Tilbageblik: Gert Petersen og Holger K om SF i regering

Tilbageblik: Gert Petersen og Holger K om SF i regering

Af Gert Petersen

”To gange har SF været tæt på. Regeringsdeltagelse. Første gang i 1966, da vi med ét gik frem fra 10 til 20 mandater og fik flertal sammen med S – det første ”arbejderflertal” i Danmarkshistorien!

S-lederen J.O.Krag, der ellers havde afvist ethvert samarbejde med SF som han kaldte et forklædt kommunistparti, slog nu helt om og tilbød SF at gå med i regering Aksel Larsen, SF’s formand, var stærkt indstillet på at sige ja, men de fleste i partiet ville ikke. Vi var totalt uforberedte på det. Jeg syntes selv, at det nærmest var umoralsk, hvis to partier, der havde bekæmpet hinanden så hidsigt under valgkampen, dagen efter valget gik sammen i regering, stort set på det ene af partiernes (Socialdemokratiets) regeringsoplæg..

Alligevel: hvis S havde accepteret 10 pct.s reduktion af militærudgifterne, stop for udenlandske militærmanøvrer på dansk jord samt en skarpt kritisk holdning til USAs krig i Vietrnam, havde vi fået en S-SFregering dengang! For det var de minimumskrav, som vi til slut enedes om i SFs ledelse. Men dem sagde S nej til, og så fik vi en parlamentarisk samarbejdsaftale, som pressen kaldte ”det røde kabinet”. Det så rimeligt ud på papiret, men det hele druknede i et kolossalt internt slagsmål i SF, som Socialdemokratiets nr.2-mand, Per Hækkerup, fyrede bravt op under. Det endte med S-regeringens fald og SFs sprængning.

Anden gang var i 1987. Tre år forinden havde SF fået 24 mandater, og gallup tydede på yderligere fremgang med stor chance for at nyt flertal sammen med S. Denne gang gjorde vi det helt klart også under valgkampen, at vort mål var en S-SFregering. Det vigtigste var selvsagt dens program, og vi forberedte os

uhyre grundigt. Hele partiet blev inddraget i udformningen af et katalog over vore ønsker. Men vi stillede ikke

ultimative krav. Vor holdning var, at regeringen måtte bygge på gensidige indrømmelser, og vi ville have indflydelse i overensstemmelse med den styrke, vælgerne gav os. Den holdning blev godkendt af et stort flertal på landsmødet i 1987 Vi fik 27 mandater, og venstresiden lidt over 50 pct., Men dér var der såmeget stemmespild, at mandatfordelingen igen var i Schlüters favør.. Han fortsatte, nu med radikal opbakning (!).”

GERT PETERSEN, formand for SF i årene 1974-1991

Af Holger K Nielsen

”Spørgsmålet om regeringsdeltagelse har været et SF-debattema siden partiets start. I de første år var det en forholdsvis skjult dagsorden i den brede partidebat. Med debatten om arbejderflertallet i 80’erne og principprogrammet fra 1980 blomstrede den imidlertid op og da jeg blev formand i 1991 var det forholdsvis nemt at placere sig i slipstrømmen af 80’ernes udvikling: selvfølgelig skulle vi i regering, hvis muligheden opstod. … Samarbejdet med Nyrup-regeringerne i 90’erne gav mange udmærkede resultater – f.eks. i miljøpolitikken og den økonomiske politik, men det var også besværligt. Mange mente at vi mistede profil under samarbejdet og det hævdes af og til, at Dansk Folkeparti får mere ud af samarbejdet med Fogh end vi fik med Nyrup. Det sidste er kun delvis rigtigt og har mere sammenhæng med, at dansk politik i de senere år har undergået store forandringer. Politik handler i dag mere om mediespin og signaler end substans. På substansen har DF ikke fået meget ud af at være støtteparti, men de har været i stand til at sælge sig selv som et magtfuldt parti på enkeltsager, der i den store sammenhæng er ubetydelige, men som er nemme at sælge til medierne som store sejre. …Ud fra det kan man imidlertid ikke konkludere, at vi i 90’erne bare

kunne gøre som DF gør i dag. Det er der flere grunde til. For det første var det ikke muligt at etablere den strategiske arbejdsdeling med Nyrup som Fogh har etableret med DF. For det andet havde vi ikke alternative

samarbejdsmuligheder. Hvordan man end vender og drejer det, bliver vi nødt til at acceptere et skæbnefællesskab med socialdemokraterne. Hvis vi begynder at arbejde tæt sammen med de borgerlige, vil vælgerne straffe os. Og hvis vi begynder at flirte med det, kommer vi i samme suppedas, som de radikale

befinder sig i p.t. … For det tredje har vi ikke tradition for centralisme og topstyring. Hvis der ikke er enighed i partiet, er det svært at køre en konfrontatorisk linie overfor Socialdemokraterne på en troværdig måde. Man kan som formand godt presse en partiline igennem, men hvis loyaliteten hos enkelte gruppemedlemmer er begrænset, risikerer man at udstille sin egen splittelse frem for at presse socialdemokraterne. Også derfor var det klogere at tage det lange træk med indflydelse frem for konfrontation. Ud fra erfaringerne i 90’erne er det svært at argumentere imod, at vi ikke lige så godt kunne have været i regering. Frihedsgraderne ved at stå udenfor er ganske rigtigt større, men der er altså en grænse for meget SF kan slå sig i tøjret”

HOLGER K. NIELSEN, formand for SF 1991-2005

Denne artikel blev første gang bragt i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad, i maj 2007

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Skolingsartikler og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Tilbageblik: Gert Petersen og Holger K om SF i regering

  1. Casper Marienlund siger:

    Rest in peace Gert, din gode gamle rorgænger! vi vil savne dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s