Hemmeligheden bag Dansk Folkepartis’ succes

Anmeldelse af: Frp-koden – hemmeligheden bag Fremskrittspartiets succes
Af Sisse Hjerrild, sisse@sfu.dk

Frp-koden er skrevet af den tidligere journalist på dagbladet Klassekampen; Magnus Marsdal. Han har sat sig for at finde svaret på det helt oplagte spørgsmål: Hvorfor er der så mange LO-arbejdere, der stemmer på Fremskrittspartiet? Bogen er et must for alle aktivister med hjertet til venstre.

Frp-koden behandler den politiske situation i Norge og forudsætningerne for Fremskrittspartiets (Frp) overvældende opbakning i Norge. Men selvom Fremskrittspartiet (Frp) og Dansk Folkeparti ikke er hinandens spejlbilleder, er der bemærkelsesværdige – og skræmmende – paralleller til den politiske situation i Danmark. Bogen tager udgangspunkt i samtaler med Frp-vælger og bilopretter Hans Erling og via hans familiebaggrund, fritidssysler, drømme, erfaringer og forhold til politik drager Magnus Marsdal på rejse gennem den moderne norske velfærdsstats politiske udvikling.

Vigtige pointer

Marsdal er ikke kun interesseret i at beskrive Frp’s succes. På et lettilgængeligt norsk analyserer han talmateriale, citater og dagligdagshistorier, og giver samlet ikke blot et billede af et sejrende Fremskrittsparti, men også et Socialdemokrati og en venstrefløj, der har svigtet. Hans mest markante pointer oversat til den danske situation er:

1. Arbejderbevægelsens historie er fortællingen om en virkelig folkebevægelse der for første gang i historien, gav almindelige

arbejdsfolk indflydelse på eget liv og hvor kampen for et anderledes samfund vokser ud af kampen for bedre levevilkår i hverdagen – ikke omvendt – samt at en ideologi om at forandringer måtte opstå ved at folk selv tog affære. Den arv svigter Socialdemokratiet i dag.

2. Venstrefløjens ledere og mest fremtrædende personligheder har ikke nogen virkelig føling med folk på gulvet, og det reducerer derfor deres analyse til irrationel afsky og afstandstagen til ”racister, Brian-typer og provinsielle ugeblads-danskere”.

3. De højt uddannede og bedrevidende venstrefløjsfolk på den ene side, og den populistiske DF’er på den anden er det perfekte par i dansk politik. Jo mere venstrefløjen bliver forarget over en DF’ populisme des større opbakning får DF, fordi arbejdere føler deres livserfaringer nedgjort. Og det styrker igen venstrefløjens selvforståelse af at være de tolerante, dannede og kulturbærende.

4. Venstrefløjens politiske fokus har ingen sammenhæng med hvilke problemer det store flertal oplever i hverdagen. Når venstrefløjen prioriterer miljøpolitikken højere end erhvervspolitikken, er det fordi venstrefløjen består af offentligt ansatte akademikere, der er bekymrede for verdens bæredygtighed. Den frygt deles ikke i samme grad af arbejderne der lever af deres arbejdspladser og er bekymrede for om virksomheden er der i næste uge. Heller ikke venstrefløjens kærlighed til det globale og den 3. verden deles af arbejderne, der trues af polakkerne på deres levegrundlag.

5. En sidste pointe i bogen som er værd at fremhæve er truslen om at det 21. århundrede udvikler sig til Dansk Folkepartis århundrede. Marsdal argumenterer for at det norske Fremskrittsparti forsøger at efterligne den socialdemokratiske folkebevægelse og har ganske god succes med det. ” Jo flere ledetråde til Frp-koden jeg har løsnet op, jo tydeligere bliver det at partiets magtambitioner må tages alvorligt. Frp ruster sig til at overtage Norge”.

Om du vil rustes til at tage kampen op mod Dansk Folkeparti, vil vide mere nogle af de sociale og politiske bevægelser, vi bygger på eller om du generelt vil have en finger med i spillet om hvor venstrefløjen bevæger sig hen, er Frp-koden en ekstremt vigtig bog at have med i bagagen. Køb den på www.manifest.no!

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Boganmeldelser og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s