Enhed i arbejderbevægelsen – det handler om magt!

Af Kasper Bjering, kbj@sfu.dk

Når man vil forandre verden, er det langt fra nok at have korrekte ideer om hvordan verden bør se ud. Først og fremmest må man bekymre sig om hvordan man overhovedet ændrer på tingene. Det handler først og fremmest om at vinde magt.

SFU vil lave verden om. På kort sigt skal skaderne af den skæve fordeling af værdierne og jagten på profit reduceres. Men på lang sig vil vi et grundlæggende andet samfundssystem, hvor demokratiet udbredes og problemerne løses af menneskene i fællesskab.

Socialisme er snusfornuft for de fleste mennesker, men bestemt ikke alle. Vi plejer at sige: ”Nogen taber på socialismen – Men de fleste vinder”. De som taber på socialismen, bliver rige og får magt af kapitalismen. Gennem deres kontrol over produktionen besidder de reelt den økonomiske magt.

Overfor disse få ”nogen” står ”de fleste”. I et demokrati har ”de fleste” naturligvis den største politiske magt. Men politik foregår inden for rammerne af økonomien. Derfor er den økonomiske magt ofte mere afgørende. ”De fleste” står altså overfor de få magtfulde, når det kommer til at skulle gennemføre en ordentlig politik.

Arbejderbevægelsen

Hovedparten af ”de fleste” går på arbejde dagligt (eller kommer til det, burde gøre det eller har gjort det). De skaber økonomien gennem deres arbejdsindsats, men på grund af de fås private ejendomsret, har de som skaber værdierne ikke selv magten over dem – i hvert fald ikke juridisk.

De arbejdende er imidlertid ikke magtesløse. I det daglige kan man gennem kollektive forhandlinger, aktioner, strejker, blokader, osv., sætte en modmagt op overfor kapitalejernes magt. Den bygger nemlig på at de som arbejder accepterer magten.

For at skabe sin egen økonomiske magt, har den arbejdende klasse gennem 150 år opbygget egne klasseorganisationer. Først og fremmest fagforeninger, men også en lang række andre interesseorganisationer og kooperative virksomheder. Under én hat kalder denne bevægelse sig selv for arbejderbevægelsen.

For socialister står arbejderbevægelsen helt centralt i vores strategi. Socialismen er jo et samfundssystem, hvor den politiske og økonomiske magt reelt ligger hos folket, gennem et radikalt demokrati og en lige fordeling af goderne. Det vil sige et samfund, hvor menneskenes interesser står over kapitalens. Og de magtressourcer arbejderbevægelsen råder over, udtrykker netop dette krav.

Arbejderbevægelsens styrke skabes når den arbejdende klasse gør sig bevidst om at den er en klasse, og står solidarisk sammen. Når den arbejdende klasse identificerer kapitalen og dens forvaltere som hovedmodstanderen – dvs. gør sig bevidst om at der er tale om klassekamp.

Derfor forsvarer og opbygger vi arbejderbevægelsen. Vi slås for sammenhold og solidaritet, vi slås for klassebevidsthed og deltager aktivt i bevægelsens arbejde. Men vi forsøger også at modernisere arbejderbevægelsen. Den moderne arbejdende klasse er ikke magen til den gamle industriarbejderklasse. Modernisering er et spørgsmål om bevægelsens overlevelse.

Arbejderpartier

En hel central del af arbejderbevægelsen, er de såkaldte arbejderpartier. I 1871 stiftede bevægelsen Socialdemokratiet som sit eget parti. I 1919 dannede få revolutionære Danmarks Kommunistisk Parti (DKP). Herfra brød SF ud i 1959 og fra SF udbrød Venstresocialisterne (VS) i 1967. Samtidig opstod en række mindre ”marxist-leninist”-partier, og trotskistiske, anarkistiske og syndikalistiske grupper. I slut-80’erne fandt VS og DKP sammen i Enhedslisten. Arbejderpartierne udtrykker to ting: For det første at arbejderbevægelsen opbygger en politisk magt. For det andet en intern splittelse i arbejderbevægelsen om mål, midler og strategi. Bevægelsen har i dag tre betydningsfulde arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Arbejderbevægelsens vigtigste redskab til magt er som sagt dens enhed – dvs. evne til kollektiv aktivitet. Derfor arbejder SFU konsekvent for sammenhold mellem arbejderpartierne. På den anden side er bevægelsen en politisk kampplads, hvor vores perspektiv må ”kæmpe” mod Socialdemokraterne og Enhedslistens. Socialdemokratiet er i sin egen selvforståelse arbejderbevægelsens eneste parti, selvom de tvunget af omstændighederne bløder mere og mere op på dette. Partiet er reformistisk – dvs. at det alene søger at ændre på vilkårene indenfor rammerne af kapitalismens magtforhold. Partiet er langt det største arbejderparti, har stor opbakning i befolkningen og er eneste kandidat til et regeringsledende arbejderparti. Enhedslisten har en del faglige tillidsfolk med højt bevidsthedsniveau, men er udbredt et akademikerparti. Enhedslisten er en platform for et hav af aktivister og har derfor kun svagt et samlet program og perspektiv. De er stærke i handling, men svage når det kommer til at give kampen politisk retning. Endvidere opfatter en del Enhedslistefolk både Socialdemokratiet og SF som nogle forrædere, der er større modstandere end partnere. SF er et parti på ”to ben”. Partiets strategi er at kombinere en praktisk reformisme med egentlige revolutionære mål om en anden samfundsorden. Partiet har mange faglige tillidsfolk. SF vil gerne have mange aktivister i rækkerne, men fokuserer meget på at have et fælles politisk perspektiv for disse – for tiden en ny regering med en ny politik, og gerne med SF’s egen deltagelse.

Enhed konkret

SFU arbejder konkret for at opfylde ovenstående. Vi opbygger arbejderbevægelsen ved at være aktive i elev- og studenterorganisationer, faglige ungdomsorganisationer og lignende steder. Og vi uddanner os selv og andre i vores analyse af verden: At forandring kræver klassekamp. Opbygningen af Genstart Danmark og Danmarks Sociale Forum har været eksempler på at SFU har gået forrest, når vi skulle samle de unge i arbejderbevægelsen og ikke mindst arbejderpartierne. Ikke fordi alle skal mene det samme og være ens, men fordi sammenholdet og enheden i netop arbejderbevægelsen er altafgørende for, at vores politiske perspektiv – en socialistisk verden – nogensinde kan blive til virkelighed.

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s