Ulighed – Interview med forsker

Af Andreas Birkbak, a.birkbak@gmail.com

Aviserne kalder ulighed for det nye ord i den danske samfundsdebat. SFU har talt med Socialforskningsinstituttets ekspert Jens Bonke om den skæve fordeling i samfundet.

AB: Beskriv dit arbejde?
JB: Jobbet som programleder på Socialforskningsinstituttet består blandt andet i at lave undersøgelser omkring indkomst og indkomstfordeling og fattigdom og udsathed i Danmark. Det er noget vi har beskæftiget os med i flere år efterhånden. Vi har også kigget på levevilkår sådan lidt mere bredt, og hvordan de er fordelt mellem forskellige grupper i befolkningen.

Ordet
AB: Hvad forstår du ved ordet ulighed i samfundsdebatten for tiden?
JB: Det er ofte relativt upræcist, men det, man i nogle sammenhænge kigger på, er hvordan indkomsterne er fordelt. Og det har man så forskellige mål for. Det man kan se, hvis man kigger på indkomstfordelingen i Danmark, er at den, sammenlignet med andre steder, er mindre ulige. Man kan samtidig se, at uligheden i de senere år er steget, først og fremmest fordi der er sket store prisstigninger på fast ejendom og deraf følgende stigende kapitalgevinster. Så i den ende af fordelingen, kan man sige, er der især sket noget. Men jeg mener ikke, der er lavet mange undersøgelser af, hvad der generelt er sket på det seneste.
AB: Ulighed er vel nærmere blevet et pop-ord blandt politikerne?
JB: Jeg mener også, det er vigtigt at tage den diskussion op. Men samtidig er det selvfølgelig også vigtigt at holde fast i, at en af de politiske målsætninger er, at man ikke ønsker uligheden for stor. Sådan har det i hvert fald været hidtil.

Dynamit eller dynamik?
AB: Det helt store spørgsmål lige nu: Skaber ulighed dynamik eller dynamit?
JB: Der er ingen tvivl om, at hvis der er meget store uligheder, så er det alt andet lige vanskeligere at få et samfund til at hænge sammen. På den anden side skal der for de fleste af os være et eller andet motiv for at gøre noget, og måske også gøre noget ekstra. Og det indebærer, at der er nogle uligheder. Man kan så diskutere, hvor store de skal være. Men at større erfaring og flere kvalifikationer skal belønnes, er der vel en vis enighed om.
AB: Det er klart. Er der forskning der underbygger, at et vist mål af ulighed er ubetinget gavnligt?
JB: Jeg mener ikke, man kan belyse det på den måde. Det man kan pege på nu er jo, at på trods af at vi har en ret stor lighed i Danmark, så er der ret meget dynamik, og der er også ret stor mobilitet indkomstmæssigt og på arbejdsmarkedet i det danske samfund. Så det kan altså lade sig gøre. Men det kan man ikke bruge til at sige: ”Jamen så skal der være mere eller mindre af det”. Man kan kun konstatere, at vores system faktisk virker ret godt, og det er der stor enighed om, på trods af at uligheden ikke er så stor som andre steder.

Mere ulighed?
AB: Er det dit indtryk, at det moderne samfund bevæger sig mod større lighed eller større ulighed?
JB: Der sker jo alt andet lige en individualisering i et samfund som vores, og det betyder nok, at der kan være tendens til at indkomstforskellene forøges. Samtidig er der en ret målrettet politik, rettet mod at dem, der ikke har nogen uddannelse eller kun en meget kort uddannelse, får noget mere. Det må betyde, at forskellene bliver mindre hvis det lykkes.

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Interviews og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s