Bæredygtighed NU!

Af Katrine Kaspersen.

Lørdag morgen vågner knap 20 unge SFU-vestsjællændere op til dåd. Det er tid til nybagte boller og læsning af cykler forud for dagen, hvor ungdommen går forrest og genopliver 60’ernes atommarcher fra Holbæk til København. På denne solskinsdag anno 2007 foregår demonstrationen på cykel efter en warm up night med bannermaling og fyrfogh-plakatturné i hele byen.

Men det er ikke kun SFU-erne der er seje og kaster sig hovedkulds ud i dagens strabadser. Da klokken nærmer sig 10 og vi kører af sted bag diskobilen er flokken forøget til 50 entusiastiske miljøforkæmpere – alt fra de gode gamle i SF og enhedslisten over dansk cyklistforbund og til en børnefamilie med den mindste på barnesæde.

Det har regnet i ugevis, men netop i dag d 22. september på international bilfri dag viser efterårsvejret, at den globale opvarmning måske alligevel er til at stole på. Under paroler om at satse på vedvarende energi – ikke atomkraft, bedre og billigere kollektiv trafik og ikke mindst en internationalt bindende aftale, hvor USA tager deres del af ansvaret, er cykeldemo 07 nu ikke længere en blot kæmpe drøm – men en kæmpe succes.

Ledsaget af gejstskabende musik og et tålmodigt kamerahold fra TV2-Øst når vi frem til første pitstop, hvor vi fra vognen kan dele ud af økologiske sponsorvarer lige fra gulerødder og skummemælk til riskiks med chokolade.

Senere når vi til Roskilde, hvor vi gør holdt i en god time på Gimle – her har vi arrangeret folkekøkken talere og musik til deltagerne, der ikke lod sig mærke med ømme muskler. Vores egen Astrid Kragh sluttede frokostpausen af med en brandtale og så var det igen tid til at sadle jernhesten op.

Vi holder tidsplanen på trods af, at vi har strenge ordrer om at overholde færdselsloven, max køre 2 og 2, hvor der ikke er cykelsti, og så i øvrigt holde for rødt. Cykelslangen snor sig gennem byen og er vokset til 80 mennesker, så vi vækker god opsigt i landskabet mens man bare ikke kan få nok af følelsen af at se sig tilbage og se cyklister så langt øjet rækker.

Det her er mere end en cykeltur i det gode vejr, det kan vi alle mærke. Der er noget i luften, måske kunne de mærke noget tilsvarende, dengang de marcherede turen i flok – en flok der startede i det små, men med årene blev et tilløbsstykke for tusinder. Da vi når frem til slotspladsen og AndyOp gi’r den op for de nu over 100 deltagere er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at det er et eksempel til efterfølgelse.

Der har været meget på spil. Med over et halvt års planlægning har ideen udviklet sig til et 20.000-kroners-projekt med mange medspillere. En hård kerne af SFU-ere fra Odsherred og folk fra Enhedslisten har været drivkraften i projektet, der har indvolveret SF, DSU, SUF og ikke mindst hele SFU langs med ruten.

Fordelen ved de mange medarrangører, der kommer fra forskellige dele af Sjælland og fra forskellige organisationer har været mærkbar. Vi har vær især haft så mange kontakter, at det er lykkedes os at arrangere alt fra musikere og talere, sceneopsætning og leje af vogn, til fundrasing, mediedækning og mobilisering internt såvel som eksternt.

Det hele gik op i en højere enhed på dagen, der nu står i vores bevidsthed som et lysende minde. Et minde om, at ingen udfordring er for stor, hvis man virkelig vil. Et minde om at vi kan løfte rigtig meget, hvis vi løfter i flok. Og et bevis på, at der er masser af folk derude, der vil noget mere, noget rigtigt og noget aktivt. Vi vil have bæredygtighed NU!

og ses til næste år kammerater!

Dette indlæg blev udgivet i Reportager og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s