionen i hjemmet, hvor især kvinder bliver tvunget til at udføre mere ubetalt, uformelt arbejde.

Typer af informalisering:

    a) Homework: når mennesker (især kvinder og marginaliserede etniske grupper) arbejder hjemmefra.
    • Homework er godt for vikrsomheder, fordi det gør produktionen let at fragmentere
    • Homework er attraktivt ved arbejdsintensiv produktion og i opstartsfasen, hvor der er høj risiko og brug for investeringer.
    • Subcontracting er attraktivt, når efterspørgslen er svingende og konkurrencen stor.
    • Man ”subcontracter” typisk rutinearbejde som pakning, telemarketing etc.
    • Der findes både homework for vel uddannede og godt lønnede arbejdere (hvor det bruges som en attraktiv arbejdsform, for at tiltrække disse arbejdere til virksomheden, og homework for dårligt uddannede, dårligt betalte arbejdere. Det sidste er det Spike primært beskæftiger sig med.
    • Virksomhederne kan undgå organiseret arbejde og høje lønninger. Fordi arbejde i hjemmet normalt slet ikke er betalt, er det acceptabelt at betale under mindstelønnen, for homework.
    • Homework er attraktivt, når husstandens indkomst falder og der er få jobmuligheder

Homework gør det muligt for kvinden og manden at løse den midlertidige modsætning der er mellem kvindens patriarkalsk definerede kønsrolle som husmor, og efterspørgslen økonomiens efter billig, kvindelig arbejdskraft, som underbyder mandens arbejdskraft. Med homework arbejder kapitalismen og patriarkatet sammen og bevarer begge systemer, idet kvinden kun får en begrænset empowerment ud af homework.

Trods dette ændres kønsrollerne alligevel (om end begrænset) ved homework, fordi kvinderne opnår en vis empowerment og mændenes rolle som forsørgere destabiliseres.

  • b) Domestic work (maid trade)
    • især turistbranchen, hoteller og private hjem.
    • Domestic work associeres med kvinder og betragtes som ”unskilled”
    • Tiltrækker kvinder, som har meget lav eller ingen uddannelser og som mangler et betalt arbejde, som også giver et sted at bo og i nogle tilfælde et job, hvor der ikke kræves statsborgerskab.
    • Domestic work udsætter arbejderne for dårlig løn, lange arbejdstider (nogle gange i realiteten 24 i døgnet) og adskillelse fra familie og samfund.
    • Fordi arbejderne i domestic work sender penge hjem til deres familie er det for nogle lande en vigtig kilde til udenlandsk kapital. Desuden betyder domestic work billig arbejdskraft for vesten, og at kvinder i vesten kan ”købe sig fra” deres reproduktive arbejdsopgaver.
    • Domestic work indfører et hierarki mellem kvinder, hvor velstillede, vestlige kvinder undertrykker kvinder fra periferien og kvinder, som tilhører en marginaliseret gruppe (fx pga. etnisk oprindelse). De overfører med andre ord deres undertrykkelse til andre i lavere klasser og racer/nationer.
    • Domestic work er med til at lave en social dræning af periferilandene, fordi kvinder fra disse lande deltager i vestens reproduktion i stedet for deres eget lands.

c. International sex-servicesÅrsager til dens opståen/opblomstring:

  • Økonomisk restrukturering (Udbud): Kvinder med begrænsede økonomiske muligheder skubbes ud i prostitution (pga. koloniseringen og konsekvenserne af den globale økonomi).
  • Stigende global turisme (efterspørgsel) ⇒ skaber potentiale for organiseret prostitution i form af sexturisme. Det har derfor en stor sideeffekt, når ulande satser på turisme.
  • Internet: Sex-turister kan nu, inden de tager hjemmefra, planlægge deres ”ferie”, og de kan endda købe en færdig rejse pakke med hotel, flybillet og teenagesex på det lokale bordel.

Kønsforholdene i prostitution afspejler mønstrene på markedet genereltUdbud og efterspørgsel ift. prostitution afspejler forholdet mellem det maskuline og feminine på markedet i øvrigt ved at det er rige mænd og rige stater, der er købere og fattige kvinder og fattige stater, der udbyder.

d. International marriage markets

Definition:

Organiseret salg af brude. kvinder der ‘forhandles’ gennem et bureau og sælges til ægteskab med en mand de aldrig har set

Årsagerne til marriage markets opståen:

  • Økonomisk restrukturering (udbud) ⇒ kvinder skubbes ud af arbejdsmarkedet
  • Patriarkalsk ideologi (efterspørgsel): Holdningen om, at man kan købe sig til en kone skaber efterspørgslen.
  • Muligheden for organisering: Internet (Portaler som marked for potentielle brude). Fra individuel handel (bl.a. i Asien) til organiseret marked. Også fundet sted før, hvor man i Asien kunne sælge sin datter, der sendte penge til familien.

Med feminismen kan vi forstå disse ting på en anden måde. Vi kan se nogle tendenser og strukturer, som vi ellers ikke ville have set. Men vi kan heller ikke analysere sådanne samfundsmæssige tendenser uden en marxistisk kontekst. Det er altså kombinationen af vores marxisme og feminisme der giver os denne mulighed.

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s