En anden verden

Oplæget er udarbejdet i forbindelse med SFUs hovedkampagne 2006

Præsentation af oplægget

Kampagnen hedder ”En anden verden – kampagne mod ulighed”. Men hvad menes der med ”En anden verden” og ”ulighed”? Det vil dette oplæg komme til at handle om. Først vil jeg gennemgå begreberne ”frihed” og ”lighed”, og hvordan vi forstår frihed og lighed. Derefter vil jeg gennemgå SFU’s tanker om velfærdssamfundet og til sidst.
Ideologi – frihed og lighed

En definition af absolut frihed vil være fravær af tvang overhovedet. Denne form for frihed vil aldrig kunne findes i virkeligheden, da mennesker altid indgår i sammenhænge, som påvirker dem og udøver en eller anden form for tvang over dem. Tvang skal ikke nødvendigvis forstås negativt. Det kan være social tvang, venskaber, kæreste og at, det kan være økonomisk tvang, du bliver fyret og kan ikke få et job, kulturel tvang, du skal f.eks. kunne tale dansk eller minimum engelsk for at begå dig i Danmark, osv.

Det liberale frihedsbegreb

Det liberale frihedsbegreb bygger på individets suveræne frihed til i alle situationer at gøre, hvad det selv finder bedst. Men det er der bare ikke meget frihed over, da man, som jeg netop var inde på, indgår i en sammenhæng, som i større eller mindre grad udøver tvang over en.

Videre siger liberalismen, at måden, vi skal sikre individet frihed og afholde andre fra at udøve tvang, er ved at sikre alle lige rettigheder. Men rettighederne begrænser sig til retten til liv, man må altså ikke slå hinanden ihjel, retten til frihed, og hermed menes, som nævnt ovenfor, fravær af tvang og dermed retten til at bruge sit liv, som man vil, og den private ejendomsret, som sikre, at hvad, individet skaber, ikke frarøves det mod dets vilje. På den måde vil individet altid have muligheden for, minimum i teorien, at gøre hvad vedkommende vil.

Liberalismens friheds og ligheds idealer bygger bare på forkerte forudsætninger. Problemet bliver, at individet indgår i sammenhænge og påvirkes af strukturerne i samfundet, som nævnt ovenfor. Liberalismens friheds- og lighedsbegreb bliver til indholdsløse størrelser, når vi ser på virkeligheden. F.eks. afgiver du frihed, når du går på arbejde. Du sælger din arbejdskraft en del af dagen, og arbejdsgiveren, der har købt din arbejdskraft, bestemmer således, hvad du skal lave. Du er altså under tvang. Det eneste han ikke må sætte dig til er noget, der bryder ovennævnte frihedsrettigheder. Du må altså ikke slå andre ihjel, ødelægge deres ejendom, tvinge nogen mod deres vilje eller lignende. Liberalisten vil hertil sige, at der ikke er nogen, der har tvunget vedkommende til at gå på arbejde, og at vedkommende til hver en tid kan forlade arbejdspladsen og kan nægte at udføre bestemte stykker arbejde, dog med risiko for at blive fyret.

Hertil vil man svare at vedkommende måske har en familie, der skal forsørges, er gældsat, eller på anden måde økonomisk presset og derfor bliver nødt til at udføre arbejde, som vedkommende finder nedværdigende eller lignende. Vedkommende har selv bragt sig i denne position ville liberalistens svar være, og derfor må vedkommende selv tage ansvar for sine handlinger. Vedkommende har jo hele tiden været fri til at vælge anderledes.

Absurditeten viser sig med al tydelighed. Anskuelsen af mennesket, som et individ, der agerer løsrevet fra alt andet, findes ganske enkelt kun i et teoretisk univers. Mennesker indgår i sociale sammenhænge, eller fællesskaber, og det må der tages højde for. Økonomiske og sociale strukturer tvinger os til at leve på en bestemt måde, hvis vi vil være en del af samfundet.
Det socialistiske frihedsbegreb

Vi kan nu forsøge at definere et alternativt frihedsbegreb med mere indhold, nemlig det socialistiske.

Mennesker indgår altid i fællesskaber. Det være sig på arbejdspladsen, i familien, blandt vennerne, i offentligheden og i samfundet i øvrigt. Frihed for den enkelte er altså frihed i et fællesskab. Frihedsbegrebet udvides nu fra ikke kun at være fravær af tvang til også at omfatte indflydelse på en livssituation og mulighed for personlig udfoldelse, altså indflydelse på de rammer man fungerer i, fællesskabet.

Hvordan får alle så indflydelse på fællesskabet? Svaret er demokrati. Hermed menes demokrati på arbejdspladser, skoler, institutioner, ja demokrati i alle de sfærer, vi bevæger os i igennem vores liv. I sådanne demokratier er alle lige. Alle har lige meget at skulle sige uanset økonomiske og sociale forhold. Således er frihed altså både et individuelt og et kollektivt anliggende, frihed for den enkelte i fællesskab.
Et andet samfund er nødvendigt hvis individet skal opnå frihed

Her kolliderer vi med liberalismens frihedsbegreb. Denne gennemdemokratisering kolliderer med den tredje af de liberale frihedsrettigheder, nemlig, den enkeltes ejendomsret. Demokrati og lige rettigheder på arbejdspladsen vil jo gøre ejendomsretten kollektiv. Du kan heller ikke længere købe andres arbejdskraft og høste profitten af andres arbejde, da arbejdspladsen er blevet gennemdemokratiseret og dermed er ejendomsretten til profitten og arbejdskraften blevet kollektiv og ikke privat.

Her bliver nødvendigheden af et andet samfund tydelig for i et kapitalistisk samfund, vil disse visioner aldrig kunne realiseres. I et samfund, hvor markedslogikken er hellig, vil profit hensynet altid være det styrende og ikke hensynet til menneskelige relationer, miljø eller andet. Markedet øver i dag enorm indflydelse på, hvordan vi lever i stedet for at være et instrument til at fordele varer og arbejdskraft ud fra de præmisser, vi opsætter sammen.

Lighed er lige indflydelse og mulighed

Når vi ser lighed i et frihedsperspektiv, bliver det klart, at lighed er lige indflydelse og lige mulighed hele livet igennem. Det er ulighed i muligheder og indflydelse, der er forskellen på den rige og fattige. Uligheden består i, at den fattige ikke har en jordisk chance for at forbedre sin livssituation og tilværelse i et kapitalistisk samfund, fordi den rige, kapitalisten, ikke har interesse i, at den fattige skal få det bedre. Lighed er altså ikke kun et spørgsmål om, at det er synd for den fattige, der ikke har hverken mad eller tag over hovedet, samtidigt med, at den rige sidder og fylder sig.
Velfærd

Indtil det bliver muligt på demokratisk vis at omvælte det bestående samfund og afskaffe kapitalismen, ser SFU velfærdsstaten, som et udmærket middel til at begrænse skaderne, som kapitalismen påfører mennesker og samfund.

Afvisning af klassisk venstremarxistik kritik af velfærdsstaten

En ofte fremført venstrefløjskritik af velfærdsstaten er, at den blot udskyder kapitalismens sammenbrud og proletariatets oprør mod de herskende klasser, fordi den dæmper kapitalismens skadevirkninger. Den er ganske simpelt en af kapitalismens seneste knopskydninger i forsøget på at

opretholde sig selv til trods for, at kapitalismen er et forældet samfundssystem, som for længst burde være afløst af kommunisme. Velfærdsstaten er det slør, der skjuler kapitalismens værste sider for den almindelige proletar og luller ham hen i sød drømmesøvn. Denne kritik af velfærdsstaten bygger på en idé om, at historien udvikler sig nærmest automatisk. At kapitalismen opstod, og at den skal bryde sammen og afløses af kommunisme, er forudbestemt eller determineret, fordi produktionen altid vil udvikle sig.

Her adskiller SF og SFU sig fra dele af den ydre venstrefløj. At historien pr. automatik udvikler sig, og at det kommunistiske samfund automatisk skulle opstå på ruinerne af den gamle kapitalisme, er for naivt, og kan medføre resultater, som man så det i Sovjet. Det kan heller ikke være rigtigt, at vi blot skal se til, mens kapitalismen skaber fattigdom, udbyttet mennesker over hele verden, skaber miljøkatastrofer osv. Verden forandres af mennesker, der handler og velfærdsstaten i Danmark er skabt på trods af og ikke pga. kapitalismen. Velfærdsstaten skaber større lighed imellem rig og fattig og har afskaffet fattigdom og analfabetisme i stor udstrækning osv. Derfor er en solidarisk velfærdsstat en del af vores socialistiske projekt, for socialisme handler som bekendt i sidste ende ikke om systemer og teorier, men om levende mennesker.
Kritik af den socialdemokratiske velfærdsstat

Den socialdemokratiske velfærdsstat, vi kender i dag, løser en lang række problemer, men indeholder også en række problemer. Den er autoritær, bureaukratisk og ugennemsigtig. Den almindelige borger føler med rette, at velfærdsstaten er et uhyre system, som fungerer hen over hovedet på borgerne, og man reduceres til klient i et ugennemskueligt system.

SFU’s ønsker et opgør med bureaukratiet og en gennemdemokratisering af institutionerne, så borgere og medarbejdere er dem, der reelt bestemmer, hvordan tingene skal fungere og dermed reelt har magten og kan forme velfærdsstaten. I det socialdemokratiske velfærdssystem bliver den enkelte glemt og umyndiggjort. Det ønsker SFU ændret.

Principper for SFUs velfærdspolitik

I SFU bygger vi vores vision om velfærdssamfundet på en række principper:

    1. Velfærdsstaten skal finansieres kollektivt via staten. SFU er imod individuelle forsikringer som alternativ til velfærdsydelserne, da de laveste indkomster ganske enkelt ikke har råd til at finansiere sådanne forsikringer. Det er usolidarisk.

    2. Progressiv skat. Jo bedre stillet du er, jo mere skal du yde. Vi indgår som tidligere nævnt i fællesskaber, og derfor har vi et ansvar for fællesskabet. Rigdommen i samfundet skabes af alle og indkomst afspejler ikke, hvor meget værdi ens arbejde skaber. Derfor skal midlerne omfordeles.

    3. Lige rettigheder til ydelserne velfærdsstaten uanset indkomst. Alle yder til velfærden via skatten, og derfor har alle lige ret til velfærdsydelserne. SFU er altså imod indtægtsgraduerede velfærdsydelser, da det vil undergrave rettighederne til velfærd.

    4. Velfærdsstaten skal demokratiseres. SFU’s vision om frihed i fællesskab, som vi tidligere snakkede om byggede på en gennemdemokratisering af samfundet. Velfærdsstatens institutioner er et oplagt sted at begynde denne kamp.

SFUs konkrete krav til forbedring af velfærden

Sundt arbejdsmiljø

For SFU giver det ingen mening at diskutere afskaffelse af efterlønnen og nedsættelse af

pensionsalderen, så længe vi har et arbejdsmarked, der slider folk ned.* Nedslidningen er et af de største problemer i samfundet. Det vil spare samfundet milliarder, hvis vi satser på forebyggelse frem for behandling. Derfor skal et ordentligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø sikres gennem tiltag som:

  • Skrappere kontrol.
  • Dyrere bøder til virksomheder med for dårligt arbejdsmiljø.
  • Indsats mod “tunge løft”
  • Indsats mod mobning.

Fleksibelt arbejdsmarkedArbejdsmarkedet skal ændres, så de mange der står uden for arbejdsmarkedet*, kan få mulighed for at komme ind. Vi skal bekæmpe stress og nedslidning samtidig med at skabe nye arbejdspladser og plads til flere på arbejdsmarkedet.

  • Efterlønsmodtagere skal kunne arbejde flere timer ved siden af efterlønnen
  • Flere fleksible jobordninger med færre arbejdstimer og mindre fysisk arbejde
  • 3 måneders obligatorisk barselsorlov til begge forældre. Desuden 6 måneder yderligere til fri fordeling. Barselsordningen skal administreres af en central barselsfond for hele arbejdsmarkedet.
  • Nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer ugentligt
  • Brug af “skraldemandsmodellen” på områder med mange ledige
  • Firmaerne skal forpligtes til at få flere indvandrere i arbejde
  • Renovering af landets mange nedslidte skoler og jernbanenet
  • Udskiftning af kloaknettet
  • Skabelse af flere grønne jobs: Satsning på vindmølleindustrien og andre miljøvenlige energiformer
  • Bedre orlovsordninger og mere efteruddannelse

Demokratisk arbejdsmarked

Medarbejderne skal gives indflydelse på og forståelse af deres arbejde gennem

medarbejderdemokrati. En større del af profitten skal tilfalde dem, der skaber den.

  • Oprettelse af medarbejderråd med reel indflydelse på virksomhedens indretning og produktion
  • Oprettelse af medarbejderfonde, hvor en del af virksomhedens overskud tilfalder medarbejderne.
  • Offentlige tilskud til medarbejdernes overtagelse og fortsættelse af lukkede eller udflyttede profitable produktioner.

Uddannelse

Uddannelse er den største årsag til sociale skel i samfundet i dag. Derfor skal vi sikre alle lige mulighed for uddannelse. Uddannelse er også svaret på de udfordringer globaliseringen og den aldrende befolkning stiller det danske velfærdssamfund over for. Vi kæmper for et uddannelsessystem, hvor det ikke er erhvervslivets interesser, men den enkeltes selvrealisering, der er i centrum. Vores forslag til et bedre uddannelsessystem omfatter:

  • Gratis uddannelse fra start til slut
  • Udvidelse af skolepraktikken så alle lærlinge kan komme i praktik
  • Genskabelse og udvidelse af kvote 2
  • En SU, der er til at leve for og som ikke er bestemt af forældrenes indkomst
  • Flere penge til uddannelserne
  • Bevar 10. klasse som et år med plads til selvrefleksion
  • Bevar gruppeeksamen og udvid alternative eksamensformer
  • Afskaf karakterskalaen: mere nuanceret bedømmelse
  • Øget satsning på efteruddannelse: erhvervslivet skal betale
  • Arbejdsmiljølovgivning på uddannelsesområdet

SundhedSFU ønsker et effektivt og gratis sundhedssystem, hvor fokus i højere grad ligger på forebyggelse*.

Derfor foreslår vi bl.a.:

  • Differentieret moms efter en sundhedsskala
  • Skrappere miljøkrav på fødevarer
  • Et godt og gratis dagligt måltid i daginstitutioner og folkeskoler til alle børn
  • Gratis tandlæge-, psykolog og speciallægebehandling
  • Gratis lægeordineret medicin
  • Offentlig og gratis hjemmehjælp

Trafik For SFU er det er et basalt velfærdsgode at kunne komme rundt i landet – og især i sit lokalområde uanset indkomst. Det er også et velfærdsgode at leve uden al den forurening som især privatbilismen skaber. Derfor ønsker vi følgende tiltag:

  • Bedre muligheder for cyklister og fodgængere
  • Gratis kollektiv transport
  • Vejafgifter for privatbiler i større byer
  • Fremme af miljøvenlige biler gennem tilskud
Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s