Karl Marx – teoretiker, samfundskritiker og socialist

Af Kathrine Jensen, SFU Vanløse

”Socialismens fader”, en af de vigtigste bidrags­ydere til den økonomisk teori til dato og ophavsmand til et af de mest læste værker i historien, Det Kommunistiske Manifest. Den tysk­fødte sociolog, økonom og politiske teoretiker, Karl Marx lægger navn til mange ting – også nogle, som er min­dre ærværdige, end de her nævnte. For os som folkesocialister har han dog mere end noget andet været til inspiration for det ideologiske grund­lag vi bygger vores kamp for en an­den verden på.

Karl Marx - teoretiker, samfundskritiker og socialist

Efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, mente mange at Marx’ teorier var døde, og den socialistiske vision bevist uopnåelig. Tager man et kig ud af vinduet, står det dog klart for en hver, at kapitalismen fortsat fører til krig og elendighed. Kapita­lismen er skyld i at mange millioner mennesker hvert år dør af sult. Marx’ teorier om kapitalismens udbytning og klassekamp, er aktuel i dag som aldrig før, i en verden, hvor skellet mellem rig og fattig når nye højder og kapitalismens logikker spreder sig ind ovre selv den mest intime del af vores liv. 123 år efter hans død, er Marx’ teorier stadig levende.

Dette er et forsøg på at give et kort overblik over, hvad Marx’ teori over­rodnet går ud på og hvorfor han sta­dig er aktuel. Artiklen her giver dog på ingen måde plads til en fyldestgø­rende udredning af Marx omfattende teoriapparat, men den kan forhåbent­lig give inspiration til yderligere læs­ning.

Kapitalismekritikken

Et af de steder, hvor Marx har bidraget allermest til den socialistiske kamp, er i vores forståelse af de logikker, som kapitalismen bygger på. Uden en sådan forståelse ville en bekæmpelse af det kapitalistiske system være en umulighed. Med teorien om historisk materialisme forklarer Marx, hvordan samfundet har gennemgået forskel­lige historiske epoker fra de antikke samfund som Marx kalder ”slavesam­fundet” til feudalsamfundet og op til det kapitalistiske samfund. Alle disse epoker har det til fælles, at de byg­ger på den herskende klasses grove udnyttelse (udbytning) af underklas­sen. I det kapitalistiske samfund bli­ver denne udbytning mere tydelig og når sit højdepunkt i en total opdeling af samfundet i den herskende klasse, bourgeoisiet, som ejer produktions­midlerne (dvs. fabrikker, virksomhe­der etc.) og det Marx kalder ”proleta­riatet” – arbejderklassen, som ikke ejer andet, end deres arbejdskraft.

Når en arbejder er med til at produ­cere en vare tilfører vedkommende værdi til denne, men når varen er færdig og skal sælges tilkommer den profit (merværdi), som opstår herved ikke arbejderen, men kapitalisten, som ejer den virksomhed hvor varen er produceret. Herved opretholdes den herskende klasses udbytning af arbejderen.

For Marx kunne denne systematiske undertrykkelse kun fjernes ved at gøre op med den private ejendoms­ret. Privatejendomsretten til produk­tionsmidlerne må, med andre ord, fjernes for at opnå det klasseløse, so­cialistiske samfund.

Marx teori giver os redskaberne til at forstå de magtforhold, som gennemsyrer vores samfund og giver os dermed også forudsætningen for at ændre dem.

Fremmedgørelsen og kapitalismens udbredelse

Vores hverdag er gennemsyret af reklamer, popkultur og opfordring til at forbruge os til et bedre liv. Vi opdrages til at søge efter lykken på hylderne i Magasin i stedet for inde i os selv eller blandt vores medmennesker. En del af Marx’ analyse af kapitalismen går ud på, hvordan den moderne arbejdsdeling gør at arbejderen bliver fremmedgjort overfor det produkt han arbejder med. Marx beskriver også, hvordan kapitalismens logik om evig profitmaksimering breder sig til vores privatliv, og ændrer forholdet til vores nærmeste, så selv disse bånd bliver kyniske og markedsgjort. Selv vores inderste privatliv bliver inddraget i markedet, som altid er i gang med at inddrage nye områder af vores liv i dets logikker. Kapitalismen har hele tiden brug for nye markeder for at overleve. Uddannelse og andre sociale ydelser, er eksempler på nye områder som i stadig højere grad inddrages i markedet, med krav om at give overskud. Marx’ teori giver os en mulighed for at forstå, hvorfor dette sker, men den giver os også et håb om en vej ud af kapitalismen. Den marxistiske historieopfattelse bygger på, at sociale omvæltninger sker på baggrund af materielle forandringer og klassekamp. Arbejderklassen besidder i sig ikke blot udbyttelse og undertrykthed, men også en mulighed for forandring – en revolutionær kræft. Når den nuværende samfundsorden er skabt af mennesker, kan den også ændres af mennesker. Marx’ pointe er netop at intet i kapitalismens system er naturgivent eller uforanderligt. Det er del af et system, som bygger på nogle bestemte logikker. Omstyrtes disse logikker, kan kapitalismen også omstyrtes.

Marx anno 2006

Selvom begreber som ”arbejder” og ”kapitalist” kan lyde gammeldags i vores ører i dag, er de stadig meget aktuelle. Marx selv sagde, at hans teori til enhver tid skulle læses i forhold til de givne omstændigheder. På de over 100 år, der er gået, siden hans død, er Marx blevet fortolket og fortolket, brugt og misbrugt i en sådan grad, at man ikke længere kan tale om én marxistisk teori, men om mange. I SFU bygger vi vores fortolkning af Marx på, at hans teori skal forstås i den kontekst hvori den blev skrevet, og derfor ikke skal tolkes dogmatisk, men sættes ind i en nutidig sammenhæng. Skellet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er stadig tydeligt, og magt-fordelingen skæv i arbejdsgivernes favør. SFU kæmper derfor for, at den private ejendomsret til produktions-midlerne bliver afskaffet til fordel for et samfund, hvor det er samfundets fællesskab og arbejderne på virksomhederne, der bestemmer over produktionen. Husker man på at Marx’ teorier blev skrevet for mange år siden og tænker dem ind i nutidens samfund, bliver hans teorier levende og et uundværligt våben i kampen for en bedre verden.

Denne artikel blev første gang bragt i Aktivisten Intern, et nu nedlagt SFU blad

Dette indlæg blev udgivet i Skoling: Portrætter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s