Uddannelse til alle er betingelsen for fremtidens velfærd

Af Kasper Bjering Jensen

SFU og uddannelsespolitikken

Uddannelse har altid været et centralt kampfelt for SFU. Det er der flere årsager til. For det første er uddannelse hverdag for hovedparten af den befolkningsgruppe som vi retter os mod. For det andet er uddannelse fundament for vores visioner om både velfærd og demokrati. Og for det tredje er uddannelse simpelthen et evigt aktuelt emne, hvor socialister og borgerlige står skarpt over for hinanden.

Socialister vs. Borgerlige

De borgerlige varetager grundlæggende set arbejdsgivernes interesser, når de laver uddannelsespolitik. Derfor er uddannelse – set igennem borgerlige briller – kun det, at den enkelte skal dirigeres hen til ”sin plads” i samfundet. Man skal kunne én ting i produktionen – alt andet er spildt. Hvad nytte har arbejdsgiveren af, at hans tømrer også har lært at spille klaver og surfe på internettet? Hvis arbejdsgiveren skal bruge ham til at lavetagkonstruktioner, behøver han ikke kunne andet. For os som socialister handler uddannelse om at skabe reel frihed og lige muligheder for mennesker. Vi ønsker en almen skole som fremdyrker demokrati, selvstændighed og kreativitet. Vi ønsker bred introduktion til fag, så vi i vores arbejdsliv har størst mulig frihed til selv at vælge vores vej. Som mennesker skal vi både have alsidighed i arbejdslivet og reel mulighed for at deltage i samfundet. Socialistisk uddannelsespolitik er derfor grundlæggende at varetage det store flertals interesser.

Uddannelse for individet og samfundet

Overordnet handler konflikten altså om hvor vidt uddannelserne skal tjene erhvervslivet eller mennesket. De borgerlige vil naturligvis udlægge sagen anderledes, men sådan må vi se på det. I SFU ønsker vi naturligvis at fremtidens arbejdskraft skal være produktiv. Faktisk sætter vi det som et af de højeste mål, at alle

mennesker får reel mulighed for at bidrage til at bygge et godt samfund. Vi mener at de borgerliges politik reelt kan indskrænkes

til at ville et samfund, hvor arbejdsgiverne og aktionærerne har optimale vilkår for at tjene penge. De siger at et sådan samfund også er det bedste for alle os andre – det savner vi fortsat et bevis for. SFU’s udgangspunkt er et andet. Vi mener at uddannelse skal tjene individet og samfundet. Når vi tænker på at mennesker skal kunne være produktive, handler det om at være det for hele samfundet – ikke kun for profitten. Et fundamentalt anderledes udgangspunkt. Ligeledes mener vi at uddannelse skal give den enkelte frihed.

Uddannelsespolitik er klassekamp

Udannelsespolitiske konflikter ikke kommer af den blå luft. Det er ikke bare to sæt af værdier, vokset ud af to forskellige hoveder. Det er en benhård interessekonflikt mellem de rige privilligerede (og ofte veluddannede) magthavere på den ene side og det store flertal af lønarbejdere på den anden side.

En konflikt der gennemsyrer hele samfundet, og derfor også uddannelserne. Vores virkelige modstandere er erhvervstoppen og deres ønsker om at tilpasse alle mennesker til deres særlige interesser. Dette konfliktfelt må man være sig bevidst om. Man må i alle konkrete enkelttilfælde spørge sig selv: ”Hvis interesser tjener dette forslag egentlig”?

Uddannelse – en del af en velfærdsstrategi

Uddannelse er for SFU altså et spørgsmål om frihed og mulighed for den enkelte. Men det er også en forudsætning for, at samfundsfællesskabet kan skabe tryghed for den enkelte. I et land fattigt på naturlige råstoffer, er vores vigtigste rigdomskilde hvor dygtige vi er til det vi laver. En uddannelse af høj kvalitet til alle, er helt nødvendig, hvis vi skal have råd til velfærd i fremtiden. Velfærd er fundamentet for at flertallet af mennesker kan få et godt liv. SFU satser på uddannelse for velfærd. Det er dog ikke nok at vi kan finansiere et godt velfærdssamfund, vi skal også have nogen til at løfte de konkrete opgaver. Vi skal have dygtige læger, pædagoger, lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere, osv. Kvaliteten af deres arbejde afhænger i høj grad af kvaliteten af deres uddannelse. SFU ønsker mange dygtige velfærdsarbejdere uddannet, så vi kan bygge et solidarisk og menneskeligt samfund. Set fra arbejdsgiversynspunkt er dette ikke optimalt. Det solidariske velfærdssamfund er dyrt og gør via høje marginalskatter et indhug i deres profitter og megalønninger. Ligeledes er den potentielle profit på velfærdsarbejderne i dag ret lille. I takt med markedsgørelsen af den offentlige sektor, kan man dog også tjene penge på selv vælfærdsydelser. Arbejdsgiverne vil presse på for at indrette velfærdsuddannelserne så de studerende bedst kan skabe profit, frem for service for de mange. Det skal vi aldrig give dem lov til. SFU’s tilgang til uddannelse er velfærdstilgangen. At god og gratis uddannelse til alle er betingelsen for et fremtidigt velfærdssamfund og dermed betingelsen for, at det store flertal af almindelige lønarbejdere kan få et godt liv med mulighed, frihed og tryghed.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s