Pierre Bourdieu – Sociologi er en kampsport!

Af Jonas Toubøl, SFU Nørrebro

Den franske sociolog Pierre Bourdieus arbejde er interessant for ven­strefløjen, fordi han præsenterer en helt ny samfunds- og klasseteori, som tør pege på at nogen dominerer an­dre, og at der er strukturer, som sik­rer, at de privilegerede klasser fortsat kan være privilegerede. Denne teori adskiller sig fra marxistisk klassete­ori, fordi den spiller på mange flere strenge end blot individernes stilling i produktionen og dominansforhol­dene i samfundet.

Pierre Bourdieu - protræt

Bourdieus måde at analysere samfundet på er rela­tivt simpel, men favner mange flere aspekter af samfundet, end den klas­sisk marxistiske.

Udover at være en samfunds­forsker, der kunne få samfundets magthavere til at se rødt, uden at de dog kunne tilbagevise hans resultater, var Bourdieu engageret i samfunds­debatten som en af 90’ernes ledende kritikere af neoliberalismen, som han anså for at stå bag en reaktionær og yderst skadelig udvikling. Han var fortaler for sociale bevægelser, som han så som den mest effektive måde at bekæmpe neoliberalismen på. Når samfundets svageste grupper; indvan­drere, arbejdsløse, kvinder osv., som han ofte var ude og holde foredrag for, spurgte ham om, hvad de skulle gøre, fik de som oftest svaret: Organi­ser og mobiliser jer!

Kapital, habitus og det sociale rum

Lad os starte med at se på Bourdieus opfattelse af samfundet. Bourdieus teoretiske arbejde gik ud på at skabe begreber, der kunne bruges som ana­lyseværktøjer til at forstå samfundet.

Bourdieus grundbegreb er habitus. Det lader sig ikke lige sådan oversætte, men personlighed eller karakter er nok det nærmeste vi kan komme. Habitus dækker over vores smagspræferencer. Den afgør hvad vi eftertragter, hvad vi kan lide, og styrer på den måde mange af vores valg igennem livet. Habitus bliver primært skabt i barndommen, men udvikler sig hele livet igennem. Hvor­dan habitus er sammensat afhænger altså i høj grad af det miljø vi er vok­set op i. For at kunne begribe dette, definerer Bourdieu en række kapital­former, som han bruger til at påpege individernes resurser. De to vigtigste er 1) økonomisk kapital, dvs. penge og alt der er umiddelbart omsætte­ligt til penge som f.eks. værdipapirer, ejendom osv., og 2) kulturel kapital, som f.eks. er uddannelse, viden om kunst og samfundsforhold osv. Så hvis et barn vokser op i et hjem, hvor økonomisk kapital er det vigtigste vil det umiddelbart efterstræbe penge og ikke værdsætte kultur, kunst og uddannelse i så høj grad som penge. Hvis det omvendt er vokset op i et hjem, hvor der læses bøger og spilles musik, vil det efterstræbe kulturel ka­pital i form af uddannelse osv.

På den måde genskabes klas­sestrukturen i samfundet. Dem, der er i toppen af samfundet har megen kapital i form af penge, uddannelse osv. og kapitalerne nedarves til deres børn. Dem, der er i bunden af sam­fundet, har tilsvarende lidt kapital at videregive til deres børn.

Men hvordan ser klassestrukturen så ud? Bourdieu taler om et socialt rum. Lodret går en akse, hvor individerne placeres efter, hvor meget samlet kapital de har. Altså deres samlede mængde økonomiske- og kulturelle kapital (Bourdieu mener det er de to vigtigste kapitalformer i vores nutidi­ge samfund, men det kunne sagtens være andre kapitalformer som var de afgørende.) Vandret går en akse, hvor individerne placeres efter deres relative kapitalsammensætning. En skolelærer har ikke specielt meget samlet kapital, men den kapital, som skolelæreren har, er overvejende kul­turel. Ligeledes har en tømrersvend overvejende økonomisk kapital. Pointen er, at selv om en direktør og en professor i dansk begge to hører til den absolutte top i samfundet, er de lige så langt fra hinanden i det sociale rum som professoren er fra pædagogmedhjælperen. Deres habitus er vidt forskellig, og dermed deres syn på, hvordan verden skal indrettes. På den måde giver det mening, at mange akademikere og højtuddannede stemmer venstreorienteret, mens mange i den lavere middelklasse stemmer på højrefløjspartier. Det handler om, hvor godt partiernes politik matcher deres smagspræferencer, og så er vi tilbage ved habitus. Her er kun skitseret hovedlinjerne i Bourdieus teoretiske arbejde, som er yderst omfattende. Bourdieu beskæftigede sig med en bred vifte af samfundsforhold og brugte sin teori til at analysere ulighed på baggrund af bl.a. køn og etnicitet. Han analyserede sport, politik, kunst, håndværk, og hans teoretiske værktøjer sætter os i stand til at forstå, hvordan individerne i samfundet er forskellige med baggrund i en lang række forhold. Bourdieus bedrift var, at han påviste, at i en tid, hvor politikerne har travlt med at fortælle os, at vi er individuelle og frie, og at alle har samme muligheder, forholder det sig stik modsat. Vores muligheder er snævert begrænset af en lang række sociale strukturer og institutioner og disse strukturer og institutioner er til fordel for dem, der er øverst i hierar-kiet. Magten i samfundet er placeret på få hænder, men vi bidrager alle til at genskabe den struktur, der sikrer at denne magtens elite fortsat kan do-minere samfundet. Modild – For en social bevægelse! Pierre Bourdieu kastede sig i sine sid-ste år ind i kampen for at skabe en global social bevægelse. I hans mest kendte politiske skrift, Modild (Eng. Counterfire), argumenterer han for, at politiske aktivister og videnskabs-folk sammen må skabe en social bevægelse, der dels kan virke som bolværk mod den fremherskende neoliberalisme og dels kan skabe et samfundsmæssigt projekt. Som et ekko af Marx’ berømte 13. feuerbach tese om filosofferne, der kun beskri-ver samfundet, men i stedet burde ændre det, argumenterer han for at videnskabsfolk ikke kan gemme sig i deres elfenbenstårn, men må gå ak-tivt ind i samfundet og bruge deres viden til at gøre det bedre. Samtidigt giver han i bogen en række teoretiske værktøjer til at analysere samfundets magtstrukturer. Bogen er vel nærmest en teoretisk pendant til SFU’s Aktivist Håndbogen. Hans aktivistiske indstil-ling til sit videnskabelige arbejde il-lustreres nok bedst med et af hans mest kendte slogans: La sociologie et un sport de combat! (Sociologi (sam-fundsvidenskab) er en kampsport!). Da Bourdieu døde i 2002 var han ube-tinget den mest prominente og aner-kendte samfundsforsker i verden og en drivende kraft i opbyggelsen af den bevægelse som SF og SFU i dag er en del af. Bourdieu er ikke let tilgængelig, men her kommer forslag til hvor man kan starte, hvis man sætte sig ind i hans teorier om samfundet.

Bourdieu teori

Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde: Omkring teorien om menneske-lig handlen. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, Pierre 2005: Udkast til en praksisteori. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu; Pierre 1995: Distinktionen: En sociologisk kritik af dømmekraften. Norsk oversættelse. Det lille forlag, Fre-deriksberg.

Bourdieu, Pierre 2001: Modild: For en social bevægelse i Europa. København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, Pierre 1999: Den maskuline dominans. København: Tiderne Skifter.

Denne artikel blev første gang publiceret i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad, i november 2006

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Portrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Pierre Bourdieu – Sociologi er en kampsport!

  1. Rasmus Mølbak siger:

    Jeg kan kun støtte op om Jonas’ anbefaling af Pierre Bordeau som en af de vigtigste samfundsforskere for os som SFUere.

    Jeg vil tilføje at det er meget vigtigt at se hans kapitalbegreber, som en udviklingssfære, vi kan selv bestemme om vi vil inddrage andre kapital parametre som eksempelvis: Tid, politisk deltagelse og feminisme,

    Der er samtidig en bred vifte af sociologer og andre samfundsforskere, der kontinuerligt reviderer Bordeaus teorier for at få den til at passe i deres kontekst, måske vi skulle gøre det samme i SFU?

    /Rasmus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s