Bjørn Lomborg i Den Røde Stol

Af Anna Bodil Sørensen

Bjørn Lomborg er verdensberømt – eller måske nærmere berygtet – for sine kontroversielle indspark i miljødebatten i de senere år. Han er uddannet cand. scient. pol og fik i 1994 også en PHD. På det tidspunkt var han indstillet på at skulle have en almindelig akademisk karriere om obskure ting som f.eks. computersimulering! Men sådan skulle det ikke gå. Under et forsøg på at finde noget spændende materiale til sine studerende, faldt han over en artikel af en amerikansk økonom, som mente, at det faktisk går bedre med miljøet – og ikke værre! Lomborgs umiddelbare reaktion var, at det måtte være noget højreorienteret amerikansk propaganda. Sammen med nogle studerende brugte han et efterårssemester på at forsøge at bevise at økonomen tog fejl. Det endte imidlertid med at de måtte give økonomen ret, og det resulterede i en række kronikker i Politiken og senere i bøgerne Verdens Sande Tilstand og The sceptical environmentalist.

1) Er du socialist?

Ha ha, det kommer an på, hvordan man definerer socialist. Jeg er ikke socialist i den forståelse, at jeg går ind for afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne – det synes jeg er noget pjat, som vi har set ikke fungerer. Men hvis det at være socialist bare er at være venstreorienteret, og at være opmærksomhed på, at der skal være en udpræget grad af ligestilling. Og ligeledes være opmærksomhed på, at de folk, som er mindre heldigt stillede også får mulighed for at uddanne sig osv. Hvis det er definitionen, så er jeg helt klart på venstrefløjen. Jeg ser den moderne venstrefløj som et sted, hvor vi siger, at markedsøkonomien virker enormt godt til at producere meget, og derefter bruger politikerne til at gå ind og sikre en udpræget grad af omfordeling, så alle har mulighed for at få undervisning, hjemmehjælp, sundhedshjælp osv.

2) Er cost/benefit analyse ligeså vigtig for dig, som bibelen for præsten?

Det er jo ikke sådan at cost/benefit-analysen er det eneste svar på alle ting, men det ville præsten sikkert heller ikke mene at bibelen er. Men det er vigtigt, at vi tænker den mere med. Det, der er det store problem i miljødebatten i dag, er at vi er blevet så ensidigt fokuserede på, at vi vil have mere miljø, koste hvad det vil. Det er der altså ikke noget andet politikområde, hvor vi gør. Når man kigger på undervisning, så ved vi da også, at hvis vi gav én lærer til hver elev, så ville vi da også få en bedre undervisning, men det gør vi jo altså ikke, fordi der er nogle begrænsninger på, hvor mange penge, vi har alt i alt. Det er lige det jeg gerne vi have med i miljødebatten. Nemlig, at vi sikrer os, at vi har et fornuftigt forhold mellem, hvor meget bedre miljø vi får, og hvor mange flere penge, vi bruger.

3) Meget af dit arbejde gør op med gamle og fastlåste tankegange på venstrefløjen – tror du nogensinde at venstrefløjen vil tage dine analyser til sig?

Ja, det tror jeg helt klart. Jeg oplever at venstrefløjen er kørt lidt ud på et sidespor ved at have taget den idé til sig, at miljøet skal have det skidt. Hvis man er venstreorienteret, så går det partout dårligt med miljøet! Det er da en underlig sammenblanding. Jeg ser det at være venstreorienteret som et spørgsmål om, hvad man mener om nogle normative spørgsmål. Spørgsmålet om hvor vidt det går bedre eller værre er et faktuelt spørgsmål, og det skal man ikke gøre til et politisk spørgsmål. Det man kan sige – og det synes jeg er helt fint – er at vi gerne vil sikre, at vi bruger meget opmærksomhed og mange ressourcer på at have et godt miljø. Jeg kan godt forstå, at vi på venstrefløjen gerne vil sikre, at vi får mere miljø, men vi skal bare passe på med at sige, at det er fordi det alt sammen går ad helvede til. Jeg tror at venstrefløjen på lang sigt vil opdage, at det er meget bedre at argumentere for, at vi er dem, der står for høj miljøkvalitet, og ikke som dem, der altid siger, det går ad helvede til!

4)Hvad enten det handler om partikelfiltre eller CO2-nedbringelse har dine analyser taget udgangspunkt i, hvad der er billigst for samfundet. Dermed har du snedigt nok ikke taget stilling til, hvem i samfundet der eventuelt skulle betale for partikelfiltrene eller for CO2-kvoterne. Og lige præcis spørgsmålet om, hvem der skal betale er jo det politiske interessante for SFU. Så helt banalt: Hvem synes du skal betale for de partikelfiltre du foreslår opsat på dieseldrevede lastbiler. Skatteyderen eller vognmanden? (staten eller forureneren?)

Det er jo netop ikke sådan noget som jeg skal sige, for det er jo netop et politisk område. Økonomisk kan vi sige, at vi får en større kage at fordele, men hvem der så skal have stykkerne, det er op til politikerne. Hvem der skal betale bliver et prioriteringsspørgsmål; på den ene side har vi et relativt sundt princip om, at det er forureneren, der skal betale. På den anden side skal vi også tage hensyn til, at det er svært at gennemføre, hvis Danmark er det eneste land, der gør det. Man skal være åben overfor, at der kan være nogle politiske og økonomiske begrænsninger for, hvor langt man kan gå med ”forureneren betaler”. Vi kan som samfund blive rigere, hvis vi gennemfører nogle af de her beslutninger, og så kan vi diskutere, hvordan vi skal kompensere hinanden for at gøre det.

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Interviews og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s